De norske fartøjer, med nybygningen »Havskjer« og den fem år ældre »Gerda Marie«, har begge fisket lodde til konsum, med landinger til henholdsvis Brødrene Sperre A/S Ellingsøy i Norge og til Pelagos på Færøyene.
Søndag aften kunne den 80 meter lange norske pelagiske trawler M-200-A »Havskjer« lande sin fangst af lodde til en rekordpris til fiskefabrikken i Ellingsøy, ovenikøbet på sin jomfrurejse og for sin allerførste fangst af denne pelagiske fisk, til en kilopris på hele 14,41 Nkr., fanget øst for Island.
Det skriver Kystmagasinet.no og beretter videre, at den norske reder Henning Veibust med »Havskjer«, fornyligt fik nybygningen fra Karstensens skibsværft i Skagen. Første tur med »Havskjer« blev for den norske reder et valg mellem at fiske det sidste af kvoten for sild eller tagen turen øst for Island efter lodde.
Det blev det sidste rederen valgte og heldigvis for det. Lodde-fiskeriet viste sig her at være en ren guldgrube. Især set på baggrund af prisen for den sidste landing af lodde til konsum, for år tilbage havde indbragt under 3,00 Nkr per kilo. Nu lød den på næsten fem gange mere – 14,41 Nkr per kilo.
Det samme oplevede den pelagiske trawler på godt 78 meter H-365-AV »Gerda Marie«, der i weekenden landede lodde til konsum, til en kilopris på hele 15,10 Nkr. Hvilket med en fangst på 800 tons , leveret til fiskeindustrien på Færøerne, gav en samlet landingsværdi på over 12 mio. Nkr.
Kystmagasinet oplyser videre, at Island i sidste uge øgede sin loddekvote til 127.300 tons, hvoraf 25 procent af denne kvote tilfalder Norge. Dvs. at norske fartøjer kan fiske 41.800 tons lodde fra dette område. Norske fartøjer har med weekendens fangster af lodde, allerede meldt 13.000 tons ind af denne kvote.