Store dele af det glyfosat, der er fundet i europæiske floder, stammer formentligt ikke fra herbicider (bekæmpelsesmidler) fra landbruget, men istedet fra vaske- og rengøringsmidler, som udledes fra de kommunale rensningsanlæg.
Som det antydes, kan den betydelige forurening af glyfosat stamme fra de kommunale rensningsanlæg, hvilket i så fald betyder, at landbrugets brug ikke nødvendigvis er den primære kilde til forureningen. Hvis dette viser sig at være korrekt, vil det ændre perspektivet på, hvordan vi ser på kilderne til uønskede stoffer i vores grundvand og vandløb.
På renseanlægge renses vandet på tre måder:
- Mekanisk rensning er maskiner, der fjerner alle de store ting, som f.eks. toiletpapri, vatpinde, afføring, madolie og sand.
- Biologisk rensning spiser bakterierne og alle de flydende ting i vandet, som f.eks. urin, opløst sukker, rengøringsmidler osv.
- Kemisk rensning fjerne næringssaltet fosfat med jernklorid.
For den videre forskning betyder det, at der bør fokuseres mere på at undersøge spildevandsbehandling og de kemikalier, der anvendes i husholdningsprodukter som vaskemidler og rengøringsmidler. Det kan også føre til en øget opmærksomhed på, hvordan disse stoffer bliver nedbrudt i rensningsanlæggene, og om der er behov for at forbedre teknologierne til at filtrere disse stoffer fra.
Det kan også få konsekvenser for reguleringen af kemikalier i både husholdningsprodukter og landbrug, og det kan føre til en bredere debat om, hvordan vi skal beskytte vandmiljøet mod forurening, der stammer fra både landbrug, industri og husholdninger. Forskningen kan derfor fremover fokusere på at identificere og minimere alle de kilder, der bidrager til forurening af vores vandløb og grundvand.
Brugen af glyfosat som herbicid (kemisk bekæmpelsesstof til planter) i landbruget har længe været set som den primære årsag til, at man i vand verden over har kunnet finde spor af midlet.
Det skriver phys.org Kan læses her(engelsk)
Studiet, som er publiceret i Water Research-tidsskriftet (engelsk), antyder, at en anden kilde er overset gennem årtier.
Fordi man ikke har set nogen markant nedgang i brugen af glyfosat på grund af de europæiske tiltag, har forskere fra Institut for Fysik og Teoretisk Kemi, sammen med kolleger fra Miljøcenteret på Tübingen Universitet, undersøgt, hvor glyfosatet i de europæiske floder kommer fra.
Forskerne har analyseret data om glyfosat-koncentrationer fra floder i lande som Tyskland, Frankrig, Italien, Sverige, Luxembourg, Storbritannien, Holland og USA. Nogle af dataene går helt tilbage til 1997, og omkring 100 lokationer blev undersøgt.
Resultaterne viste, at koncentrationerne af glyfosat var højest om sommeren og lavest om vinteren. Hvis landbruget var den primære kilde, burde man have set højere koncentrationer om foråret og efter regnvejr, men dette blev kun observeret få steder.
En gennemgang af litteraturen viser, at alle undersøgte spildevandsanlæg i Europa havde et meget stabilt niveau af glyfosat hele året rundt, siger professor Carolin Huhn, som er medforfatter til studiet.
Dette fik forskerne til at undersøge en overset kilde og finde et kemisk stof, der kunne nedbrydes til glyfosat. De mistænkte aminopolyfosfonat, som bruges i vaskemidler, som kilden til de stabile glyfosatniveauer.
Efter laboratorietests har forskerne bekræftet, at glyfosat dannes fra aminopolyfosfonat i spildevandsanlæg.
Dette resultat kan være med til at forklare, hvorfor de europæiske tiltag for at reducere glyfosatbrug i landbruget ikke har ført til lavere koncentrationer af glyfosat i floder og vandløb.
Studiet skal dog bekræftes af flere uafhængige undersøgelser.
