Vestkysthavnene vil udnytte deres fælles styrke til at være med til at sætte dagsorden
De fem havne på Vestkysten – havnene i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande – vil i større grad søge at påvirke de rammebetingelser som de store fiskerihavne skal drives under. Især er det væsentligt for havnene, at de får mulighed for at udnytte de potentialer de har i forhold til at deltage konstruktivt i udviklingen af den danske fiskerisektor.