Som en direkte følge af Covid-19 (Corona virus) og regeringens anbefaling, har Læsø Fiskeindstri besluttet, at lukke frostproduktionen af jomfruhummere helt ned, og sende størstedelen af medarbejderne hjem på alle lokationer.
Da salget er gået helt i stå på virksomhedens største eksportmarkeder, som også er ramt af Covid-19, og lagrene er fyldte, indføres der derfor med virkning fra i dag torsdag den 12. marts 2020 rationsfiskeri.
Det betyder således:
For ”store” jomhummere (dvs. jomhummere fra 12 cm og op)
- Fartøjer under 15 meter 1.000 kg pr. uge
- Fartøjer over 15 meter 1,500 kg pr. uge
For ”små” jomhummere (dvs. jomhummere mellem 10,5 og 12 cm)
- Alle fartøjer 1.000 kg pr. uge
Såfremt situationen forværres yderligere, kan der ske yderligere begrænsninger i ovennævnte mængder.
Ydermere skal det bemærkes, at:
- Vi modtager ikke jomfruhummere ældre end 3 dage og helst landing dagligt.
- Jomfruhummere der landes til om mandagen, må ikke være fisket senere end fra fredag, dvs. max. 3 dage gamle om mandagen.
I lighed med tidligere, skal det anføres, at såfremt det sidste træk indeholder en mængde, der gør, at den ovenfor angivne ration overskrides en smule, forventer vi selvfølgelig ikke, de overskydende jomfruhummere smides væk.
Det skal yderligere bemærkes, at det selvfølgelig er helt op til den enkelte fartøjsejer, om man ønsker at lande mængder ud over de angivne ugerationer, alternativt alle sine jomfruhummere, til andre modtagere end A/S Læsø Fiskeindustri.