Men også myndigheds-»nøl« og administrativt »rod« har ikke gjort situationen bedre for det, som direktør og stifter Poul Kærgaard, nu selv kalder sin virksomhed, Vildsund Blue i Nykøbing Mors, for »lukningstruede«
Fiskeristyrelsen kom efter et par ugers forsinkelse endelig sidste torsdag med de længe ventede licenser til muslingefiskerne, men Fiskeristyrelsens systemer er endnu ikke oppe at køre, så de kan håndtere de nye rapporteringskrav, hvorfor der fortsat er stille ved kajen ved muslingefabrikken, i Nykøbing. »Så længe systemet ikke er oppe at køre, kan fiskerne ikke komme på vandet og fiske«, fortæller Poul Kærgaard der samtidig kalder det, »ren chikane og sløseri fra myndighedernes side, for man har haft lang tid til at løse dette, så tingene burde have fungeret til opstart 1. oktober 2024.«
Poul Kærgaard står i en svær situation, hvor muslinge-virksomheden kæmper for overlevelse.
Gennem de seneste år er råvarer blevet en mangelvare, da muslingekvoterne er skåret ned, og fiskeribeskyttelsen er øget i Limfjorden og andre områder. Dette har tvunget Vilsund Blue til at reducere deres aktiviteter til kun en tredjedel af tidligere niveau, hvilket truer virksomhedens fremtid.
Kærgaard udtrykker frustration over manglende klarhed fra myndighedernes side, som han mener burde give en ærlig melding om fiskeriets fremtid. Med strenge fredningskrav og flere lukkede fiskeområder står både muslingefiskerne og Vilsund Blue i en situation, hvor fortsat drift måske ikke er muligt, med mindre der snart findes en løsning.