Under dække af, at Landbruget altid har været udråbt som den helt store forurenings- og miljøsynder, når det drejer sig om udledning af kvælstof og fosfor, så har undersøgelser af de faktiske udledninger fra flere kommunale rensningsanlæg, sammenholdt med PULS-databasen (PunktUdLedningsSystem – Danmarks Miljøportal) vist store forskelle og i nogle tilfælde vildledende og direkte forkerte samt mangelfulde og usande oplysninger.
Undersøgelsen er sat i værk af folketingskandidat for Liberal Alliance, Katrine Daugaard Christensen, der med Knud Jeppesen har lavet spildevands fakta-tjek på Fyn, af Svendborg og Assens kommune.
Her ringede alle alarmklokker, da man fik fremskaffet de reelle tal for udledninger i de to kommuner, så nu er de to dykket ned i Middelfart kommunes spildevandsoverløb, og her er man gået fra slemt til endnu værre – så nu bliver det rigtig grimt.
Middelfart Kommune udledte i 2019 over 272 mio liter urenset spildevand direkte ud i vandløb og ud i havnen og dermed direkte til Lillebælt. Hvilket er næsten dobbelt så meget som Assens kommune udledte. Det svarer til ikke mindre end 745.000 liter urenset spildevand om dagen – velbekomme.
Det er tal som kommer bag på de fleste, men som længe har været den ubekendte i ét Lillebælt, hvor havmiljøet bare bliver ringere og ringere for hvert år der går, med færre fisk og en helt igennem elendig fauna og flora. Forureningen fra byernes kloaker og de mange overløb i forbindelse med skybrud de senere år, har fiskerne, som dagligt fisker kystnært, længe haft mistanke om. Derfor bekræfter undersøgelsen af Katrine Daugaard Christensen og Knud Jeppesen da også fiskernes mistanke og formodninger.
Der fifles med tallene
Der lægges ikke fingre imellem, når den fynske folketingskandidat lægger tallene frem fra kommunerne, hvor hun henviser til, at blandt andet tallene fra Middelfart Kommune, ganske enkelt er utroværdige. »De er bare så forkerte angivet og oplyste, at der her er tale om betydelig mere udledt COD (chemical oxygen demand) end det oplyst! (COD indikerer mængden af forureningskilder/faktorer i spildevand som kan oxideres kemisk.), forklarer Katrine Daugaard Christensen (LA).
Fakta er, at Middelfart kommune igennem de sidste 9 år, har haft mystiske overløbssteder, som i antal svinger fra mellem 49 og 74 overløbssteder årligt fra det fælles kloaknet, der udleder det forurenede spildevand.
Det springer i øjnene og ser bemærkelsesværdigt ud, med et fald på 18 udledningssteder på at enkelt år, men der udledes samme mængde spildevand, med dobbelt så mange næringsstoffer udledt??? – det vækker undren og mistanke om det nu også kan have sin rigtighed. Man bliver både kritisk og mistroisk, når der én gang bevidst er snydt med tallene.
Overløbssteder, er områder hvor det urenset spildevand bare får lov til, når det regner, at løbe ufortyndet og urenset ud i naturen, eller direkte ud i havet, hvor det stille og roligt nedbryder og ødelægger havmiljøets fauna og flora. Samtidig ødelægger det vores allesammens grundvand, med en uundgåelig nedsivning.
Et enkeltstående overløb af spildevand, kan accepteres når det under et skybrud regner rigtig kraftigt, men disse tal kan langt fra forklares med skybrud. Dykker man ned i tallene kan man se, at de mellem 49 og 74 overløb, der årligt går igen fra 2015 og til 2019 med urenset spildevand (fælles kloaknet) primært ligger lige ud til Lillebælt og udleder det ufortyndet direkte ud i havet.
»Kigger man på overløbstallene fra Middelfart, Ejby og Gelsted´s kommunale renseanlæg ser man, at ingen af tallene er oplyst i Puls-databasen, hvilket ellers er et krav,« oplyser Katrine Daugaard Christensen og fortæller videre, at der samlet er udledt ekstra 2.180.000 kubikmeter spildevand, fra de 3 store renseanlæg over de seneste 5 år.
Udledninger som vel og mærket ikke er indberettet til PULS. Desuden mangler der udlednings-tal for over et år, på flere af anlæggene. Det er ifølge Liberal Alliances folketingskandidat – under al kritik.«
Fej for egen dør først, inden man angriber andre (læs landbrug, industri og oplandsbeboer mm)
Middelfart kommune overholder ganske enkelt ikke miljøstyrelsens anbefalinger ift hvordan overløbet skal afmåles og indberettes. Der er adskillige fejl og fejlmålinger, fortæller den fynske kandidat, både når det gælder næringsstoffer, ligesom krav om, at oplyse antal overløb, slet ikke er overholdt. »Jeg kan derfor konkludere, at kommunen slet ikke har styr på alle deres udledninger og disses tilladelser,« kommer det ufortrødent fra Katrine Daugaard Christensen (LA).
»Dette er desværre ikke kun et problem i Middelfart Kommune. Men kan sikkert lægges til grund i de fleste andre af landets kommuner,« understreger Katrine Daugaard Christensen (LA) og henviser til at det absolut ikke er en godkendt eller acceptabel opførsel fra en kommunes side. »Vi skal alle sammen kunne stole på, at de data kommunen oplyser og har ansvaret for, er faktuelt rigtige.« Hun mener derfor at det skal konsekvenser i form af bøder, når kommunen ikke overholder lovkravene. Derudover bør der være krav om at kommunerne udbygger deres spildevands-anlæg, så de modsvarer og matcher kommunens antal borgere/spildevand.
Det påhviler alle Kommuner og Miljøstyrelsen samt anlægsejere, forsyninger og laboratorier at foretage indberetninger om data for spildevand, badevand, regnbetingede udløb og dambrug/akvakultur via det statslige PULS (PunktUdLedningsSystem)
Man tilgår PULS på https://puls.miljoeportal.dk/
Kilde og partsindlæg: Katrine Daugaard Christensen (LA) og Knud Jeppesen