Med sit flagede hvide kød har kuller alle de karakteristiske kendetegn pa en sikker salgsværdi.
Og det er faktisk den foretrukne hvide fisk i Det Forenede Kongerige, og især i Skotland, hvor den fortranger torsk i spisevanerne. Man finder den i alle fish & chips og hos alle fiskehandlere. Indtil slutningen af 1990’erne var bestanden i Nordsøen den største forsyningskilde for dette vigtige marked.
Det er en bundfiskeart, der ernærer sig pa sandbanker og fiskes sammen med torsk i forbindelse med blandede fiskerier, normalt med bundtrawl. Det er ogsa en vigtig bifangst ved torskefiskeri, idet torsk kommercielt set er en mere rentabel fisk, som man derfor fisker mere målrettet efter.
Siden 1980’erne er der sket et betydeligt fald i artens biomasse i Nordsoen. Dens fiskeridødelighed var langt højere end den, der var nødvendig for at opretholde biomassen over den sikre biologiske granse. I 1999 indfører EU og Norge en langsigtet forvaltningsplan for at genoprette bestanden. Denne plan udarbejdes samtidig med planen for torsk og er omfattet af de samme tekniske foranstaltninger – blandet fiskeri forpligter. Det er i den forbindelse, maskestørrelsen for trawl forhøjes fra 100 til 120 mm fra 2002. Efter en evaluering af planen i 2003 besluttes det ikke at overskride en fiskeridødelighed pa 0,3 (1) og dermed fastsatte TAC i forhold til denne grænse. Og fra 2004 marker bestanden de sekundare virkninger af den flerårige torskeplan, bl.a. indskrænkninger af fiskeriindsatsen.
Virkningerne af disse foranstaltninger viser sig ret hurtigt. Fra 2004 falder bifangsterne af kuller voldsomt, og de samlede fangster er fortsat langt under de tilladte kvoter. Forvaltningsplanen blev videreført i 2009 med det formal at fastholde dødeligheden pa 0,3 med henblik pa at sikre en udnyttelse med et maksimalt bæredygtigt udbytte.
I dag er nordsøkullerens helbredstilstand rigtig god. Den udnyttes med et maksimalt bæredygtigt udbytte og endda under. Genudsætningen af sma kuller er faldet markant. Men selv om den har det godt, kan fangstmængderne ikke øges. Og det er der en rent biologisk grund til. Hos kulleren er rekrutteringen meget uregelmæssig. Der kan ga flere år mellem to massive tilgange af unge individer til bestanden. Den seneste bedring fandt sted i 1999, og derefter var der en til – meget gennemsnitlig – i 2005. Siden er der ikke konstateret nogen større rekruttering. I denne situation med naturlig stagnation kan der ikke være tale om at øge fiskerimulighederne. Endvidere må man ikke glemme, at de fleste fiskerier efter kuller og torsk har karakter af blandet fiskeri. Men torskebestanden i Nordsøen er fortsat problematisk. Derfor må begrænsningsforanstaltningerne for disse fiskerier opretholdes.
