Det er ikke meget der går fiskernes vej i øjeblikket, med kvoteforringelser, trawlforbud og regulering af sæler der nu er sat på pause. Tiltag der alle gør tilværelsen som fisker både økonomisk udfordrende, men som også forringer glæden ved erhvervet. Dagligdagen bliver grå og trist, fuldstændigt som vejret.
Et enkelt lyspunkt kan dog skimtes igennem de grå tåger, efter de konservatives fiskeriordfører Per Larsen har stillet et spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin (S) – »Mener ministeren, at det er rimeligt, at reguleringen af gråsæler sættes på pause ved Bornholm, med henvisning til habitatsdirektivet, når man i Sverige inden for samme regler fortsætter reguleringen af sæler?
Spørgsmålet er stillet i forlængelse af, at det fra lørdag den 1. januar ikke længere var tilladt at regulere på bestanden af grå-sæler omkring Bornholm, da kvoterne på laks og torsk i farvandet er blevet stærkt reduceret.
Nu er der kommet svar fra Miljøministeriet på Per Larsens spørgsmål i Miljø- og fødevareudvalget.
Miljøminister Lea Vermelin (S) svarer således: »Habitatdirektivet sætter begrænsninger for mulighed for regulering af gråsæler. I den danske del af Østersøen vurderes bestanden af grå-sælen at være stærkt ugunstig. Det betyder, at regulering af grå-sælen kun kan ske, hvis grå-sælen udgør en væsentlig erhvervsøkonomisk skade på fiskeriet. Med de stærkt reducerede fiskekvoter på torsk og laks i farvandet omkring Bornholm har Miljøstyrelsen vurderet, at det ikke længere er tilfældet, og at det derfor vil være i strid med habitatdirektivet at fortsætte ordningen med regulering af grå- sæler. Det er derfor nødvendigt at sætte ordningen på pause.
Næsten et forudsigeligt svar, fra en Miljøminister, der trods sin stærke tilknytning til netop Bornholm, ved denne udmelding udsiger årtiers påvisning af de stadigt voksende problemer med sælerne omkring den grønne klippeø i Østersøen.
Her har flere fiskere igennem tiden, løbende dokumenteret skader på både redskaber og fangster samt påvist snyltende parasitter i blandt andet torsken. Sæl-orm der i tusindevis spredes via sælens ekskrementer udover havbunden i Østersøen, til stor skade for andre levende organismer og fisk i dette område.
Der har nu været foretaget undersøgelse på undersøgelse i det sidste årti, at selv om de fleste fiskere har været enige i at den valget kameradokumentation er både fornuftig og anvendelig i dokumentationsøjemed, så har mange imidlertid givet udtryk for en vis apati over for »det politiske system«, og overfor behovet for yderligere undersøgelser af sæl-skader, som de opfatter som så åbenlyse og alvorlige, at undersøgelser er »spild af tid«, »ikke nytter noget«, »kun er til for biologers skyld«.. Man kan kun have forståelse for denne holdning – for der sker ikke en dyt på sæl-fronten, selvom sæl-problematikken nu har sneget sig ind i alle farvande i Danmark og kun har øget konfliktniveauet mellem fiskeriet og det stadig stigende antal parasit-spredende sæler.
Det har på den baggrund ikke skortet på advarsler de sidste 10 år, men med skiftende miljøministre og ikke mindst fiskeriministre, så er problemet stadig ikke løst – tværtimod. Udskydelse til nye undersøgelser syntes at være den løsning alle ministre har valgt, når det drejer sig om at tage beslutninger omkring det stadigt stigende antal glubske og parasit-spredende sæler.
Her sidst hvor Miljøminster Lea Wermelin’s (S) skyder problemet til hjørne, med en halvkvædet vise om, at hvis reguleringen (af ganske få sæler om året) skal praktiseres igen, så skal det bevises, at sælerne udgøre et erhvervs-økonomisk problem på fiskeriet efter fladfisk.
Miljøministeren henviser til at man i 2022 giver fiskerne mulighed for primært at fange skrubber og andre fladfisk i farvandet omkring Bornholm. Og her er der ikke i øjeblikket tilstrækkelig dokumentation for, at grå-sælerne skader dette flad-fiskeri i væsentligt omfang.
I foråret 2022 vil Miljøstyrelsen derfor i samarbejde med DTU Aqua undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk. Formålet er at skaffe det nødvendige grundlag for at vurdere, om reguleringen af gråsæler kan genoptages til efteråret.
Miljøministeren undskylder sin vægelsindede holdning til regulering af sælerne, (sikkert overfor ministerens mange vælgere på Bornholm), at når situationen ikke er den samme som i Sverige skyldes dette, at bestanden af grå-sæler i Sverige er vurderet i gunstig bevaringsstatus. Dette giver et større handlerum i forhold til habitat-direktivet. Hun henviser i samme besvarelse til Miljø og Fødevareudvalget (MOF) alm. del svar nr. 78 og 134, som også omhandler regulering af gråsæler i Østersøen.« Hun kommer i sin besvarelse ikke ind på, hvorledes grå-sælerne og de spættede sæler hindres i at sprede deres parasit-orme til havmiljøet.
Åbner for muligheden for at genindføre regulering
Ministeren og Miljøministeriet afviser dog ikke katagorisk muligheden for, at ordningen med regulering af grå-sæler kan genindføres, hvis de glubske og parasit-spredende rovdyr har en erhvervsøkonomisk betydning for fiskeriet efter skrubber og andre fladfisk. Det havde sælerne på fiskeriet efter torsk og laks, hvilket var årsagen til, at det var muligt at regulere på bestanden.
Sæl-problematikken sparkes endnu engang til hjørne
Men der er ikke tilstrækkeligt med data og dokumentation på sælernes potentielle skader på fiskeriet efter fladfisk på nuværende tidspunkt. Derfor skal Miljøministeriet og DTU Aqua nu undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk.
Viser undersøgelserne, at sæler påfører væsentlig skader, så vil det være muligt at genoptage reguleringen igen til efteråret.
Endnu engang viser en afgørelse fra skrivebords-gymnasterne fra miljøministeriet, at de ikke er opdateret med aktuelle tal fra den virkelige verden – istedet sidder man med store matematiske regneark og input fra selvbestaltede biologer og NOG´er fra miljøorganisationerne, der kun ønsker alt fiskeri stoppet og afskaffet og som med sælerne og beskyttelsen af disse, kan se at fiskeri-erhvervet langsomt og stille lider en økonomisk død, hvorefter man kan vaske hænderne og sige »opgaven fuldført«.
