I årtier har embedsmænd og politikere lukket øjnene, mens millioner af liter urenset kloakvand er blevet hældt direkte ud i naturen. Nu slår Miljøklagenævnet fast, at udledningen var ulovlig – uden mulighed for anke.
Sagen fra Rødkilde Gods på Sydfyn er intet mindre end en miljøskandale. Siden 1940’erne har Svendborg Kommune og forsyningsselskabet Vand & Affald ledt urenset spildevand direkte ud i naturen. Fra kloak-rør gennem skovbunden, ud på engene, videre i Hundstrup Å, for til sidst at ende ude i Nakkebølle Fjord og det Sydfynske Øhav.
Ifølge beregninger svarer udledningen til en fuld tankbil med kloakvand – fyldt med toiletrester, medicinrester, olie, PFAS og asbestpartikler – hver anden dag. Året rundt. I årtier.
Og da presset voksede, forsøgte kommunen endda i 2020 at seksdoble kapaciteten på overløbet, selvom de aldrig havde haft lovhjemmel.
20 års kamp mod fornægtelse og bortforklaringer
Det tog 20 års kamp for en enkelt borger, Kim Rasmussen fra Rødkilde, at få sandheden frem. Med Miljøklagenævnets endelige afgørelse er det nu slået fast: Kommunens overløb har været ulovligt hele tiden.
»Jeg er utrolig glad og lettet. Det har givet mig søvnløse nætter. Vi er blevet mødt af tekniske redegørelser og bortforklaringer, mens kommunen negligerede forureningen. Men nu er det slut. Nu håber jeg de stopper svineriet,« siger Kim Rasmussen, ejer af Rødkilde.
Undervejs blev kritikerne affejet. Den daværende formand for Teknik og Miljø, Jesper Kiel (EL), kaldte klagerne for både »karikerede og forvrængede«. Samtidig blev landbruget og fiskeriet gjort til syndebukke for et ødelagt havmiljø.
Tallene taler deres tydelige sprog
Ifølge PULS-databasen blev der i 2019 alene udledt over 727 millioner liter urenset spildevand i Svendborg Kommune. Det svarer til en tankbil hver anden time – hele året. Resultatet er velkendt: badeforbud ved de sydfynske strande hver gang, der falder lidt mere regn end normalt.
Samtidig har bypass-systemer og overløb sikret, at kommunen har undgået miljøafgifter, selv når regnvand og kloakvand sammen har oversvømmet åer, vandløb og fjorde.
Hvor var myndighederne?
Det store spørgsmål er, hvordan det kunne få lov at fortsætte i mere end 70 år. Hvor var tilsynet? Hvor var ansvaret hos embedsmændene? Hvorfor greb politikerne ikke ind, da det stod klart, at spildevandet forurenede vandløb, fjorde og kysthavmiljø?
I stedet blev offentligheden beroliget med tekniske forklaringer og rapporter, mens overløbet fortsatte sit beskidte arbejde.
Den virkelige miljøsynder
I årevis har landbruget og fiskeriet stået for skud som de største miljøsyndere. Men med afsløringen i Svendborg tegner der sig et nyt billede: Kommunale rensningsanlæg og overløb, der i hemmelighed har pumpet gift og kloakvand direkte ud i naturen, er måske den største trussel mod havmiljøet.
Efter 20 års kamp står vi nu tilbage med en uomtvistelig konklusion: Kommunens spildevandsudledning var ulovlig. Ansvar må placeres – og det kan ikke kun være en fodnote i en klagenævnssag. Når embedsmænd og lokalpolitikere i årtier har dækket over eller vendt det blinde øje til en forurening af dette omfang, bør konsekvensen være klar: straffen kan ikke blive for stor.
For naturens skyld – men også for fremtidens skyld – er det på høje tid at vaske tavlen ren og begynde forfra. De virkelige syndere må nu stilles til ansvar.
Denne sag sprænger den pæne facade. I årevis er landbrug og fiskeri blevet udpeget som hovedskurke for et kollapsende havmiljø, mens kommunale overløb og urenset spildevand fik lov at løbe under radaren – bogstaveligt talt. Miljøklagenævnets afgørelse i Svendborg-sagen viser, at det ikke bare var »uheld i regnvejr«, men en systematisk svigtende forvaltning. Når man i årtier lader kloakvand med medicinrester, PFAS, olie og andre kemikalier løbe ud i åer og fjorde, er det ikke et »biprodukt af vejret«. NEJ – Det er et myndighedsansvar, der er forsømt.
Det er på tide at vende det moralske kompas rigtigt: Landbruget og fiskeriet har længe nok taget skraldet i den offentlige debat – ofte med hårde reguleringer og massiv mistænkeliggørelse til følge. Imens har samme myndigheder, der uddeler skældud, set gennem fingre med ulovlige overløb, forældede anlæg og kreative bypass-løsninger. Det er ikke bare hykleri – det er miljømæssigt komplet uansvarligt.
Vi mener:
-
Ryd op i egne rækker – nu. Kommuner og forsyningsselskaber skal pålægges bindende, tidsfastsatte planer for at eliminere overløb. Ikke flere klausuler og ikke flere »Vi arbejder på sagen«. Istedet bør det afløses af deadlines, delmål og en offentlig, månedlig status over tingenes tilstand.
-
Et uafhængigt tilsyn med reelle beføjelser. Vi har brug for et tilsyn, der ikke styres af kommunen selv, men står udenfor og kan agere frit. Det skal have muskler nok til at gribe ind, når kommunale overløb og spildevandsudledninger bryder loven – ikke bare skrive rapporter, men også politianmelde grove eller gentagne overtrædelser. Samtidig skal alle målinger og data offentliggøres løbende og i realtid, så borgerne kan følge med og se præcis, hvor og hvornår der sker udledninger.
-
Ansvar placeres – også personligt. Når ulovligheder står på i årevis, er det ikke »systemfejl«. Det er ledelsesansvar. Hvor forvaltning eller politiske beslutningstagere har tilsidesat lov og miljøbeskyttelse, må konsekvensen være klar: sanktioner, fyringer og hvor det er relevant – erstatnings- og straffesager.
-
Ærlig prioritering af miljøeffekt. Regulering og investeringer skal styres af, hvad der faktisk reducerer forurening mest pr. krone. Hvis overløb og kemikalier er største driver for døde fjorde og iltsvind, så er det dér, pengene og lovgivningen skal bide først. Ikke på symbolske tiltag, der flytter lidt vand i glasset, mens kloakken fosser ud i fjorden.
-
Rehabilitér vores fødevareerhverv. Når myndighedssvigt har tegnet et skævt syndebillede, skal det også rettes op i retorik og regulering. Landbrug og fiskeri skal ikke være prygelknaber, når hovedkilden til skaden viser sig at ligge i den kommunale baghave. Samarbejd i stedet om målbare løsninger: mindre næringsstofafstrømning og nul-tolerance for overløb – på samme tid.
Det her er ikke en lokal »ups«. Det er et wake-up call. Havmiljøet er ikke blevet ødelagt af én faktor – men når den offentlige sektor selv står for en væsentlig del af forureningen, er der kun én anstændig vej frem: Læg kortene på bordet, stop svineriet, og hold de ansvarlige til ilden. Først derefter giver det mening at kræve mere af dem, der producerer vores mad og brød på hav og land.
FiskerForum vil fortsætte med at holde fokus der, hvor miljøeffekten er størst og hvor ansvaret hører hjemme. Nu er nok – nok.
