Det skriver ec.europa.eu på deres hjemmeside, at forordning om fiskeritilladelser, har EU-Kommissionen forslået at forlænge anvendelsen af den vedtagne beredsskabs-forordning (EU forordning 2019/498) med en tilsvarende for 2020, hvilket betyder at i tilfælde Storbritannien forlader EU uden en aftale, så forlænges EU’s og UK fiskernes gensidige adgang til hinandens farvande for hele 2020.
Den nuværende aftale udløber 31. december.
Trods det britiske Brexit-kaos, håber EU-Kommissionen at forslaget bliver godkendt, så danske og britiske fiskere fortsat og i hele 2020, vil have adgang til hinandens farvande efter det Brexit, som allerede sidste i oktober kan blive til virkelighed.
Forberedelser på Brexit uden en aftale: Kommissionens sidste udkald til alle borgere og virksomheder i EU om at forberede sig på Det Forenede Kongeriges udtræden den 31. oktober 2019.
Du kan læse hele artiklen her omkring EU’s forberedelser på Brexit uden en aftale (dansk)
I tilfælde af brexit uden en aftale bliver Storbritannien et tredjeland uden en overgangsordning. Al primær og afledt EU-ret vil ikke længere gælde for Storbritannien på dette tidspunkt. Der bliver ingen overgangsperiode, således som det var planlagt i udtrædelses-aftalen. Det vil selvsagt påvirke borgere og virksomheder betydeligt og få alvorlige negative økonomiske konsekvenser, der vil være langt større for Storbritannien end for medlemsstaterne i EU-27.
Europa-Kommissionen har siden december 2017 forberedt sig på et scenarie uden aftale. Kommissionen har til dato fremsat 19 lovgivningsforslag, som alle nu er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen har ligeledes vedtaget 63 ikkelovgivningsmæssige retsakter og offentliggjort 100 forberedelses-meddelelser og EU-Kommissionen har ikke til hensigt at træffe nye foranstaltninger forud for den nye udtrædelsesdato.