Et klimamærke vil kunne gøre produkters klimabelastning langt mere synlig i supermarkedet, men også langt mere brugbart, men der er delte meninger om troværdigheden og den reelle effekt.
Et eventuelt klimamærke bør sikre, at man meningsfuldt kan sammenligne produkter på tværs af landene. Det mener både Dansk Akvakultur, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Fiskeriforening PO.
Dansk Akvakultur har sammen med Landbrug og Fødevarer og Danmarks Fiskeriforening PO skrevet et debatindlæg om klimamærkning, der blev bragt i Altinget Fødevarer fredag den 22. november.
Baggrunden var, at Venstre vil arbejde for et klimamærke, der skal guide danskerne i retning af bedre valg for klimaet.
Helt Konkret ønskede Venstre at der blev afsat 10 millioner kroner på finansloven for 2022 til at udvikle en database, der på sigt kunne danne grundlag for et frivilligt klimamærke. Et ønske støttepartierne delte. En sådan database blev dog hældt af brættet af regeringen, som et led i en prioritering.
Klimamærkning kan blive relevant igen til foråret, hvor partierne skal forhandle om forbrugernes og civilsamfundets rolle i den grønne omstilling.
I det fælles debatindlæg, gør Dansk Akvakultur, Landbrug og Fødevarer og Danmarks Fiskeriforening PO opmærksom på, at klimamærkning kan være en god idé, men det skal ske på et retvisende grundlag.
I debatindlægget har disse centrale budskaber:
Dansk Akvakultur, Landbrug og Fødevarer og Danmarks Fiskeriforening PO bakker op om klimamærkning af fødevarer. Det kan være med til at fremhæve over for forbrugerne, at vi i Danmark producerer fødevarer i en klasse for sig. Det gælder både i forhold til kvalitet, i forhold til sundhed og ikke mindst i forhold til bæredygtighed og klima.
Markedet for fødevarer er globalt, og derfor er der som minimum brug for, at en eventuel mærkningsordning etableres på EU-niveau. Det bør være de samme principper og kriterier, der ligger til grund for klimamærkningen, således at man meningsfuldt kan sammenligne produkter på tværs af lande.
Concitos database, hvor der er beregnet et gennemsnitligt klimaaftryk for 500 varer, kan ikke bruges som grundlag for et klimamærke.
Eksempelvis er en marineret sild ifølge databasen mere klimavenlig end en ikke-marineret sild, og paneret rødspættefilet mindre klimabelastende end en ikke-paneret. Så selvom Concitos database er et prisværdigt forsøg, er der således dele af databasen, der ikke giver mening.
Salling Group har testet klimamærkning
Salling Group har testet en simpel form for klimamærkning baseret på Consitos database i udvalgte Netto-butikker, hvor det lykkedes at få forbrugernes indkøbsmønstre til at ændre sig. Den britiske detailkæde Tesco forsøgte i 2007 at indføre et klimamærke med CO2-aftryk for den enkelte varer, men måtte opgive ideen få år senere. En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at klimamærkning muligvis kan få forbrugerne til at putte mindre klimabelastende varer i indkøbskurven.
