Kinas havgående »DWF-flåde« er den største i verden, men oplysningerne om denne flåde og dens faktiske størrelse samt omfanget af dens operationer – er uklare. Man vurderer nu, at den kinesiske flåde omfatter hele 16.966 skibe, hvilket gør Kinas DWF-flåde 5 til 8 gange større end tidligere antaget.
Det oplyser den uafhængige globale tænketank ODI (Overseas Development Institute) med adresse i London, om den kinesiske flådes størrelse og om informationerne omkring denne. Flådens mulige og faktiske størrelse er nu fastslået, men det er fortsat uklart om den kinesiske regering har det fornødne overblik over egen DWF-flåde. For ejerskabet er meget spredt, på mange små rederier og inkluderer også registringer over hele verden.
Udviklingen er gået stærkt, for efter at have udtømt fiskebestandene i de indenlandske farvande, rejser mange af flåderne fra de industrialiserede lande nu længere væk og længere væk, for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter den eftertragtede fisk- og skaldyrsprotein. Meget af dette fjernvandsfiskeri (DWF- Distant Water Fishing) finder sted i u-landenes (lavindkomst-lande) territoriale farvande. Ud over at konkurrere mod lokalbefolkningens interesser er DWF-flåden i lande med lav indkomst ofte forbundet med overfiskning og i mængder der gør det ulovligt, både med urapporterede og uregulerede (IUU – Illegal, Unreported and Unregulated) fiskerier.
Trawlerne er her de mest almindelige DWF-skib, hvor de fleste fiskefartøjer befinder sig i det nordvestlige Stillehav.
Lidt under 1.000 kinesiske DWF-skibe er registreret i andre lande og kontrollen med Kinas DWF-flåde er derfor både kompleks og nærmest uigennemsigtig. Ud af denne flåde på mindst 1.000 fartøjer, er mindst 183 af disse mistænkt for at været involveret i IUU-fiskeri.
ODI-anbefalinger
Kinas regering burde tage skridt til, at demonstrere globalt lederskab i, styring af DWF og det bæredygtige samt globale fiskeri og bekæmpelsen af IUU.
Dette skridt kan omfatte følgende tiltag:
- Forbedring af registreringen og øge gennemsigtigheden af DWF-skibe, både for rederierne og for drifts-selskaberne
- Vedtagelse af højere standarder såsom ratificering af havnestatens foranstaltning (PSMA – Port State Measures Agreement) som flagstat;
- strengere regulering og håndhævelse af DWF-operationer og
- styrkelse af det bilaterale samarbejde med kyst-stater, hvor kinesiske DWF-fartøjer fisker.
ODI´s undersøgelse henviser også til et øget behov for mere effektive regionale og globale aktioner. Internationale organer og agenturer kan:
- opgradere deres kapacitet til overvågning, informationsdeling og håndhævelse af reglerne
- træffe proaktive foranstaltninger til at forhindre IUU-lagre fra at komme ind i internationale forsyningskæder
- støtte styringskapacitet i kystudviklingslandene
- Det er nødvendigt med mere arbejde, til at udforske de økologiske, sociale og økonomiske virkninger af Kinas DWF-flåde i udviklingslandene og til at undersøge opførslen fra transnationale virksomheder, der er engageret i DWF, især dem, der er registreret i flagstat med skatttely og skatteparadiser.
