Det efterlader nogle redere / skippere med følelsen af frustration, når man endelig har fundet talenterne, og skolen så istedet henviser til helt andre fartøjer, der også mangler lærlinge. Så står man tilbage med et spildt arbejdsindsats og en rigtig lang næse.
Mangel på nye erhvervsfiskere skærper konkurrencen om lærlinge. Men når skippere, der selv rekrutterer unge til faget, risikerer at miste dem til andre fartøjer i uddannelsessystemets matchning, rammer systemet skævt. Sagen om S449 »Silver Bird« viser, hvorfor belønningsmodeller og klare spilleregler i fremtiden, bør være helt nødvendige.
Et erhverv i rekrutteringskrise
Fiskeriet mangler unge hænder. Ifølge Peter Schyum Jensen afdelingsleder på North Sea College i Thyborøn, har der været en lille stigning i antallet af deltagere på de indledende søsikkerhedskurser. Mens tallene for de afsluttede erhvervsfiskere, istedet er stagneret de seneste to år, hvor der i 2022 blev uddannet 22 nye erhvervsfiskere, så var antallet ikke steget året efter (ligeledes 22 gennemførte i 2023)
Vejen ind i faget går via en toårig erhvervsfisker-uddannelse, der typisk begynder med et tre ugers søsikkerheds-kursus. Herefter skal lærlingen ind i et fast forløb ombord på et fiskefartøj, hvor håndværket læres i praksis. Så kampen om eleverne er intens, hvor hver enkelt rekruttering tæller.
Sagen: To lærlinge, én trawler – og et skævt forløb
To unge mænd søgte i eftersommeren hyre ombord på S449 »Silver Bird«. Begge var i gang med det obligatoriske søsikkerheds-kursus som optakt til den toårige erhvervsfisker-uddannelse, på North Sea College. Efter dialog med skolens underviser i Søsikkerhed, blev de anbefalet og opfordret til også selv at søge hyre. De fandt hurtigt frem til skipper og partsreder Johnny Pedersen på »Silver Bird«, der i september måned i år, netop skulle bruge to nye lærlinge ombord. Så det passede perfekt ind, at de to nye fiskere ville have afsluttet deres søsikkerheds-kursus til den tid.
Konsumtrawleren »Silver Bird har allerede to lærlinge, der efter planen er færdig-udlærte omkring september måned 2025 og derefter overgår begge til den faste besætning. Ombord læres erhvervsfiskeriet fra A til Z. Ifølge rederiets oplysninger er »Silver Bird« en rummelig konsumtrawler hjemmehørende i Skagen, bygget så sent som i 2024 på Vestværftet i Hvide Sande, omtrent 20 meter lang og 7 meter bred. En topmoderne trawler, med det sidste nye udstyr og udrustning samt alle de bekvemligheder og komfort, man i dag kan forvente af en arbejdsplads på søen.
Efter en indledende aftale med skipper blev de to ansøgere bedt om at få forløbet bekræftet hos en uddannelseskonsulent på North Sea College (Fiskeriskolen) i Thyborøn. Her opstod uenigheden: På trods af de to lærlinges ønske om hyre på »Silver Bird« blev de i stedet foreslået, og i ét tilfælde dirigeret mod, en anden trawler.
Resultatet? Fra at have to motiverede ansøgere står »Silver Birds« skipper nu alene tilbage med én – den anden fulgte skolens anvisning om en anden hyre. Så for den skipper, der selv har gjort forarbejde og benarbejde, føles det som en våd klud i ansigtet og derefter løbe panden mod en mur.
Hyrebørsen: Et fælles rekrutteringsværktøj
Johnny Pedersen er sammen med tre andre administrator for Facebook-gruppen »Fiskeriets Hyrebørs«. Gruppen fungerer som et åbent forum, hvor interesserede kan søge og udbydere kan annoncere ledige pladser. Netop derfor undrer det, når et konkret match mellem lærling og fartøj risikerer at blive over-rulet i den formelle matchningsproces.
Det principielle spørgsmål
Skal en skole kunne omfordele en lærling, der selv har fundet hyre og hvor både lærling og fartøj ønsker hinanden? Eller bør de skippere, der aktivt finder og motiverer unge til faget, have en form for fortrinsret eller i det mindste sikkerhed for, at en konkret forhåndsaftale respekteres?
Hvis systemet opleves som uforudsigeligt, får vi færre, ikke flere, der investerer tid og kræfter i rekruttering. Det koster på motivationen – både hos de skippere / redere, der rekrutterer, og hos de unge, der ønsker gennemsigtighed i processen.
Forelagt dette, skiver Peter Schyum Jensen, daglig uddannelsesleder på North Sea College i Thyborøn følgende:
Erhvervsfiskeruddannelsen er en lille og specialiseret uddannelse, hvor der hvert år uddannes omkring 20–25 erhvervsfiskere. Det betyder naturligt nok, at der er stor efterspørgsel på de lærlinge, skolen sender ud som en del af deres uddannelse.
Vores rolle som skole er at sikre, at de unge får den bedst mulige uddannelse, og at branchen får tilført kvalificerede erhvervsfiskere.
Proceduren er, at skolens uddannelseskonsulenter på vegne af Danmarks Fiskeriforening – som er lærlingenes formelle arbejdsgiver – varetager en central rolle i rekrutteringen samt varetager visitation og efterfølgende match mellem lærlinge og fartøjer. Det betyder, at en lærlingekontrakt altid går gennem konsulenterne. Den kan altså ikke indgås direkte mellem en elev og en skipper.
Vi udtaler os ikke om konkrete sager eller elever, men kan generelt konstatere, at samarbejdet mellem skolen, Danmarks Fiskeriforening og fartøjerne fungerer godt.
Vi sætter stor pris på det ansvar, mange skippere tager for at uddanne kommende erhvervsfiskere, og vi værdsætter samtidig, når de gennem deres netværk er med til at skabe interesse blandt unge for uddannelsen, slutter Peter Schyum Jensen sin udtalelse til sagen.
Sagen om S449 »Silver Bird« illustrerer, hvordan et regelsystem, der skal understøtte fiskeriets udvikling, nogle gange kan skabe barrierer. North Sea College understreger, at skolen og Danmarks Fiskeriforening spiller en central rolle i rekrutteringen af lærlinge og match mellem elever og fartøjer. Når en skipper tager initiativ til at tiltrække nye talenter, bør dette ses som en styrke og anerkendes som en værdifuld indsats. For at fastholde de unge og styrke fiskeriets fødekæde må reglerne tilpasses, så de understøtter samarbejdet mellem skib, skole og branche, og fremmer aktiv rekruttering frem for at hæmme den.
