To foreninger ser forskelligt på ordningen for det kystnære fiskeri og de har begge vidt forskellig opfattelse af hvad der er »Det bedste for kystfiskerordningen«.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation DFPO ønsker den åbne ordning bibeholdt, hvorimod Foreningen for skånsomt Kystfiskeri FSK-PO, kun ønsker den tidsubegrænsede ordning og de vil samtidig gøre den permanent for kystfiskerne.
Begge foreninger har haft taletid for Miljø- og Fødevareudvalget omkring deres løsningsforslag til en ny kystfiskerordning.
Vi lever i et demokratisk samfund, hvor flertallet som regel bliver hørt. Et repræsentativt demokrati, hvor et flertal normalt vinder over et mindretal. Men åbenbart ikke altid, for der sker noget med danskerne, politikerne og embedsmændene, når et overvejende stort flertal vinder en sag over de få. Så oplever flere det som undertrykkende og forkert at bede de få om at underlægge sig en flertalsafgørelse. Sådan ser det ihvertfald ud, når man måler de to Producent Organisationer indenfor fiskeriet op i størrelse.
Skal de få bestemme over de fleste
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation har offentliggjort deres medlemsantal indenfor kystfiskersegmentet, fartøjer under 12 meter til 351 medlemmer og 523 medlemmer med fartøjer under 17 meter, ialt 874 medlemmer der potientielt kunne være medlemmer af kystfiskerordningen. Ud af de 258 medlemmer af kystfiskerordningen har DFPO 181 medlemmer og ud af 63 fiskere der deltagere i den lukkede ordning (Tidsubegrænsede Kystfiskerordning), er 36 medlemmer af DFPO.
Omvendt har Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri ikke offentliggjort hvor mange medlemmer de repræsenterer. Men udfra ovennævnte tal, kan det kun dreje sig om et mindre antal fiskere.
Dvs. målt op på medlemmer skulle DFPO repræsenterer langt størstedelen af de fiskere der potientielt kunne søge om kystfiskerstatus. Deres meninger og stemmer bør derfor ikke tilsidesættes.
Nu har begge organisationer givet deres mening til kende, på ægte demokratisk vis. Spændende bliver det så at se hvad udfaldet bliver og hvorledes den nye Kystfiskerordning bliver fra nytår.
En tredje part er også blevet bedt om at stille med en analyse af hvorledes udviklingen i dansk kystfiskeri har været siden 2016.
Du kan læse rapporten fra KU (København Universitet) samt IFRO (Institut for fødevare- og ressourceøkonomi) udredningen herunder.
På baggrund af rapporten fra KU og IFRO konkluderes følgende:
- At kystfiskeriet som helhed har udviklet sig positivt fra 2016-18 med flere kommercielt aktive fartøjer (fra 162 til 184), større fangstværdi (fra 241 til 368 mio. kr.), bedre økonomi (forrentningsprocenten steget fra 1,2 til 2,5 i 2017) og større beskæftigelse (bemanding på kommercielt aktive fartøjer steget fra 240 til 267). Udviklingen understøttes af prisstigninger på torsk, rødspætte og tunge, men imødegås af stigende brændstofpris og negativ bestandsudvikling for torsk i Østersøen.
- At flåden af andre fartøjer under 17 m samt fartøjer 17-24 m begge er reduceret med en fjerdedel, og denne reduktion ses både i skånsomt og andet fiskeri, at disse fartøjers økonomi er forværret (forrentningsprocent hhv. fra 1,9 til 1,7 og fra 4,0 til 2,8), og bemandingen er reduceret (hhv. fra 346 til 234 og fra 235 til 174). Kystfiskeriet er således yderligere styrket i forhold til disse fartøjsgrupper.
- At der til den lukkede skånsomme gruppe siden 2017 har været tilmeldt 35 kommercielt aktive fartøjer i 2018 med en fangstværdi på 44 mio. kr. Fartøjerne har i 2017 en god økonomi med en forrentning på 8 % og en bemanding på 49 personer. Antallet af fartøjer har været nogenlunde stabilt siden 2017.
- At der i den lukkede gruppe for andet fiskeri indgår 5 kommercielt aktive fartøjer i 2018 med en bemanding på 8 personer og en fangstværdi på 6 mio. kr. Forrentningen er i 2017 0,5 %. Antallet af fartøjer falder fra 11 i 2017 til 6 medio 2019.
- At der i den åbne skånsomme gruppe i 2016 var 104 kommercielt aktive fartøjer, faldende til 42 medio 2019. Ordningen var ikke i kraft i 2017. Fangstværdi er faldet tilsvarende (2016- 2018 fra 135 til 65 mio. kr.), såvel som bemandingen falder (fra 140 til 63). Tilbagegangen skal ses i sammenhæng med nogle fartøjers tilmelding til den lukkede skånsomme ordning.
- At der i den åbne gruppe for andre fartøjer i 2016 indgik 58 kommercielt aktive fartøjer, stigende til 118 i 2017. I 2018 indgår 95 fartøjer, hvilket er over 2016 niveau. Fangstværdien er stigende (i 2016-2018 fra 106 til 254 mio. kr.), økonomien forbedret (forrentningsprocenten steget fra 1,4 til 2,4 i 2017) og beskæftigelse stigende (bemanding på kommercielt aktive fartøjer steget fra 100 til 149). For denne gruppe er betydningen af den vigtigste art jomfruhummer stigende i perioden. Jomfruhummer er ikke med i kystfiskerordningen.
Udviklingen i kystfiskeriet er påvirket af den revision af kystfiskerordningen, som trådte i kraft 1. januar 2017, men også udviklingen i andre forhold, herunder i fiskebestande og priser.
Betydningen af de enkelte faktorer er ikke vurderet i denne udredning, så det er ikke muligt at angive, hvor stor en del af udviklingen der skyldes revisionen og hvor stor en del af udviklingen, der skal tilskrives de øvrige forhold.
