Den britiske premierminister nægter at bøje sig for EU´s adgangskrav til britisk farvand, mod en handelsaftale mellem Storbritannien og EU. Direkte citeret til BBC tirsdag eftermiddag, forlanger Boris Johnson, »Flere fisk til britiske fiskefartøjer, fra britiske farvande. Og det står ikke til forhandling, citat slut.
Ubøjelig og hårdnakket har Boris Johnson, her senest afvist at indgå kompromis omkring fiskeriet, som ellers den britiske direktør for landets fiskeriforening (NFFO) Barrie Dea for fornyligt har slået til lyd for. Han underkendes nu af Boris Johnson, der pure afviser britiske fiskeres snak om et eventuelt EU-kompromis.
De britiske fiskere havde ellers peget på et muligt kompromis i forhandlingerne med EU, der nu syntes mere fastlåste end tidligere, efter den britiske premierministers seneste ytringer, der ikke levner meget plads til optimisme. Tværtimod så gentager Johnson hårdnakket, at briterne hele tiden og meget tydeligt har tilkendegivet, at det ikke kan komme på tale at forhandle EU’s fiskeripolitik og heller ikke fiskeriet. Det er som det understreges og pointeres fra Johnsons’ side, en suveræn og uafhængig stats grundlæggende rettigheder, at man ikke er afhængig af, eller under indflydelse af, nogen anden stat eller magt og dermed heller ikke EU’s.
Så Storbritannien står stadig til at blive en uafhængig kyststat omkring årsskiftet, når overgangsperioden med EU udløber. Det betyder ligeud, at briterne får fuld kontrol over egne farvande, og at flere lande, herunder Danmark, står til at miste deres andel af fisk i den britisk zone.
Men Boris Johnson står i vejen på mere end én måde. For mens parterne stadig kan nå at forlænge overgangsperioden (sidste frist for dette er 30. juni), nægter Johnson stadig hårdnakket en forlængelse.
Trods disse meget klare udmeldinger fra Boris Johnson, er Direktøren for den britiske fiskeriforening (NFFO), Barrie Dea dog forsat forsigtig optimistit. Han mener at et kompromis med EU er muligt i sensommeren eller engang til efteråret. Et kompromis inden 30. juni i år, syntes dog ifølge direktøren for NFFO ikke at være muligt, dertil står EU og Storbritannien fortsat alt for langt fra hinanden.
Men desværre er det ikke den eneste udfordring som forhandlerne står med. For EU’s krav om at Storbritannien skal følge EU’s fælles fiskeripolitik, der som mål har at sikre bæredygtigheden for fiskeri og akvakultur – både miljømæssigt, økonomisk og socialt samt sørge for at begge er kilder til sunde fødevarer. Målet er at fremme fiskeindustrien, gøre den mere dynamisk og sikre en rimelig levestandard for dem, der lever af fiskeriet.
Men dertil ligger EU og Storbritannien også alt for langt fra hinanden og en aftale her ligger heller ikke lige for.