Det skriver Nordjyske.dk, at den nordjyske fiskefabrik der sidste efterår var med i TV2´s Operation X med Morten Speigelhauer er taget under konkursbegæring af skifteretten I Hjørring, efter begæring af ejeren Jens Michael Elsnab selv.
Sagen rullede da programmet Operation X afslørede uregelmæssigheder omkring virksomhedens udstedelse af forfalskede Listeria attester. Laboratoriet Nordlab, der havde foretaget analyserne, var hurtigt ude med anklager om bedrageri og dokumentfalsk, efter deres gode navn navn og troværdighed var blevet misbrugt til gement snyd af fiskefabrikken i Hirtshals.
Sagen havde så alvorlig en karakter, at Fødevarestyrelsen efterfølgende politianmeldte Jelex Seafood A/S for at vildlede sine kunder og for dokumentfalsk.
Efter den massive og negative omtale af Jelex Seafood A/S efter tv2-programmet i efteråret, er salget styrtdykkede og nærmest gået i stå, hvilket har fået ledelsen til at gå i skifteretten med en begæring om konkurs.
Kurator for boet, der er advokat Hans Peter Storvang fra Advokatfirmaet Hovmøller og Thorup i Aalborg, fortæller til Nordjyske.dk, at der er sat en budrunde igang og at man forventer allerede i næste uge, at have en afklaring på virksomhedens videre skæbne.