OVER-fiskeri har ellers været det mest benyttede ord i fiskerikredse, nok mest af vores mange »bevar mig vel« og grønne miljø-organisationer. Men nu er et par forskere fra Island, gået ind i debatten med et helt nyt ord, der udfordre den gængse opfattelse af hvornår en fiskeart skal reguleres.
Det har fået fisker Eydun Hansen fra Vestmanna på Færøerne, til at kommenterer på de danske fiskerimyndigheders voldsomme torske-reduktion i Kattegat og deres planer med elektronisk Monitorering af fiskeriet med kameraer på de både der fisker i området. Den færøske fisker ligger ikke fingrene imellem, når han siger, at der er fiske-biologerne, der er den største fare for torskebestanden og ikke fiskerne.
For som han påpeger, så ved alle at naturen selv har den største påvirkning på fiskebestandene – Alt levende flytter hen, hvor fødemængden og leveforholdene er bedst og en kendsgerning er det, at alt for lidt fiskeri, giver mangel på føde og kannibalisme, hvor kun de stærkeste og største overlever. Se youtube videoen her
Om hver torsk spiser to små torsk om dagen, og de små også spiser to mindre torsk, som også har spist yngel, bliver torskebestanden aldrig stor igen, derfor ligger det lige for, at man bør fiske de større fisk, forklarer den færøske fisker videre.
Han hjælpes på vej af to islandske forskere, der med udtrykket UNDER-fiske, går samme vej. Forskerne Jón Kristaánsson og Sigurjón Thódarsen henviser til, at den Islandsk fiskeriforvaltning omkring torsken har slået fuldstændigt fejl. Kvote-reduktionerne på den islandske torsk og kuller, har fuldstændigt ødelagt bestandene af andre arter.
Så istedet for at reducerer arterne her, mener de to forskere at man i stedet burde øge fiskeriet af de demersale arter på lavvandede banker og specielt i de islandske fjorde. Hvilket vil, efter de to forskeres bedste overbevisning, øge vækstpotentialet for de kommercielle bestande. Samtidig vil disse ekstra fangster også forbedre den økonomiske situation i kystområderne af Island.
Den islandske teori
Teorien udspringer af erfaringerne med Islands restriktive fiskeforvaltning, der har resulteret i en voksende bestand af torsk og kuller langs kysten. Disse er istedet blevet rovdyr, der nærmest har udryddet rejerne i kystområdet, forbi det islandske havforskningsinstitut har anbefalet færre torsk fanget, som så igen har fået bestandene af torsk og kuller til at vokse betragteligt.
I takt med dette og at færre fartøjer fisker efter rundfisk, er antallet af rejer faldet tilsvarende drastisk og de er i dag marginaliseret og nærmest svundet ind til næsten ingenting.
Denne forvaltningspraksis, har været skyld i de meget dramatiske ændringer i seks islandske fjorde i det Nordlige og Vestlige Island siden 1995. Rejerne er faldet forholdsvis meget, i lyset af predation fra torsk og kuller. En predation der er endt med at rejebestandene i disse fjorde er totalt kollapsede.
Rejefiskeriet udgjorde ellers i størrelsesordnen fra 2.000 til 3.000 tons årligt i blandt andet Ísafjördyret indtil årtusindeskiftet 2000. Men denne vinter er der kun udstedt en kvote på 456 tons, forklarer jón Kristjánsson og bemærker samtidig, at der ikke længere er noget rejefiskeri i de områder, der er hårdest ramt. Han mener man har fået den fuldstændige modsatte virkning end forventet, ved at genopbygge bestanden med en begrænsning af fiskeriet af torsk.
Resultatet har været skuffende, rejerne er blevet spist, og det samme er sket med langoustine ud for sydkysten af Island. Ligeledes har torsken også gjort et stort indhug på yngel af fladfisk og andre arter. Endvidere er torsken også gået igang med at konsumere loddebestanden, efter allerede at have spist alle rejer såvel som langoustine, helleflynder, fladfisk ved kysten og dens egne unge.
»Den korrekte løsning ville være at åbne helt op for kystfiskeriet, hvilket ville give flere fisk og flere rejer,« fortæller Jón Kristjansson – Han påpeger videre, at det har vist sig, at en fredning og reduktion af torskebestanden er skadelig for rekrutteringen.
Efter de islandske myndigheders reduktion af torskebestanden har den nu nået sin maksimale størrelse og bestanden er ikke i stand til at vokse yderligere. Så længe udnyttelsesgraden ikke øges, vil torskefangsten ikke stige meget ud over 250.000 tons, hvilket er halvdelen af den mængde, der blev fanget i årene med »OVER-fiskeri«. Tilladelse til et ubegrænset fiskeri med små både ville være fordelagtigt for bestanden og ville ikke føre til OVER-fiskning, understreger Jón Kristjánsson til slut.
Biologernes kvote-anbefalinger fejler
Kigger man historisk tilbage, hvad er der så sket med torskebestanden siden ICES, fik afgørende indflydelse på kvoterne. Lige siden, er torske-fiskeriet, specielt i årene mellem 1975 og 1985, kun gået nedad. Og trods dette faktum, kommer ICES ikke med nogen forklaring, hvorfor der er færre torsk nu – istedet lyder det ensformigt og stereotypt fra ICES – det skyldes OVER-fiskeri. Men hvis en total fredning skulle hjælpe, hvorfor hjalp torske-stoppet for Færøe-banke i 2007 og frem, så ikke. Her har stoppet været en direkte katastrofe, fortæller Eydun Hansen.
I 2007 besluttede biologerne sig for et fiskestop på Færøe-Banke, hvilket har været en katastrofe for torskebestanden lige siden. Eydum Hansen håber med dette partsindlæg, at afværge at danske myndigheder begår samme fejl, som på Island og på Færøerne.
Her er links over hvor mange procentdele af føden, små torsk spiser.
- https://www.facebook.com/photo.php?fbid=2379298908823641&set=p.2379298908823641&type=3&theater
- https://www.facebook.com/photo.php?fbid=2379300622156803&set=p.2379300622156803&type=3&theater
Det ser ud til, det samme sker med torsk og rogn, som med søfugl og æg. (engelsk)