Islands fiskeriminister Kristján Thór Júlíusson og hans færøske kollega Høgni Hoydal er nået til enighed om en ny fiskeriaftale mellem Island og Færøerne.
Den islandske fiskeindustri har været bekymret over den manglende aftale mellem de to Ø-stater i NordAtlanten. Specielt fordi meget af industrifiskeriet efter blandt andet blåhvilling, netop finder sted i færøsk farvand. Aftalen her, der ruller over 2018 aftalen, giver gensidig adgang til farvandene omkring fiskeriet efter blåhvilling og Atlanto-Scandian sild.
Island får i aftalen adgang til 1.300 tons færøsk makrel, og den færøske flåde til gengæld adgang til 5.600 tons fisk fanget demersalt og op til 30.000 tons lodde, hvis der er tilstrækkeligt med lodde til at få tildelt en kvote.
Aftalen løber for 2019 og 2020. De to fiskeriministre enedes om at fortsætte med at arbejde på en rammeaftale om samarbejdet indenfor fiskeriet, og hver har udpeget eksperter til at værdisætte fiskerirettighederne og adgangen hertil.
Dette arbejde forventes afsluttet snarest, så både Island og Færøerne har gensidig adgang i farvandene omkring Island og Færøerne for perioden 2019 til 2020.