En invasiv krabbeart fra Japan jager den almindelige og mindre strandkrabbe på flugt fra Vadehavet og Limfjorden, skriver DR Syd- og Sønderjylland i nyhederne.
Den lille danske standkrabbe er nu truet på sine foretrukne østersbanker, specielt i Vadehavet, hvor den i mange hundrede år har været fødekilde for mange af vadehavets andre dyr. Det fortæller biolog Thomas Brændgaard fra Vadehavscentret til DR
Syd- og Sønderjylland. Man ved endnu ikke hvilke konsekvenser den asiatiske krabbes overtag i længden vil betyde for Vestkysten.
Tidligere skulle man lede længe efter den lille japanske konkurrent til den danske strandkrabbe, men nu vælter de nærmest frem, blot man vender en enkelt østers. Den konkurrence som den danske krabbe her møder, er ikke kun på området, men også direkte på føden, som den japanske invasive art, simpelthen tager ud af munden på den danske strandkrabbe. Så der kæmpes direkte om føden.
Den fremmede krabbe har nu også fundet vej til østers- og muslingebankerne i Limfjorden. Dog ikke i det antal man møder i Vadehavet og indehaver af Jyllandsakvariet i Thyborøn Michael Madsen, er slet så bekymret for helt den samme invassion af disse udefrakommende krabber. For det første er den ikke så udbredt her, som den danske strandkrabbe og næst efter, så er størrelsesforskellen på de store jyske strandkrabber og den noget mindre japanske strandkrabbe betragtelig. Så kampen om områder og føde vil afgjort falde ud til den danske krabbes fordel her, understreger Michael Madsen overfor DR.
Akvarie-ejeren fra Thyborøn er overbevist om, at de mindre asiatiske krabber, på linje med de asiatiske østers og knivmuslingerne, vil finde deres naturlige plads i Limfjorden.
På vagt skal man alligevel være, for selvom arten og størrelsen ikke virker umiddelbart truende og fjendtlig, er nye invasive arter aldrig den gode nyhed. For når de først har etableret sig, kan der opholder sig helt op til 150 små krabber på en m2 og med 50.000 æg – tre gange om året – kan den måske alligevel godt blive et problem.
Du kan læse hele artiklen fra DR her
Kilde: DR.dk FiskerForum.dk