WWF Verdensnaturfondens fiskeguide ’Hva’ for en fisk?’ skal hjælpe forbrugerne med at træffe bæredygtige valg, når de køber fisk i supermarkedet eller hos fiskehandleren.
Går du op i eller har du krav til om din fisk på tallerkenen stammer fra en bæredygtig bestand, er det informationer fra DTU Aqua og dens internationale søsterorganisationer der har samlet dataerne ind og dermed kan give dig svaret.
WWF har lavet en sådan guide, netop forbi der eksisterer videnskabeligt funderede oplysninger om, hvordan det går med fiskebestandene i hele Nordatlanten, og hvor stort et fiskeri de enkelte bestande kan tåle. DTU Aqua leverer Danmarks bidrag til det omfattende fælles dataindsamlings- og analysearbejde, som koordineres af ICES (Det Internationale Havundersøgelses råd).
Den fortæller med farverne grøn, gul og rød, hvilke fisk man kan spise med god samvittighed, og hvilke man skal undgå, hvis man ikke vil være med til at spise den sidste ål eller rødfisk i havet.
Sådan en guide kan WWF lave, fordi der eksisterer videnskabeligt funderede oplysninger om, hvordan det går med fiskebestandene i hele Nordatlanten, og hvor stort et fiskeri de enkelte bestande kan tåle. DTU Aqua leverer Danmarks bidrag til det omfattende fælles dataindsamlings- og analysearbejde, som koordineres af Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES.
”Når vi laver vores anbefalinger til forbrugerne i fiskeguiden, tager vi selvfølgelig alle tilgængelige oplysninger med ind, men bestands vurderingerne og rådgivningen fra det internationale havforskningsråd er helt klart grundpillen,” fortæller Christoph Mathiesen, der er ansvarlig for Verdensnaturfondens fiskeriarbejde.
ICES’ overvågning af fiskebestandene er også et vigtigt pejlemærke for politikerne, når de skal fastsætte kvoterne for, hvor stort et fiskeri man vil tillade på alt fra sild til tun.
EU’s ministerråd vedtager hvert år forordninger for fiskerimuligheder for mere end 200 bestande. Inden da laver EU-Kommissionen et forslag baseret på blandt andet den biologiske rådgivning fra ICES, som ofte beskriver en række scenarier for, hvordan bestandene vil reagere på fiskeri af forskelligt omfang. EU-Kommissionen har desuden sit eget rådgivningsorgan, Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), som vurderer biologiske, økonomiske og sociale aspekter forud for den endelige fremlæggelse af forslaget.
”Det er takket være videnskabeligt funderede bestands vurderinger og data leveret af forskere og forskningsinstitutioner som ICES og STECF, at det er muligt for os politikere at træffe de beslutninger, som er nødvendige for at sikre, at fiskeressourcerne udnyttes bæredygtigt, så der er fisk til kommende generationer,” fastslår EU’s fiskerikommissær, Maria Damanaki.
