Fiskeskipper Finn Christensen har med sønnen Jeppe, solgt industritrawleren »Stormy« og i stedet investeret i en 12 år yngre »model«, det tidligere irske »Western Viking« og nuværende »Trygvason« fra Haugesund i Norge. Et fartøj der i sin tid blev bygget ved Karstensens skibsværft i Skagen med byggenr. 374.
Den nye »Stormy« med fiskerfamilien Christensen, indflager i disse dage det tidligere norske fartøj i Thyborøn, med hektiske dage med skibssyn og registrering samt hele det administrative papirnusseri og hvad dette indebærer af stress og jag, regner dog og trods alt med, at have papirerne klar og underskrevet, så man i starten af januar 2017, kan komme på prøvefiskeri efter brisling.
Større motorkraft samt et lidt længere og lidt bredere fartøj
Fartøjet er ca. fire meter længere og halvanden meter bredere end sin forgænger og har dobbelt så mange HK som den gamle »Stormy«. Motoren i »Nordmanden« har en hovedmotor på 3600 HK, noget mere end forgængeren, som havde en tilsvarende MAK 1800 HK. Som blev bygget på det tidligere Marstal Team Stål Aps på Ærø.
FiskerForum erfarer at skiftet til nye »Stormy« er hensynet til fremtiden, med øje for optimering af driften samt forbedring af kvaliteten af fisken. Desuden vil nye »Stormy« trawle dobbelt og man planlægger at suge fra hækken. Ellers er der ikke for nuværende planer om at ændre væsentligt ved skibet, som fortsat skal fiske efter industrifiskearterne brisling, tobis og sperling.
Åbent skib på Lørdag den 17. december mellem 10.00 og 15.00 ved Nordsøkaj i Thyborøn.
Den røde farve på det nyindkøbte fartøj, bliver i øjeblikket frisket op af Dan-Coat i Thyborøn, så skibet kan tage sig ud fra sin bedste side, når skipper og reder Finn Christensen med partsreder og søn Jeppe, slår landgangen ned og inviterer til åbent skib på lørdag.
FiskerForum.dk