Krisemødet i Thyborøn skulle danne bro mellem, biologerne på den ene side og industrifiskerne på den anden side. Men selv med en udstrakt hånd fra fiskernes side, ser ICES oplæg til næste års kvote tildeling ikke ud som en imødekommelse fra biologernes side. Tværtimod.
Ices arbejder med en minimumsgrænse på 215.000 tons tobis for hele Nordsøen, for at bestanden kan betegnes som værende bæredygtig og være i stand til at regenerere sig selv. På mødet blev det fortalt af biolog og seniorforsker ved DTU Aqua Morten Vinther, at tallet oprindeligt var 160.000 tons, men at man altid lagde en sikkerheds margen til på små 40% til i alt 215.000 tons, for at imødegå eventuelle fejlskøn.
På mødet sad mange fiskere tilbage med en mærkelig smag i munden og en undren over at man arbejder med fejlskøn i størrelsesorden 55.000 tons. Svarende til over det dobbelt af hvad kvoten på Tobis var for 2012, nemlig forstemmende 23.000 tons.
Men hvad ved vi – vi er jo ikke biologer.
Industrifiskerne havde fået at vide, – ”fisk Tobisen som I plejer”, så ville der, underforstået, komme flere Tobis i kvoten, når prøveudtagningen var tilendebragt. Som alle ved gik det stik modsat og som salt i såret blev der under mødet nærmest rejst kritik af, at tobisen kun var blevet fanget indenfor et ganske lille område på Dogger og ikke på alle andre banker. Det skulle være grunden til at statistikken ikke kunne være retvisende nok mht. 0 og 1 årige Tobis.
Igen sad der fiskere tilbage, som følte de havde fulgt anvisningerne og henstillingerne 100 pct. De sad med en indestængt harme over, hvor og hvornår var det lige den misforståelse havde sneget sig ind i kommunikationen.
Men hvad ved vi – vi er jo ikke biologer.
Et andet paradoks der kom frem under mødet, var det faktum at fødeindtagelsen på Tobis bankerne fortrinsvis var vandlopper. Og på en banke hvor Tobisen svømmede rundt og larverne blev ved bunden, konkurrerede de om den selv samme føde. En ulige kamp skulle man syntes, for de stakkels bundlarver når stimer af Tobis fortærer det meste af føden lige over hovedet på dem.
Mange fiskere sad igen tilbage med en underlig fornemmelse af at logikken helt er gået fløjten her. For hvorfor fik man så ikke lov til at fiske de mange 3 årige, som der beviseligt var eventyrligt mange af i år. Så kunne nogle af larverne måske nå også at indtage føde så de kunne blive til nogle af de 0 og 1 årige Tobis der er så stor mangel på. Ved et kontrolleret fiskeri her, kunne man have sikret næste års betand af Tobis endnu bedre. Det ville have været logisk og givet god mening.
Men hvad ved vi – vi er jo ikke biologer.
Under sidste uges prøveudtagning af bundforholdene på Dogger af DTU Aqua, kunne det konstateres at sandet var af en beskaffenhed der gjorde at Tobisen ikke kunne grave sig ned her. Resultatet er endnu ikke offentlig gjort, hvorfor dette selvfølgelig må tages med et vist forbehold, men på turen var der garvede DTU folk med som ikke kunne give en umiddelbar forklaring på dette.
Konklusionen her kunne være at vi ved alt for lidt om tobisen og dens levevis. Hvad også flere af de fremmødte biologer måtte erkende, at viden på dette område var at ønske, for at rådgivningen om Tobisen kunne blive rigtig fyldestgørende.
Men hvad ved vi – men her viste biologerne det heller ikke.
På store blancher fortalte fiskemelsfabrikkerne om tilførelsen af Tobis igennem mange år og igen måtte de fleste fiskere sidde tilbage med en ærgerlig smag i munden. For statistikken her fortalte at der gennemsnitligt blev fanget over 800.000 tons Tobis i de år hvor fiskeriet ikke var reguleret.
Ved indførelsen af kvoter på Tobis, for få år siden, havde den gennemsnitlige fangst været på ca. 300.000 tons og sidst her i 2012 med en reduktion på helt op til 90% af sidste års kvote, har reguleringerne kun begrænset fiskeriet.
Men hvad ved biologerne – historikken igennem mere end 50 års fiskeri efter Tobis bør også tælle her. Det er den erfaring alle andre end de berørte parter sidder overhørigt.
Beregninger for næste år tyder på en nul kvote – det vil i værste fald betyde lukning af fiskeriet og give nogle kommuner svære lommesmerter, hvis altså ikke vores fødevareminister går ind politisk og tildeler fiskeriet en større kvote, men det vil jo nærmest være utopisk efter hendes holdning overfor fiskeriet at dømme.
Kilde: Opsummering af fiskernes holdninger og meninger under mødet
FiskerForum.com
