Mange fiskere, borgmestre og folketingspolitikere fra Vest- og Nord Jylland kræver nu en større kvote på den lille industrifisk Tobis.
Situationen er ligeledes meget alvorlig og konkret for fiskeindustrien, der sidste år fik over halvdelen af råvarerne fra industrifisken Tobis og som skabte en indtjening på næsten en halv milliard kroner.
Omkring 1000 arbejdspladser i Vest- og Nordjylland er meget afhængige af den lille fisk. Lokale folketingsmedlemmer, regionsformænd og borgmestrene fra de mest berørte kommuner har derfor skrevet til fødevareministeren for at understrege alvoren. De vil med anbefalingen om tildeling af en større kvote, få fiskeriet i gang og så senere vurderer hvor stor kvoten egentlig skal være.
Vicedirektør fra DTU Aqua Eskild Kirkegaard advarer derimod og udtaler til P4 Midt & Vest at tobisens yngel har svigtet to år i træk i Nordsøen og hvis kvoten øges, risikerer man at bestanden helt fiskes væk. Derfor bør man følge Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES anbefalinger.
Vandene er delte og frygten for en gentagelse af Tobis sæsonen 2007 er måske velbegrundet. Der blev Tobis ligeledes dømt ude af biologerne, mens fiskerne meldte om gode fangster i sæsonen.
FiskerForum.com