Biologen og podcast-værten Alexander Holm har i en kommentar til fiskeriminister Jacob Jensens debatsvar i Altinget.dk kritiseret, at ministerens fiskeripolitik ikke er baseret på videnskabelige anbefalinger.
Debatten mellem Alexander Holm og fiskeriminister Jacob Jensen har kørt siden starten af november på Altinget.dk. Holm kritiserede i sit første debatindlæg regeringens fiskeripolitik, som han mener fører erhvervet ud i en blindgyde. Ministeren svarede tilbage i midten afi november og fremhævede, at videnskabelige anbefalinger danner grundlaget for kvoteforhandlingerne og i dag, er Holm så igen på banen med kritik af ministerens argumenter.
- Debatindlæg af Alexander Holm den 5. november: »Ministeren er ved at køre fiskerierhvervet længere ud i en blidgyde«
- Debatindlæg af Jacob Jensen den 15. november »Jeg er langtfra ligeglad med videnskaben. Den er selve fundamentet for kvoteforhandlingerne«
- Debatindlæg af Alexander Holm den 22. november »Du siger, du lytter til videnskaben. Men det ses ikke i din fiskeripolitik«
Men med Alexander Holms debatindlæg om fiskeripolitikken, rejser der sig vigtige spørgsmål om bæredygtighed og beskyttelse af truede arter.
Holms generalisering af fiskerierhvervet som værende profitdrevet uden hensyn til havmiljøet er problematisk og uretfærdig. Når Holm udtaler, at fiskerne »mest går op i at fiske så meget som muligt på så stort et areal som muligt, mens det glemmes, at det hav, de benytter, også skal beskyttes,« forenkler han virkeligheden. Han overser den indsats, mange fiskere allerede gør for at følge reglerne og sikre et bæredygtigt fiskeri.
Danske fiskere arbejder hårdt og er desuden forpligtede til at overholde og arbejde indenfor rammerne af fiskeri-loven for at sikre et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri. De har en klar interesse i, at der også i fremtiden er fisk at fange – ikke blot for deres egen skyld, men også for at sikre fødevaresikkerheden og levere sunde, bæredygtige proteiner (rige på omega-3 og D-vitamin samt selen og jod) til danske og internationale forbrugere.
Holms kritik kan derfor fremstå nærmest »som en skævvridning af virkeligheden«, som ikke tager højde for det nuancerede billede af fiskeriets udfordringer. Et erhverv, som allerede kæmper med betydelige udfordringer, herunder streng regulering og økonomisk pres.
Desuden er det værd at bemærke, at den gennemsnitlige bifangst per fangstrejse for danske trawl-fiskere er forsvindende lille (læs om et forsøgsfiskeri i vestlige Østersø her – Fiskeritidende). Det viser, at fiskeriet i Danmark er relativt selektivt og allerede tager hensyn til både miljø og ressourcer.
Derfor virker det ensidigt, at Holm lægger vægt på at beskytte fiskene uden at tage højde for fiskernes situation, som også er under pres. Hvis der kræves kompromisser for naturens skyld, burde der også kræves kompromisser, der sikrer fiskeriets fremtid – for uden fiskere har vi ingen, der kan levere de bæredygtige fødevarer, som mange efterspørger.
Alexander Holm fremstår i denne debat næsten som en »jæger uden nåde,« der ser fiskeriet som en ensidig belastning for miljøet, snarere end en vigtig del af løsningen. En mere nuanceret tilgang ville være at anerkende både de udfordringer, fiskerne står overfor, og de nødvendige tiltag for at beskytte havets ressourcer. At male hele erhvervet som profitdrevet og miljøskadeligt skader ikke kun debatten, men også den konstruktive dialog, der er nødvendig for at finde løsninger, der gavner både fisk og fiskere.
