FiskerForum.dk har modtaget et læserbrev, hvori hetzen mod vores Statsminister Lars Løkke Rasmussen beskrives. En hetz der, fra blandt andet fiskeriordfører Ib Poulsen (DF) side, bliver sat lidt i perspektiv, på en befriende men saglig måde. Her siges tingene lige ud og ved rette navn.
Gå ikke glib af, når Jens Stubkjær fra Skagen lige ud skriver:
»Når nok er nok«.
De seneste dage har man i de danske medier kunnet følge Dansk Folkepartis fiskeripolitiske ordfører Ib Poulsens vendettalignende raid mod landets Statsminister Lars Løkke Rasmussen, skarpt forfulgt af bannerførere fra Socialdemokratiet Simon Kollerup og Nicolai Wammen samt Enhedslistens Maria Reumert Gjerding.
Dagsorden har været stærke insinuationer om noget mistænkeligt ved Lars Løkke Rasmussens besøg i Thyborøn, et besøg foranlediget af fiskeskipper John Anker Hametner Larsen.
Ib Poulsens udgangspunkt har været den seneste debat omkring fænomenet »kvotekonger«. En debat som efter min mening savner enhver saglighed. Selve begrebet »Kvotekonge« bygger på et fundament af lovgivning vedtaget i det Danske Folketing. Til fremme af forståelsen vil jeg gerne spole filmen nogle år tilbage.
Vi skal ikke mere end et par årtier tilbage i historien, for at se et dansk fiskeri i dyb dyb krise. Der blev betalt ophugningsstøtte til det meste af den danske fiskeflåde. Der var ganske enkelt for mange fartøjer til for få fisk.
Denne tilstand eller stilstand forsøgte man i 2002 at gøre noget ved. Folketinget vedtog en ny fiskerilovgivning, hvorefter man tildelte fiskekvoter til de tilbageværende fiskefartøjer på basis at de tre forudgående års fiskeri. Disse fiskekvoter gjorde man samtidig omsættelige. Sideløbende udfasede man ophugningsstøtten.
Tilbage i 2002 var der stadig stor diversitet i fiskeriet for det enkelte fartøj. Udviklingen i fiskeriet har i mellemtiden betydet, at fiskeriet blev mere selektivt, således dette i dag kan opdeles i to hovedgrupper, kystnært fiskeri som står for langt størsteparten af diverse fiskearter til konsum, og det pelagiske fiskeri som står for fiskeri af pelagiske fiskearter, hvilke er arter som sild, makrel, brisling, sperling og blåhvilling, der svømmer frit i den pelagiske zone (0 til 200 m. dybde) og typisk fiskes af store RSW fartøjer (Refrigerated Sea Water) ved havgående fiskeri i Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten. Pelagiske fiskearter optræder oftest som stimefisk, og de fiskes derfor med flydetrawl, et redskab der i øvrigt ikke når til bunden, og derfor ikke påvirker bundforholdene.
Selektiviteten i fiskeriets udvikling har betydet, at nogle fartøjer efter 2002 rådede over mindre kvoter, der viste sig at være urentable at opfiske. Udviklingen af nye og større pelagiske fiskefartøjer har betydet, at det for disse kunne være en fordel at opkøbe mindre kvoter fra små fartøjer, for derved at samle en større kvote som eksistensgrundlag for et større og mere moderne fartøj.
Et moderne RSW fiskefartøj koster i dag i omegnen af 300 millioner kroner, hvilket kun kan finansieres, hvis man har et rentabelt fiskeri. Dette har ændringen af fiskeriloven i 2002 sikret.
Dette har betydet, at vi i Danmark har kunnet fastholde et fiskeri, som sikrer Danmark en position i verdenseliten af fiskerinationer, hvilket vi kan takke fremsynede og innovative fiskere for. Dansk fiskeri er i dag så godt kørende som nogen sinde, hvilket vi med rette kan være stolte af.
Denne udvikling har betydet meget for det lokalsamfund, som jeg selv er en del af. Vi ser en blomstrende værftsindustri, som til stadighed udvikler nye og mere effektive fiskefartøjer. Vi ser nogle landbaserede industrier, som modtager og forædler pelagiske fisk i stor mængde, og derved beskæftiger rigtig mange mennesker. Alene i vores kommune Frederikshavn har vi FF Fiskernes Fiskeindustri, Skagerak Pelagic, Launis og Sæby Fiskeindustri for at nævne de største. Dertil kommer en række mindre forædlingsvirksomheder i Skagen, Ålbæk og Strandby.
Der er vel ingen politiker, der i dag kunne forestille sig at udråbe Mærsk, Vestas, Lego, Danfoss, Grundfos eller Novo Nordisk som »Kvotekonger«. Nej det er verdensfirmaer, vi med rette er stolte af. På samme vis burde vi være stolte af, at vi i dansk fiskeri har enkeltpersoner, der er så innovative og fremsynede, at vi som fiskerination kan fastholde en position i verdenseliten
Man kan nu med rette spørge, hvad er da Dansk Folkepartis fiskeripolitiske ordfører Ib Poulsens dagsorden? Den syntes målrettet at gå efter vores statsminister Lars Løkke Rasmussen samt dennes forhold til en navngiven fiskeskipper, nemlig John- Anker Hametner Larsen i Thyborøn udråbt som »Kvotekonge«. En dagsorden der syntes at bero mere på uvidenhed og misundelse end på faktuel viden om dansk fiskeri.
John-Anker Hametner Larsen ejer mig bekendt ikke særlig store kvoter; men besidder til gengæld en flåde af ældre fiskefartøjer, hvortil han ind-lejer kvoter fra andre fiskefartøjer, som ikke selv har mulighed for at opfiske disse. Desuden fisker han på eksempelvis sperling kvoten, som er en fri kvote i Nordsøen. John-Anker Hametner Larsen´s fiskeri er med til at sikre fiskemelsfabrikken TrippleNine i Thyborøn tilførsel af råvarer til en produktion af fiskeprotein, og samtidig sikre, at vore kvoter inden for EU bliver opfiskede.
Alt i alt er dansk fiskeri i dag et sundt erhverv i en rivende udvikling, et erhverv vi med rette burde være stolte af. At vi i dag har en Statsminister, som ved besøget i Thyborøn ikke var Statsminister men oppositionspolitiker, og som interesserer sig så meget for erhvervet, at han besøger nogle fiskere i Thyborøn, betragter jeg som positivt, hvilket andre i folketinget kunne drage lære af. At disse fiskere samtidig vælger at donere et beløb til Løkkefonden til fordel for unge, der er faldet ud af systemet, er vel kun et udtryk for gavmildhed og samfundsmæssigt engagement fra deres side.
Debatten om dansk fiskeri har i min optik desværre taget en drejning til, hvad jeg vil kalde Morten Koch romantik. Der sidder tilsyneladende politikere i det danske folketing, som drømmer sig tilbage til de gode gamle dage med det idylliske fiskerleje, hvor den lille fisker stod og solgte frisk fisk ved kajen.
Den del af fiskeriet har man desværre selv været med til at afskaffe, ved at forbyde fritidsfiskere overhovedet at sælge noget af deres fangst. Jeg er selv vokset op ved Limfjorden i en tid, hvor det var frit at fiske og indhandle fisk, hvilket indbragte mig gode lommepenge som barn. Vil man tilbage til det lille idylliske fiskerleje med mulighed for køb af frisk fisk, kunne man lovliggøre fritidsfiskernes salg af fisk. De begrænsninger, der ligger i fritidsfiskernes brug af redskaber, sikrer, at hverken dansk fiskeri eller skat går glip af noget som helst; men en sådan lovliggørelse kunne bidrage til at sikre mange gamle fiskere en livskvalitet, som ikke umiddelbart er målelig i kroner og ører. Samtidig vil en sådan lovændring bidrage til give mange af vore turister en god oplevelse.
Hvad der driver Dansk Folkepartis fiskeripolitiske ordfører IB Poulsens vendetta mod dansk fiskeri, og hvad hans egen tilgang til dansk fiskeri er, kan man spørge sig selv om.
For øjeblikket verserer der vedholdende rygter på det sociale medie facebook, gående på at selvsamme Ib Poulsen i julen 2006 skulle have hjembragt adskillige kasser torsk, i en periode med torskestop.
Jeg mener, det er på tide, at Ib Poulsen selv bliver kaldt i »samråd«, hvor han får mulighed for at dokumentere lovligheden af eget fiskeri og derved få lejlighed til at tilbagevise denne påstand.
Mit spørgsmål til Dansk Folkeparti og for den sags skyld også til Socialdemokratiet er efterfølgende, hvorvidt det er en del af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets erhvervspolitik, at forsøge at trække tæppet væk under et erhverv, som bidrager til det danske BNP med milliarder af kroner, ved at mistænkeliggøre dygtige fiskere i det vel nok mest regulerede og kontrollerede eksporterhverv, vi har i Danmark.
Med venlig hilsen