I Hirtshals ringer klokkerne igen i Nordsø-Katedralen

I Hirtshals ringer klokkerne igen i Nordsø-Katedralen

To tidligere medarbejdere ved Wärtsila og en gruppe af lokale investorer er gået sammen om at overtage værftsaktiviteterne i Hirtshals og har nu stiftet selskabet Hirtshals Yard.
Den nye virksomhed har overtaget flydedokken og ca. 1.000 m2 værksted, og allerede fra start af ligger virksomheden inde med det, som man på beskedent nordjysk betegner som en ’pæn ordrebog’.

R32;Administrerende direktør Rasmus Brohus og projektleder Jesper Reinholt siger om Hirtshals Yard:R32;
”Med en stab af dygtige og erfarne smede, skibsbyggere og specialiserede mekanikere samt en række håndplukkede underleverandører tilbyder vi alt indenfor skibsreparation og traditionel værftsdrift, og vi forventer typisk at løse opgaver på mellemstore pelagiske fiskebåde, offshore-fartøjer, slæbebåde samt landbaseret smedearbejde og mekanisk arbejde. Med Nordsø-Katedralen er vi i stand til at reparere og male under optimale og ordnede forhold uafhængigt af vejr og vind”.

R32;De to driftige herrers initiativ betyder, at 20 arbejdspladser ved værftet og et tilsvarende antal arbejdspladser ved underleverandører vil være sikret.R32;R32;

Hirtshals Havn har over de sidste par år markeret sig som en betydelig spiller på offshore-markedet, og det passer optimalt ind i planerne for Hirtshals Yard. Det nye værft ligger geografisk perfekt for det norske marked og hele offshore-sektoren, og virksomheden forventer at hente kunder primært fra Danmark, Norge, Sverige, England, Skotland, Irland, Færøerne og Shetlandsøerne. R32;R32;

Rasmus Brohus og Jesper Reinholt har i længere tid forhandlet med Wärtsilä om at fortsætte virksomhedens værftsdel i Hirtshals, og de to har under vejs i processen oplevet stor opbakning og velvilje både fra Hirtshals Havn, Hjørring Kommune, lokale virksomheder og Wärtsilä. R32;R32;Kilde: Hirtshals Havn
FiskerForum.comR32;