Hvor længe kan havets biologiske pumpe blive ved

Hvor længe kan havets biologiske pumpe blive ved

Dette har en gruppe danske DTU Aqua forskere prøvet at klarlægge og beskriver forløbet i sidste nummer af Aktuel Naturvidenskab.
Forskerne deltog i en ekspedition i Nordatlanten, finansieret af EU`s Euro-Basin projekt, på havforskningsskibet Meteor, hvor de undersøgte, over en seks uger lang periode, hvorledes havets organismer som kril og encellet dyreplankton samt virus og bakterier, påvirker den biologiske pumpe.

Havet opsuger i dag en stor del af de drivhusgasser, som menneskeheden udleder. Det sker bl.a. takket være “den biologiske pumpe”, hvor havets små mikroorganismer er med til at sende CO2 mod havets bund. Mikroorganismerne omsætter alger og dødt organisk materiale, hvorved de frigiver næringssalte og CO2 til vandet. Krill derimod, æder alger og dyreplankton og omdanner dem til tunge fækaliepiller fyldt med kulstof, som hurtigt sunker ned på havets bund. Man kan dermed sige, at krillen forstærker den biologiske pumpe hvorimod mikroorganismerne bremser den, ved at holde det orgaisnke stof i overfladen.

Formålet med ekspeditionen var at få afdækket i hvor høj grad havet fortsat er i stand til at rydde op efter os og måske få svar på hvorfor nogle organismer bidrager med at hive Co2 ud af atmosfæren og andre igen får havets biologiske pumpe til at køre langsommere.