Hvis ikke mågerne skal være de eneste på havet, skal kystfiskerne også stramme op
Hvis ikke mågerne skal være de eneste på havet, skal kystfiskerne også stramme op - Foto: FSK-PO

Hvis ikke mågerne skal være de eneste på havet, skal kystfiskerne også stramme op

Og netop derfor havde formanden for kystfiskerne i FSK-PO, søgt foretræde for Folketingets miljø-og Fødevareudvalg, hvor et nyt forslag til en kystfiskerordning blev fremlagt.

Foreningen for det skånsomme kystfiskeri Producent-Organisation (FSK-PO) mener med forslaget, at have sat den klimavenlige kurs mod et sundere hav, liv på havnene, arbejdspladser og dag-fanget fisk til forbrugerne

FSK-PO forslags-folder

Sådan vil FSK-PO sikre kystfiskeriet
Med Folketingets erkendelse af, at kystfiskeriet i de indre danske farvande, skaber liv kystnært og i havnene omkring, med korte ture efter dag-fanget friske fisk, til gavn for den lokale økonomi, har Folketinget siden 2016 indført tiltag, der skal gavne og fremme kystfiskeriet, fortæller FSK-PO i deres præsentations-folder for en ny kystfiskerordning.

I Folketingsbeslutningen fra 2016 er der kommet en ekstra kystfiskerordning, der sikrer, at dele af kystfiskerkvoterne og kystfiskebådene ikke opkøbes af større fartøjer. Der er i beslutningen også tilført flere kvoter til kystfiskeriet.

Men FSK-PO påpeger, at der stadig er risiko for, at kyst­fiskerkvoter og fartøjer forsvinder ud af ordningen.

Det mener Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent-organisation (FSK-PO) der skal gøres noget ved. Derfor
skal der kun være én, tidsubegrænset kystfiskerordning. Det vil sikre kvoterne i kystfiskeriet og samtidig lette administrationen.

Ordningen skal gøres attraktiv for fiskerne at være i, og den skal være primusmotor for både den grønne omstilling og styrkelse samt sikring af kystfiskeriet.

Læs FSK-PO’s forslag til at sikre kystfiskeriet og det lokale liv, havnaturen og fisk med den grønne profil, som forbrugerne efterspørger.

FSK-PO’s forslag til en ny kystfiskerordning

  • 1 Kun én kystfiskerordning FSK mener, at hvis man er kystfisker og ønsker adgang til kystfiskertillæg og flidspræmie, skal man forpligte sig til, at de kvoter og den fiskerikapacitet, man selv ejer, forbliver i kystfiskeriet. FSK anbefaler derfor, at den tidsbegrænsede kystkskerordning stopper med årets udgang, og at der fremover kun er én kystfiskerordning, som bidrager til at gøre kystfiskeriet varigt og genskaber tilliden til, at den tidsubegrænsede ordning bliver vedvarende.
  • 2 Flere fartøjer skal bidage til sikring af kystfiskeriet I dag er det kun de såkaldte FKA­-fartøjer, der kan tilmelde sig kystfiskerordningen. Det skal der laves om på. Også MAF (Mindre Aktive Fartøjer) skal kunne tilmelde sig ordningen. Det skal sikre, at den kapacitet, der ligger på disse både, bliver i kystfiskeriet. Når MAF har tilmeldt sig, kan de opnå de fordele, der er i kystfiskerordningen.
  • 3 Lånekapacitet øremærkes I dag er det kun de såkaldte FKA-­fartøjer, der kan tilmelde sig kystfiskerordningen. Det skal der laves om på. Også MAF (Mindre Aktive Fartøjer) skal kunne tilmelde sig ordningen. Det skal sikre, at den kapacitet, der ligger på disse både, bliver i kystfiskeriet. Når MAF har tilmeldt sig, kan de opnå de fordele, der er i kystfiskerordningen.¨
  • 4 Styrk det skånsomme fiskeri Den nye kystfiskerordning skal være en motor for den grønne omstilling. Derfor skal inciatamente til at blive i eller skifte til skånsomt fiskeri hele tiden øges. Det kan ske ved at tildele flere kvoter til Skånsomt Fiskeri, at ledig kapacitet kun gives til skånsomme fiskerei, at tilskud fra EU’s Hav- og Fiskerifond prioriteret til skånsomt fiskeri og at fiskerne kan få hjælp til at omlægge til skånsomt fiskeri
  • 5 En kystfiskerkvote – en gang årligt. Kysfiskerne i den nye kystfiskerordning får én kvote, der samler flidspulje og kystfiskertillæg i én tildeling ved årets begyndelse. For at opnå kysfiskerkvoten skal fiskeren have fisket 70% af sin kvote pr art året før, eller have frameldt kvoten. Torske fiskeriets højsæson er flere steder november­ til december. Vi skal finde en løsning på, hvordan fiskerne her kan opnå kystfiskerkvote, hvis de ikke har fisket 70%.
  • 6 bedre muligheder i EU’s hav- og Fiskerifond Kystfiskere, der er i den nye kystfiskerordning, skal have fordele, når de søger og er med i projekter under EU`s Hav og Fiskerifond. Fiskere i den nye kystfiskerordning skal kunne opnå 80% i dækning og 100% hvis der er tale om skånsomt fiskeri. Projekter, der omhandler kystfiskere generelt, skal topprioriteres og modtage større tilskudsprocent især hvis de fisker skånsomt.
  • 7 En auktionsmodel. De planlagte auktioner af overskydende fisk skal komme kystfiskeriet til gode. Derfor bør auktionsprisen i den nye kystfiskerordning være markant lavere end lejeprisen på det fri marked, hvor også store aktører byder. FSK foreslå, at auktionsprisen i kystfiskerordningen maksimalt må være 30 % af lejeprisen.
  • 8 Ålefiskeri – en del af kystfiskeriet FSK anbefaler, at der udstedes nye licenser i ålefiskeriet. Danmark er i mål med åle-genopretningsplanen og der er plads til, at der kommer lidt flere åle-fiskere. Alle eller størstedelen af de nye licenser skal lægges i den nye kystfiskerordning.
  • 9 Adgang til hjertemuslinger Dele af hjertemuslingefiskeriet i Limfjorden sættes på licens og bindes til den nye kystfiskerordning, hvor de fiskere, der har østerslicens og har tilmeldt sig den tidsubegrænsede kystfiskerordning, kan få adgang. Fiskeriet efter hjertemuslinger foregår i dag på en måde, der ikke giver kystfiskerne adgang.
  • 10 Sild i Limfjorden tilbage til kystfiskerne Få sild i Limfjorden fanges i dag af kystfiskere. Størstedelen ligger på større fartøjer, der fører stort set al silden ud af Limfjorden, så kvoten kan fanges i Nordsøen. Det skal der laves om på. Silden skal også komme lokalsamfundene og kystfiskerne i Limfjorden til gode. Vi foreslår, at 35% af sildekvoten i Limfjorden tilføres den nye kystfiskerordning, hvor de kan fiskes på licens af fartøjer, der tilmelder sig ordningen.

FSK-PO

De omsættelige kvoter: I 2007 blev retten til kvoterne gjort til fartøjsejernes ejendom. Den efterfølgende handel med fiskekvoter resulterede i, at kvoterne blev samlet og koncentreret på færre store fartøjer, der oftest ligger i de store havne. I de sidste 15 år er mindst 49 fiskerihavne derfor lukket, og kystfiskeriet har været under afvikling. Siden 2016 har Folketinget gennemført en række reformer, der har givet kystfiskerne et håb om, at de ikke er den sidste generation af kystfiskere.

To kystfiskerordninger:

Fiskeripakken fra 2016 indførte en ekstra kystfiskerordning, den tidsubegrænsede ordning – der skulle sikre, at kyst fiskerkvoterne bliver i kystfiskeriet og den eksisterende kystfiskerordning fortsatte som den tidsbegrænsede kystfiskerordning.

Hvis en fisker tilmeldte sine kvoter og kapacitet til den tidsubegrænsede ordning fik fiskeren et større kystfiskertillæg samt adgang til en særlig kvotepræmie – flidspulje – der kan udgøre helt op til 150% af egne kvoter. Når en kystfisker tilmelder sig den tidsubegrænsede ordning, bidrager han eller hun varigt til kystfiskeriet med fartøj, kapacitet og kvoter – og får varige fordele (tillæg). Dvs. ved at tilmelde sig ordningen forpligter man sig til at sælge til en anden kystfisker, der fisker med fartøjet i den tidsubegrænsede ordning, den dag man ikke vil fiske længere.

Den tidsbegrænsede ordning kan kystfiskerne melde sig til for tre år ad gangen. De får ved tilmelding adgang til kystfiskertillæg og dele af flidspuljen. Men de er kun kystfiskere midlertidigt. Midlertidigheden understreges af, at fiskerne hvert tredje år skal vælge, om de igen
vil tilmelde sig, eller om de vil ud. Kystfiskere i den tidsbegrænsede ordning har altså adgang til både kystfiskertillæg og flidspuljen, men de har stadig muligheden for, at melde sig ud og sælge deres kvoter til større fartøjer til den højeste pris. De bidrager til at fange årsmængderne i ordningen, men bidrager ikke til den konsolidering og udvikling af kystfiskeriet, som er målet med Fiskeripakken. Den tidsbegrænsede ordning er en fordel for ældre kystfiskere, der tænker på pension, og derfor gerne vil kunne sælge deres kvoter uden for kystfiskeriet, men den er af samme grund ikke en fordel for det samlede kystfiskersegment.

Kystfiskeriet og en fiskerihavn har i generationer været livsnerven i mange lokale kystsamfund. I dag er denne livsnerve desværre mange steder forsvundet. Bådene er væk, og de lokale kvoter er solgt til større fartøjer, der kan ligge langt væk. Er en havn først lukket, er det svært at vække den til live igen, slutter FSK-PO.