Dette er en lille fortælling om naturens bedste gødningseksperter, hvalerne – og hvorfor deres »bidrag« er noget helt andet end det, der skyller ud i fjorde og kystområder.
Man skulle måske tro, at hvaler, der efterlader sig 600 tons afføring om dagen omkring Svalbard, ville være havets værste forurener. Men nej – de store barde-hvaler er faktisk naturens egne »flydende gyllevogne«, og deres daglige »toiletbesøg« er så eftertragtede, at havets mindste organismer nærmest laver bølger af begejstring.
Når en knøl-hval eller våge-hval letter sig i havet, så bliver det til topmoderne øko-gødning. Der er nemlig ingen kunstige tilsætningsstoffer, ingen mikroplast, ingen spildevandskemi – bare en perfekt blanding af fosfor, jern, kobber, mangan og nitrogen i den fineste naturlige form.
Hvalernes »bidrag« virker faktisk så godt, at forskere nu har regnet sig frem til, at det kan øge produktionen af planteplankton – havets græs – med helt op til 10 procent om sommeren.
Og mere planteplankton betyder mere dyreplankton – Som igen betyder mere fisk – Som igen-igen betyder mere liv i havet.
Det er næsten magi — når en hval den tisser, så blomstrer havet op og får ny harmoni.
Og så er der… os mennesker
Forestil dig nu, at man sagde – Bare rolig, vi lader bare mennesker stå for gødningen i havet – Så ville både fiskere, forskere og fjorde løbe skrigende bort.
For når det er urenset spildevand, overløb og næringsrigt kloakvand der rammer vandløb, fjorde og kystnære farvande, så sker der det modsatte af hval-effekten:
- Planteplankton vokser eksplosivt og kvæler livet
- Iltforbruget stiger
- Fiskene dør
- Fjorde lugter
- Økosystemer kollapser
Man kunne istedet sige det sådan her:
- Hvalens afføring giver liv.
- Menneskets kloak tager det.
Det er da lidt af en ironisk evolutionær lussing.
Så næste gang du ser en hval løfte halen og dykke – så kan du tænke for dig selv: »Der tog havets måske aller vigtigste medarbejder afsted på arbejde.« De store barde-hvaler er ikke bare smukke dyr – de er økosystemets gartnere, gødningsmestre og næringsstof-ingeniører.
Og måske og kun bare måske..kunne vi mennesker godt lære en lille smule af deres måde at behandle havet på.
