Hvad sker der på den lukkede afdeling

Afstanden mellem industri fiskerne og ”systemet” har aldrig været større.

Kommentar fra fiskerforum.dk:

Det er nu omtrent en måned siden dataindsamlingen til brug ved den biologiske anbefaling for tobisfiskeriet 2010 blev afsluttet. Efterfølgende skal det politiske niveau fastlægge kvotestørrelsen, men den beslutning trækker ud. I skrivende stund ved danske vestkystfiskere fortsat ikke, hvor stor den endelige kvote bliver, og de fleste skibe ligger nu ubenyttede hen, medens skipperne befinder sig i et tomrum, uvidende om besætningen skal sendes på ferie, eller om skibet igen kan vende tilbage på havet.

Om svaret på størrelsen af årets kvote kommer i dag, i morgen eller når sæsonen ebber ud, kan ingen øjensynlig give svar på. Og hver dag fordufter god økonomi op i den blå luft.

Fiskeren kan med rette spørge; Hvad sker der på den lukkede afdeling? Men svaret blæser i vinden, for systemet er så tilknappet, at den enkelte fisker end ikke ved, mod hvem han skal rette sin vrede. Er det biologerne, embedsmændene eller det politiske niveau, der er skurken i dette års drama ?.

Kvoteforhandlingerne kom uheldigt fra start. En askesky kom på tværs, og et aftalt møde på embedsmandsniveau mellem EU og Norge måtte udsættes. Nu er det jo nemt at udsætte forhandlinger, når man selv har sit på det tørre, og andre betaler regningen. Embedsmændene havde afsat tid i kalenderen og man kan godt undre sig over, at de ikke benyttede alternativ moderne kommunikation, som f.eks. video konference og derved udnyttede den afsatte tid og sparede nye fly billetter. Under alle omstændigheder kunne processen om kvotefastsættelse, have været fremskyndet ca. 14 dage, hvis man havde udvist rettidigt omhu.

I sidste uge bad vi på Fiskerforum ICES og DTU Aqua, om at konsekvensberegne virkningerne af at benytte tilrettede formler for bestandsvurderingerne. ”Hypotetiske spørgsmål besvares ikke” lød svarene. Vi accepterer, at disse institutter ikke er sat i verden for at servicere et tilfældigt medie, men fiskerne er trods alt nære samarbejdspartnere og hjælper hvert år biologerne med indsamling af skrabeprøver, vandsøjleprøver og afleverer løbende fangstprøver. På den baggrund kan svarene kun opfattes som arrogante.

Hvorfor lykkedes det ikke EU`s embedsmænd at forhandle en norgesaftale på plads for tobisfiskeriet for 2010, da man i sidste uge endelig mødtes face-to-face ?. Der forelå en biologisk rådgivning, og al logik peger i retning af, at EU´s forhandler gik efter en højere kvote, end det havbiologerne fra ICES anbefalede.

Hvorfor er en plan B så endnu ikke iværksat? Man må forvente at en embedsmand, der har mandat til at afslutte en aftale med Norge, også har afklaret sit bagland, og har en alternativ løsning klar, såfremt de primære forhandlinger lider skibbrud. Fiskerne ved ikke, hvorfor der ikke kom en norgesaftale, og de ved ikke, hvilken forhandlingsstrategi EU havde.

Fiskeritidende oplyser, at Fødevareminister Henrik Høgh er i dialog med Kommissær Damanaki, men også her virker systemet lukket. Vi ved ikke, hvad de har drøftet, men vi ved at Fødevareministeriet er stort, EU endnu større, og en kvoteforhøjelse til industrifiskerne på op til 150.000 tons svarende til en førstehåndsværdi af blot 250 mio.kr. for begge parter er små beløb. Kender disse folkevalgte personer ikke tobisens særlige biologiske rytme, med en kort fiskeri sæson – eller er de måske særlig opmærksom på det forhold, og bevidst om, at hver dag tæller til gunst for, at fisken ikke bliver fanget – hvis afgørelsen trækkes endnu 14 dage, er svaret for fiskeren ligegyldigt; så er de fleste tobis tilbage i sandbunden.

Forløbet er ikke kønt at følge. Der er mange manglende svar og når alt kommer til alt, er det erhvervets største problem. Der er mange, som ikke ønsker industrifiskeriet det bedste. Hvis man ikke ønsker kvoten skal være højere i 2010, så lad os få det meldt ud, så skipperne kan forholde sig til den realitet. På samme måde som hvis erhvervet skal nedlægges, bør der laves en udfasnings plan.