For den højere rejekvote i Vestgrønland, er ikke ensbetydende med en højere indtjening til fiskerne. De har istedet oplevet konstant faldende kvoter de sidste mange år og selvom kvoterne for i år er steget til 90.000 tons, husker mange rejefiskere stadig da kvoterne var 150.000 tons.
Derfor får de højere rejekvote en noget blandet og lunken modtagelse hos fiskeriorganisationerne.
Det grønlandske nyhedsmedie Knr (Kalaallit Nunaata Radioa) skriver at kvoten for det vestgrønlandske rejefiskeri, ifølge den biologiske anbefaling lå på 105.000 tons, men kvoten blev justeret ind efter den grønlandske regel om maksimalt at måtte stige med 12,5 procent årligt, således kvoteanbefalingen landede på 90.000 tons istedet.
I en kommentar siger formanden for KNAPK (Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland) Henrik Sandgeen, »Det er selvfølgelig meget taknemmeligt for rejefiskerne, ikke mindst de kystnære fiskere som altid oplever en for lille kvote, og derfor køber kvoter andre steder. Men kvoten ligger fortsat langt fra tidligere tiders storhedstid med noget højere rejekvoter. Selvom det tonsmæssigt ser ud af meget, så er indflydelsen for den enkelte fisker meget begrænset. Indtjeningen for den enkelte fisker afhænger også af, hvordan markedet reagerer på den større mængde rejer, der kan sælges, afslutter formanden.
Bent Sørensen fra Grønlands Erhverv kommenterer på stigningen i rejekvoten og prisudviklingen overfor Knr, »at det er svært at spå om, men forhøjelsen af kvoten kan få indflydelse på priserne. Vi har også tidligere set, at når kvoterne er for høje eller markedet er mættet, så kan priserne falde. Til gengæld kan man forudse en højere indtjening til landskassen på øgede afgifter, der betales på rejer,« understreger Bent Sørensen.
