I et inferno af blafrende bannere og højlydte slagord, stod miljøfolk og lystfiskere samt NGO`er og erhvervsfiskere skulder ved skulder på en tætpakket Højbro Plads mellem Storke Springvandet og Absalon til hest.
Den gamle plads summede af liv, mens reportere, journalister og TV hold lod mikrofonerne være tændte og kameraerne kørte, til lyden af TV2 News helikopter, der ovenfra dækkede hele begivenheden. På den lille talerstol, der var opstillet, tordnede Margrethe Auken (SF) budskabet ud om modstanden mod Miljøministeriets og Naturstyrelsens overgreb på Øresunds mangfoldige havbund og entreprenørfirmaernes hæmningsløse sandsugning.
Tilfresshed i styregruppen for protestauktionen
Midt i hele menneskemængden fik FiskerForum, telefonkontakt med fisker Max Christensen, som en af ophavsmændene og medlem af styregruppen for protestauktionen,”vi er yderst tilfredse med forløbet. Vi har fået en kolossal opbakning og en god mediebevågenhed. Og det hele er foregået i ro og orden. Det eneste vi kunnet have ønskes os mere, var at Miljøministeren Kristen Brosbøl havde taget ordet på talerstolen.”
I stedet inviterende ministeren TV2 filmholdet op til en snak på kontoret, med udtrykkelig ordre om at hun ikke ønskede nogen fiskere tilstede under interviewet. TV2 holdet havde ellers spurgt om ikke fisker Max Christensen kunne komme med – men nej, det var betingelserne for, at den hovedansvarlige for overgrebene og mishandlingen af Øresunds naturrige bundfauna, ville udtale sig.
Protesten var en succes og presset på Miljøministeren er nu massivt
Kutteren K148 Jamik havde hele vejen fra Vedbæk og indtil Havnegade i København haft TV2 holdet med, så de på nærmeste hold kunne filme flotillen af ca. 40 – 50 både der aktivt deltog i protestsejladsen. Men mange flere havde taget turen direkte ind til Højbro Plads, hvor de indirekte lagde et massivt pres på Miljøministeren og hendes embedsmænd.
Det er nu op til andre ansvarlige folkevalgte at tage over, og lægge et yderligere pres på Miljøministeriet, for at få stoppet Naturstyrelsens mærkværdige praksis, hvor de nærmest pr. rutine og helt hovedløst, har givet tilladelser til den hæmningsløse udnyttelse af vores råstoffer på havbunden af Øresund.
FiskerForum.com