Hanstholm-fartøjet ”Karbak” er af Fiskeriets Arbejdsmiljø råd kåret til årets praktikplads. Ifølge Fiskeritidende er begrundelsen bl.a., at der er munterhed og en god atmosfære ombord på HM 635 Karbak.
Blandt unge fiskere er det en kendt sag, at man ombord i Karbak tager godt hånd om de unge. For nylig søgte en 15årig dreng et skolepraktik ophold via Fiskerforums debatforum. Meget hurtigt kom der to svarindlæg, som begge anbefalede ”Karbak”. Den ene, ved navn John, skrev om ”Karbak”; ”Har selv været i praktik der oppe for godt 15år siden , det er en oplevelse for livet håber han har en praktik plads til dig”
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kårer hvert år kårer Årets Praktikplads. I år skete det i forbindelse med uddelingen af Blå Beviser til nyuddannede fiskere fra Fiskeriskolen i Thyborøn.