Det sidste tiår, er det grønlandske hellefiskeri blevet mindre og mindre og er nu på et historisk lavt niveau, der i mængde svarer til ca. det halve af hvad man fiskede for bare ti år siden.
Derfor overrasker det ikke forskerne, at der er nedgang i hellefiskeriet. Her løb fiskeriet sidste år ind i alvorlige problemer, hvor advarsler fra Naalakkersuisuts rådgivere, der havde forudsagt denne kraftige nedgang i dette ellers så lukrative fiskeri, var blevet overhørt.
Emnet interesserer mange grønlændere her op til valget den 24. april 2018 og diskussionen er da også heftig. Grunden skal findes i en opgørelse fra Grønlandsbanken, der har opgjort tilbagegangen i det kystnære fiskeri efter hellefisk, til at være på hele 20 procent i 2017. Hvis man tager området omkring diskobugten alene, var faldet endnu større, nemlig hele 40 procent. Hvilket nærmest kan betegnes som en katastrofe for det kystnære fiskeri her.
Forskerne og biologerne er ikke overrasket, de siger samstemmende i en kommentar til KNR.gl, »Nej, vi har set udviklingen over en årrække, hvor fangsterne gradvist er blevet mindre og mindre. Og det er et meget klassisk tegn på, at bestanden bliver fisket lidt for hårdt. For så fjerner man hele tiden de store individer, hvilket gradvist betyder færre og færre fisk i fangsterne,« siger Rasmus Berg Hedeholm i en kommentar. Han er seniorforsker i afdelingen for fisk og skalddyr på Grønlands Naturinstitut, og han uddyber videre, »Der har været færre fisk i fangsterne, trods en større indsats fra fiskernes side. Det er klart, at der altid er nogle naturlige udsving. Nogle gange går det lidt op og andre gange lidt ned. Men over det sidste årti har vi gradvist set fiskene i fangsterne bliver mindre og mindre i størrelse. I vores egen undersøgelse kan vi se, at vi fanger cirka halvt så mange fisk i tons, som vi gjorde for ti år siden. Men Vi kan også se, at fiskerne med en større indsats, end de har gjort tidligere, faktisk fanger flere fisk i antal, men de er så små, at det går ud over mængde i tons.
Det kan virke som valgflæsk til vælgerne
Igennem hele valgperiode har politikerne ellers gentagne gange sat kvoterne, i det kystnære fiskeri efter hellefisk, højere end biologerne anbefaler, og dertil kommer muligheden for at fiske i de kvotefrie zoner. Politiske godbider til de bygder der helt eller delvist er afhængige af hellefiskeriet.
Fiskeriet syntes, for et par år siden, at have nået et højdepunkt og sidste år knækkede kurven så for alvor, med et noget ringere og nærmest katastrofalt lavt fangstresultat, som har sendt negative økonomiske dønninger indover lokalbefolkningens i Diskobugten. Det har i valgkampen rundt i bygterne, fået vælgerne op af stolen, og stillet flere kritiske og direkte spørgsmål til politikerne. Her har man forsvaret de høje kvoter med ønsket om mere og i langt højere grad at inddrage fiskernes egne erfaringer. Denne viden har haft hovedprioritet. En viden som politikerne ønsker at drage mere ind i beslutnings-processen om hvor store kvoterne egentlig skal være.
Allerede i dag bruges fiskerne egne tal og data til kvotevurderingen, fortæller Rasmus Berg Hedeholm. Seniorforskeren fortæller videre, at fangstrapporterne fra fiskernes egne logbøger allerede i dag bruges i vurderingen af bestandstørrelsen. Dette sammenholdt med måleprøver taget direkte i fiskeriet, udgør samlet set baggrunden for den årlige rådgivning til fiskeriet. Rasmus Berg Hedeholm slår samtidig fast, at rådgivningen til naalakkersuisut, udelukkende har det formål, at maksimere fiskernes udbytte.
