Danmarks Havplan – bliver en historisk plan for havet, som Danmark aldrig tidligere har haft. En plan der samlet set giver et bud på hvordan vi bedst kan anvende de mange muligheder der er på havet. Planen er i øjeblikket ud i en seks måneders høringsperiode.
Men landspolitiske tiltag og miljømæssige markeringer af standpunkter omkring Danmarks nye Havplan med fredninger og forbud giver hovedbrud lokalt, da de store visionære planer nationalt, ikke altid finder nåde hverken lokalt og regionalt – »For som fiskere skal vi vel også være her og have noget af leve af – man kan ikke bare frede og forbyde det hele – eller kan man?«
For nogle politiske miljø-bevægelser, er det mere et spørgsmål om at målet helliger midlet. Man går ikke så meget op i, hvilke konsekvenser det har økonomisk og menneskeligt, hvis bare sagen / projektet har en snært af det grønne – Natura 2000-områder, som habitat- og fuglebeskyttelsesområder eller Ramsar-områder og natur- og vildtreservater. Listen er lang og konflikterne omkring disse måske endda endnu længere.
På den grønne venstre-radikale og højrøde politiker-fløj er holdingen til Danmarks nye Hav-plan mere rabiat og fanatisk, Her ønsker man en langt grønnere Hav-plan, hvor fiskebestandene skal genoprettes via trawl-fri zoner og fredede områder på havet med endnu flere nye naturzoner og forbud mod havbrug m.m. Ud over det ønskes landbrugets kvælstof-forurening betingelsesløst og øjeblikkeligt nedlagt for, som de rød/grønne argumenterer, for at sikre livet i havet. Rundt sådanne grønne beslutninger, vil erhvervene langsomt dø..
Men miljøorganisationernes måde at angribe projekter på, kan også gå over stregen. Det kan i den sidste ende give bagslag for de selvsamme organisationer – for deres »nok er nok – kan også blive for meget – nok«.
Miljø-organisation stikker en kæp i hjulet
Sidst set med en vred borgmester HC Østerby i Holstebro, der for tiden lægger skarp afstand til de virkemidler som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening (DN) benytter sig af. I en sag hvor kommunen i 5 år har arbejdet målrettet på en plan, der skal sikre Holstebro mod massive oversvømmelser fra Storåen, har Danmarks Naturfredningsforening (DN) indgivet klage over dette samfundsgavnlige projekt, med et forhutlet ønske om, at man skal tage et særligt hensyn til naturtypen Rigkær – hvilket i Miljø- og Fødevareklagenævnet højst sandsynligt vil tage omkring et år at gennemgå og finde en løsning på.
760 husstande i Holstebro og en plan, som administrativt har kostet millioner, er sat på stand-by og man er taget som gidsler, i en sag hvor man kan diskuterer om hvad der er vigtigst – Rigkær naturtypen eller værdier for milliarder. Man er ikke i tvivl om hvad de oversvøms-ramte og berørte borgere i Holstebro mener.
Danmarks første Hav-plan, ender forhåbentligt ikke i en »gidsel-situation« som den vi ser i Holstebro, hvor miljø-organisationerne har fået alt for meget magt og hvor de kan chikanerer selv grundigt gennemarbejdet planer, med henvisning til imaginære forhold, der udelukkende sigter på at sinke og udskyde fornuftige og samfundsmæssige godt gennemarbejdede planer. Lad fornuften råde også i Danmarks nye Hav-plan.
Hav-planen for de danske farvande er aktuelt i offentlig høring, hvor Søfartsstyrelsen fremlægger planer for følgende anvendelser og aktiviteter:
- Energisektoren til søs
- Søtransport
- Transportinfrastruktur
- Fiskeri og akvakultur
- Indvinding af råstoffer på havet og
- Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet
- Derudover kan der planlægges for bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv samt landindvinding.
Sektorlovgivningen på havet er således fortsat gældende, men med Havplanen kan tilladelser til en bestemt aktivitet kun gives inden for de udlæg, der er udpeget dertil i Havplanen. Med Søfartsstyrelsens ord, så går anvendelsen af havet fra at være efter »først-til-mølle-princippet« til at være mere koordinerede forhold.
