Regeringens forslag om at anlægge flere havdambrug i Kattegat, finder ingen tilhængere på Djursland. Tværtimod taler borgmesterne fra Nordjurs Kommune Jan Pedersen (A) og Claus Wistoft (V) fra Syddjurs Kommune, direkte mod planerne nu, trods udsigten til større vækst og flere i arbejde.
Nyhederne på TV2 har talt med Thorkild Hansen, der som borger på Djursland samt naturelsker og miljøbeskytter, sammen med andre 4.000 klart melder ud, at planerne om havdambrug i »deres baghave«, efter deres udsagn truer deres livsgrundlag.
Så skarpt stiller modstanderne af havdambrugene tingene op, trods forsikringer fra Ministeren for Miljø- og Fødevare Esben Lunde Larsen om, at havbrugene kombineres med tang- og muslingebanker ude i havet, som kan optage de affaldsstoffer, som fiskene afgiver og dermed reelt fungere som et effektivt rensningsanlæg og en sikring mod øget forurening.
Et flertal i Folketinget ser gerne, sammen med ministeren, at der i fremtiden oprettes endnu flere havbrug i de danske fjorde og langs de danske kyster. Noget der i følge regeringen skaber endnu flere arbejdspladser samt generere eksport og øget indtjening lokalt og til Danmark.
Bekymringen for naturen og miljøet deler ministeren ikke med borgerne på Djursland. »Vi har allerede havbrug i dag, som har de nødvendige miljøgodkendelser og med udsigten til de nye rensningsanlæg med muslinger og tangbanker, så giver vi jo et endnu bedre grundlag for, at vi kan have en forsvarlig produktion«, slår Esben Lunde Larsen fast.
Flere er dog bange for de miljømæssige konsekvenser, når fisk som ørred og laks skal fodres og medicineres. Dette vil efter modstanderens skøn, give tonsvis af affaldsstoffer, der direkte udledes og blander sig med havvandet.
Affaldsstoffer der ifølge havbiolog fra Aarhus Universitet Stiig Markager, næsten er umulige at fjerne. »Hvis dette skulle blive en succes med en effektiv rensning, ville det kræve 50 kvadratkilometer med tangbrug, for at opsamle kvælstoffet fra blot ét havbrug,« udtaler biologen til TV2 Nyhederne. Der selv mener, at et så stort areal med liner og bøjer, måske ikke lige var det man havde tænkt sig skulle fylde vores havmiljø med.
Frygten for at det naturskønne Djursland, med det klare vand og rene strande, skal ende som en grøn algesump pga. forurening deles af rigtig mange borgere i de to kommuner på Jyllands næse. Et skrækscenarie hvor turisterne, der lægger millioner i omsætningskroner ved overnatninger og attraktionerne samt i butikkerne på halvøen, pludselig bliver væk, har fået modstanden mod havbrugene til at vokse.
