Bekymringen er der, for da maj måned 2018 var gået, stod vi tilbage med en ny varmerekord for maj. En rekord der slog den mere end 100 år gamle varmerekord sat i maj måned 1889 og med en netop overstået juli måned, med de flest målte solskinstimer overhovedet nogensinde, bliver man naturligt bekymret over klimaet.
Ingen nedbør og vindstille vejr samt varmerekord, giver desværre en uheldig cocktail for de indre farvande, der nu oplever iltsvind.
De danske miljøskibe har konstateret iltsvind i Limfjorden og den endelige rapport om tilstanden om iltforhold og iltsvind i de danske havområder imødeses derfor med spænding.
Første iltsvindsrapport fra DCE (nationalt Center for Miljø og Energi) som Aarhus universitet udsender hvert år, forventes første gang kl. 12.00 den 31. august 2018. Derefter følger der rapporter den 28. september og den 2. november samt den sidste rapport den 30. november 2018.
Fisk, dyr og planter rammes hårdt, når iltsvind indfinder sig. Specielt søstjerner og muslinger er ramt i Limfjorden, hvor Miljøstyrelsen mandag har fundet iltsvind på ti målestationer, mod kun 5 målestationer for blot to uger siden.
Med iltsvindsmålinger så tidligt på sæsonnen, ser det mest usædvanligt ud for Limfjorden, hvor iltsvindet er langt mere udbredt end i de foregående år. Det meget varme vejr får algerne til at blomstre op og når de dør, nedbrydes de. Derefter rådner de og i den proces bruger de ekstremt meget ilt, som trækkes ud af vandsøjlen. Her svømmer fiskene væk, mens bunddyrene. der ikke har samme mulighed dør, og indgår i forrådnelsesprocessen, som igen forstærker iltsvindet.
Iltsvinds-områder
Miljøstyrelsens har to miljøskibe igang i Limfjorden, hvor de efter de seneste iltmålinger har konstateret iltsvind i ved Livø Bredning, Bjørnsholm Bugt, Risgårde Bredning, Skive Fjord, Hjarbæk Fjord, Louns Bredning og Hvalpsund. Desuden melder Miljøstyrelsens skibe om kraftigt iltsvind i områderne Thisted Bredning og Vilsund samt i Dragstrup Vig vest for Mors.
Mariager Fjord er også ramt af kraftigt iltsvind, værst ser det ud for den indre del af fjorden. Desuden er Faxe bugt og Hjelm Bugt syd for Møn samt Sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav også ramt.
Udsigterne for det fremtidige vejr, ser ikke alt for lyse ud. Tidsskrift »Proceedings of the National Academy of Sciences«, er da heller ikke alt for optimistiske mht. to-graders-målet, som blev aftalt i Paris-aftalen. Det viser sig nu, at det slet ikke er nok til at stoppe den globale opvarmning. Som egentlig var klimaaftalens hovedmål i Paris.
Paris-Aftalens hovedpunkter:
- Den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes godt under to grader. Verden skal arbejde for at holde den under halvanden grad i erkendelse af, at det markant vil mindske risikoen ved og følgerne af klimaforandringerne.
- Landene skal gå efter at få udslippene af klimagasser til at toppe snarest muligt, gå efter at skaffe hurtige reduktioner derefter i overensstemmelse med den bedste videnskab til rådighed, så emissionerne netto går i nul i anden halvdel af dette århundrede.
- Landenes egne klimaplaner, hvor de selv fastsætter målene, skal opdateres hvert femte år. Målene kan kun skærpes, ikke slækkes.
- Landene skal hvert andet år rapportere til FN, hvordan det går med at gennemføre planerne.
- Fra 2020 skal der være mindst 100 milliarder dollars om året i klimafinansiering til de fattige lande. Inden 2025 skal der fastsættes et nyt, fælles mål.
- De rige lande skal indrapportere deres klimabistand til FN hvertandet år.
- Hvert femte år, første gang i 2025, skal landene vurdere, hvordan de ligger i forhold til at nå klimaaftalens mål
- Allerede i 2018 foretages en første vurdering, selvom aftalen først gælder fra 2020Kilde:
DMI, Nordjyske og politiken FiskerForum.dk
