Med stort flertal har EU-Parlamentet godkendt en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien efter Brexit. Afstemningen i EU-Parlamentet fandt sted tirsdag den 27. april 2021 og allerede onsdag formiddag præsenterede EU-Kommissionens formand von der Leyen aftalen med ordene, »en god implementering af handels- og samarbejdsaftale er afgørende.«
Afstemningsresultatet blev, at 660 stemte for, og blot 5 stemte imod. 32 afstod helt fra at stemme om aftalen.
Det var den sidste ratificering af aftalen, som midlertidigt trådte i kraft 1. januar i år og i den anledning påpegede EU-kommissionsformanden, »Handels- og samarbejdsaftalen er grundlaget for et stærkt og tæt partnerskab med Storbritannien. God implementering er helt afgørende, sagde Ursula von der Leyen, videre.
Brexit kort fortalt:
- Et flertal af de britiske vælgere stemte i 2016 for, at Storbritannien skulle forlade EU.
- En aftale om skilsmissen blev forhandlet på plads, og briterne forlod EU 31. januar 2020.
- Skilsmisseaftalen omfattede en overgangsperiode, hvor Storbritannien fortsat var knyttet til EU-regler, men den udløb ved nytår. I de blot 11 måneder skulle parterne forhandle en handels- og samarbejdsaftale.
- Den blev indgået i julen 2020, altså i sidste øjeblik, og derfor nåede parterne ikke at få den endeligt ratificeret, før overgangsperioden udløb ved nytår.
- Den trådte derfor i kraft midlertidigt, mens EU-Parlamentet senest med udgangen af april i år skulle godkende den. Det er det, som nu er sket med afstemningen i Bruxelles.
EU-præsident Charles Michel »glæder sig meget« over resultatet, som EU fortsat arbejde konstruktivt for med briterne, som både en ven og partner. Han fortæller videre, at det markerer et stort skridt fremad i forbindelserne mellem EU og Storbritannien, og det indleder en helt ny æra.«
Kurer på tråden allerede
- Helt glat går det imidlertid ikke mellem EU og Storbritannien. EU har allerede beskyldt briterne for brud på aftalen, og en sag om dette er indledt.
- Frankrig har også i denne uge truet briterne med gengældelse på andre områder, hvis ikke franske fiskere får adgang til farvande som lovet i aftalen.