Den invasive art spreder sig eksplosivt, ødelægger økosystemer og tilstopper vigtig infrastruktur. Forskere advarer: »Når den først får fat, er den næsten umulig at stoppe.«
En lille musling med gylden skal er ved at udvikle sig til et kæmpe stort mareridt i Sydamerika.
Den såkaldte gyldne musling er en invasiv art, der i årtier har skabt omfattende problemer i floder og søer på kontinentet. Nu har den nået Amazonas-regionen, hvor den truer nogle af verdens mest artsrige økosystemer.
Forskere fortæller, at muslingen spreder sig hurtigt langs en vigtig flod, der løber ud i Amazonasdeltaet – og at den snart kan nå selve Amazonasfloden.
Fra Kina til Sydamerika – via skibes ballastvand
Den gyldne musling (Limnoperna fortunei) stammer oprindeligt fra Kina, men blev i 1990’erne ved et uheld ført til Sydamerika. Det skete sandsynligvis via ballastvand fra skibe, som lagde til ved La Plata-floden i Argentina Siden da har arten spredt sig med vandstrømme og både og er i dag registreret i flere floder i blandt andet Brasilien, Bolivia, Paraguay og Uruguay.
Muslingen ændrer naturen – og kvæler andre arter
Det der gør den gyldne musling særligt farlig, er dens måde at leve på. Muslingen filtrerer store mængder plankton fra vandet. Det betyder, at vandet kan blive mere klart – men også mere næringsfattigt. Og det rammer de hjemmehørende arter hårdt.
Når planktonet forsvinder, mister både fisk og andre muslinger en vigtig fødekilde. Samtidig formerer arten sig ekstremt hurtigt og sætter sig fast på stort set alt: sten, træstammer, broer, både, kajanlæg og beton På kort tid kan den danne tætte kolonier, der minder om små muslingerev – og som skubber andre arter væk.
Eksplosiv vækst:
Fra få muslinger til 15.000 pr. kvadratmeter Den første sikre registrering i Amazonas-regionen kom i august 2023, hvor forskere fandt 32 muslinger i Brasiliens Tocantins-flod. På det tidspunkt var man i tvivl om, hvorvidt invasionen overhovedet ville tage fart.
Men da forskere vendte tilbage året efter, var billedet markant anderledes: Kolonierne var vokset kraftigt og dækkede store områder af flodens sten, træstammer og konstruktioner. Ifølge forskernes målinger steg tætheden på bare ét år fra 88 muslinger pr. kvadratmeter til over 15.000 pr. kvadratmeter.
Lokalsamfund rammes – og økonomien kan følge med
Ud over at skade naturen kan muslingen også skabe store praktiske og økonomiske problemer.
- Når den sætter sig i tusindvis tilstoppe turbiner ved vandkraftværker
- ødelægge eller belaste fiskenet
- forstyrre fiskeri og lokale fødekæder
- skabe store udgifter til rengøring og vedligehold
En af forskerne bag studierne beskriver situationen som alvorlig: Muslingerne er »overalt, hvor man kigger«, og de påvirker lokalsamfundene direkte.
Spredningen fortsætter – over 460 kilometer på kort tid
Nyere undersøgelser viser, at muslingen siden 2023 har bevæget sig omkring 460 kilometer nedstrøms og nordpå. Den påvirker nu mere end 20 kommuner og har nået områder tæt på udmundingen af Amazonas.
Forskere vurderer, at den med stor sandsynlighed snart vil trænge ind i selve Amazonasfloden – og at den kan sprede sig endnu hurtigere dér, fordi mange lokalsamfund i området primært bruger floderne som transportveje.
Næsten umulig at udrydde
Den måske mest uhyggelige del er, at der i dag ikke findes nogen effektiv metode til at bekæmpe den gyldne musling. Forskere vurderer, at en egentlig udryddelse er næsten umulig, når arten først har etableret sig.
Nogle brasilianske forskergrupper har tidligere undersøgt genteknologiske metoder til at bremse bestanden, men projekterne er blevet sat i stå på grund af manglende finansiering.
Derfor handler kampen nu primært om:
- manuel fjernelse fra overflader
- informationskampagner
- forsøg på at begrænse spredning via både og transport
Kan den nå Europa?
Spørgsmålet melder sig hurtigt: Kan den gyldne musling også finde vej til Europa?
Det korte svar er: Ja – risikoen findes, men det er ikke noget, man kan sige med sikkerhed vil ske. Det afgørende er, at muslingen tidligere er blevet spredt internationalt via skibsfart, især gennem ballastvand – præcis som da den kom fra Asien til Sydamerika.
Europa har allerede erfaring med lignende invasive arter, fx zebramuslingen, som har spredt sig voldsomt i mange europæiske farvande og skabt store problemer.
Hvis den gyldne musling transporteres med skibe til europæiske havne, kan den potentielt etablere sig – især i områder med:
- varmt vand
- rolige havneområder
- brakvand eller ferskvandsudløb
- mange hårde overflader (kajer, broer, pæle)
Og netop fordi arten formerer sig hurtigt og sætter sig fast på næsten alt, kan den være ekstremt svær at stoppe, hvis den først får fodfæste. Derfor skal den bekæmpes – og fjernes tidligt
Forskernes budskab er klart: Den gyldne musling er farlig, fordi den:
- ændrer økosystemet ved at fjerne plankton og skabe næringsfattigt vand
- presser hjemmehørende arter væk og kan i værste fald udrydde dem lokalt
- spreder sig eksplosivt på meget kort tid
- skader infrastruktur og skaber store udgifter for samfundet
- er næsten umulig at udrydde, når den først har etableret sig
En brasiliansk biolog kalder situationen »meget trist« og advarer om, at muslingen kan udkonkurrere og udslette lokale arter, hvis der ikke handles hurtigt.
