»Trepartsaftalen bygger på uvidenhed og griskhed fra Danmarks Naturfredningsforening, der igen har taget fusen på landbruget.«
Ordene kommer fra direktør Vagn Lundsteen i et debatindlæg i Jyllands-Posten omkring det han kalder »den dybt tåbelige trepartsaftale«.
Artiklen handler om kritikken af trepartsaftalen mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landbrug & Fødevarer, hvor landbruget føler sig klemt i en aftale, der ifølge nogle går hårdt ud over danske landmænd. Mange syntes at Landbruget er ofret.
Da præsidenten for DN og formanden for Landbrug & Fødevarer, smilende præsenterede trepartsaftalen, virkede det som en god aftale for miljøet. Men mange i landbruget ser aftalen som et svagt kompromis, »hvor landbruget har givet alt for meget og fået alt for lidt tilbage.«
Dansk landbrug tager nu skylden for klima- og miljøproblemer, mens andre sektorer går fri. Der er frygt for, at denne aftale vil føre til yderligere krav og stramninger mod landbruget, uden at der tages højde for landbrugets bidrag til både fødevareproduktion og den grønne omstilling.
Kritikere påpeger, at hvis Danmark reducerer landbrugsproduktionen, vil det føre til en såkaldt »lækageeffekt«, hvor produktionen flyttes til lande med færre miljøregler, hvilket forværrer den globale miljøpåvirkning. Samtidig understreger de, at Danmark har optimale forhold for effektiv fødevareproduktion, og at landbruget spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling gennem produktion af biogas og CO2-binding i afgrøder.
Der er bekymring for, at landbruget bliver begrænset unødvendigt, hvilket vil skade både økonomien og miljøet i det lange løb.
Husk, skriver Vagn Lundsteen i Jyllands-Posten Debat, at Danmark er et landbrugsland. Det har vi været siden Bronzealderen. Hvorfor lave om på det? Klimaet er blandt de bedste for landbrugsproduktion i verden. Det er sjældent for varmt, for koldt, for tørt eller for vådt. Vi har de dygtigste landbrugs-familier i verden. De, som har evnen, har også forpligtelsen. I stedet for at begrænse produktionen og væksten bør vi optimere og øge produktionen. Hvorfor – fordi logikken her er, at for hver hektar, der dyrkes intensivt, kan et tilsvarende ekstensivt naturområde bevares.
Derfor mener debatøren Vagn Lundsteen, at treparts-aftalen bygger på uvidenhed og griskhed fra Danmarks Naturfrednings-forening der, som han skriver, »igen har taget fusen på landbruget.«
Med debatindlægget i Jyllands-Posten, som kritiserer trepartsaftalen, sættes der fokus på dansk landbrugs rolle i både fødevareproduktion og miljøindsats. Der er to vigtige perspektiver at overveje i forhold til dansk fiskeri.
For det første, hvis dansk landbrug formår at øge effektiviteten, dvs. at producere flere fødevarer pr. hektar, kan det føre til mindre behov for at dyrke mere jord. Dette kan potentielt reducere mængden af kvælstofudvaskning, som bidrager til forurening af vandmiljøet, herunder havet. Et lavere kvælstofudslip ville gavne det marine miljø og dermed også dansk fiskeri, da et bedre vandmiljø kan føre til sundere fiskebestande og mindre iltsvind i havet.
På den anden side frygter debatøren, at aftaler og reguleringer kan føre til et dårligere vandmiljø. Hvis trepartsaftalen resulterer i, at landbruget begrænses uden hensyn til klimafordelene ved effektiv produktion, kan det føre til nedgang i både landbrugets og fiskeriets vilkår. For eksempel kan dårlige beslutninger om naturgenopretning, som vådområder, skabe mere kvælstofudvaskning, der ender i havet, hvilket vil være skadeligt for fiskebestandene.
Synspunktet må være at en balanceret tilgang, hvor der satses på teknologiske løsninger og effektiv ressourceudnyttelse i landbruget, kan mindske kvælstofudslippet og dermed gavne vandmiljøet. Hvis landbruget får mulighed for at forbedre produktiviteten uden yderligere begrænsninger, vil det sandsynligvis have en positiv indvirkning på både det danske landbrug og fiskeri
