Det har DTU Aqua forsøgt sig med, hvor de i en undersøgelse måler på mængden af ålegræs. Ålegræs der både giver ly og læ, der hvor det gror og trives, for en lang række arter. Arter der får langt bedre opvækstvilkår end på bar sandbund.
FiskerForum.dk har skrevet om et DTU-projekt fra februar måned 2021 under overskriften »Hvad påvirker havmiljøet mest«.
En studerende har fornyeligt undersøgt dyrelivet i et nyt ålegræsområde, som »kysthjælperne« står bag. Resultaterne er gode, for meget tyder på, at ålegræsset lokker fisk til, og at især de helt små torsk er glade for ålegræsset.
Det skriver DTU om i Fiskepleje.dk
De danske farvande er ikke længere, hvad de tidligere har været i forhold til mængden og bestanden fisk. Forklaringen skyldes blandt andet, at de kystnære lavvandede områder ikke i samme grad er prydet af åle-tang, blæretang og muslinger.
Derfor er dét, som engang var et paradis for de forskellige arter af fisk og yngel, nu gradvist på vej væk. Særligt torsken er hårdt ramt af disse ændringer i havet, hvor torskeynglen ellers plejede at stor-trives i de grønne ålegræsskove kystnært.
Men det er ikke kun nedslående nyheder, de gode findes også
Tilbage i 2021 besluttede Danmarks Sportsfiskerforbund med støtte fra VELUX FONDEN og en række andre organisationer, at påbegynde projekt »Kysthjælper«. Et projekt med frivillige, der aktivt gav en hjælpende hånd med, når havet havde behov.
Man hjalp med at restaurere økosystemet med ålegræs i de kystnære områder omkring Danmark til gavn for plante- og dyrelivet.
I Fiskepleje skriver DTU videre, at ét af områderne, der er blevet restaureret ligger lidt nord for Aarhus, lige syd for Vosnæs Skov og Kalø Vig. Et område, med enkelte stubbe af ålegræs og hvor de lokale fiskere forlængst havde opgivet fiskeriet her
Friske ålegræsskud, monteret på ikke-galvaniserede søm, blev plantet i havbunden, der når de rustede og forsvandt, gerne skulle efterlade ålegræsset tilbage med et mindre rodnet, så de selv havde fat i havbunden.
Udplantningen skete for knapt et år siden i april og juni måned 2022. Det var en test, der skulle vise om metoden var velegnet til at genopbygge ålegræsmarkerne under havoverfladen.
En DTU studerende opsatte i et forsøg ruser og tejner i både det nyplantede ålegræs og i et kontrolområde uden ålegræs, blæretang eller anden vegetation, ikke langt derfra i Kalø Vig.
Der blev efterfølgende fisket over fire dage, hvor ruser og tejner blev tømt for krabber og fisk dagligt, når det var muligt at komme ud til dem for tidevandet. Her var de frivillige fra projekt »Kysthjælper« også en stor hjælp.
Krabberne blev udsat igen i havet, og der blev ikke analyseret yderligere på dem. De fisk, der blev fanget, blev derimod artsbestemt, målt og vejet, hvis de havde en tilstrækkelig størrelse. Herefter blev de sat tilbage i havet.
Stor forskel: 17 torsk i ålegræsset – 0 i kontrolområdet
På de fire dage, som undersøgelsen varede, blev der fanget en stor mængde krabber, men også en utrolig variation af fisk i både kontrolområdet og i ålegræsengen. Alt fra ulke til skrubber og en enkelt havørred.
Det mest opsigtsvækkende var, at der blev fanget i alt 17 torsk i det nyplantede ålegræs, men ingen torsk i kontrolområdet. Torskene varierede i størrelsen fra de helt små på 8 til 11 cm til en enkelt større på 31 cm. Alle torskene blev fanget i det nyplantede ålegræs, hvilket tyder på, at denne udplantning af ålegræs er det fortrukne levested for torskeynglen.
Der kan ikke drages endelige konklusioner af forsøget, da tidsperioden var for kort, men ud fra dette ene eksperiment tyder meget på, at det nyplantede ålegræs har en positiv effekt på særligt torskeynglen.
Kalø Vig eksperimentet er ikke et enestående særtilfælde, for lignende udplantninger andre steder viser samme tendens.
