Nye forvaltningsplaner for de forskellige dyre- og fuglearter, skaber konflikter, når en art skal beskyttes, sker det oftest på bekostning af en anden arts ligeså velbegrundede bekyttelse – derfor nærlæses forvaltningsplanen for skarv grundigt og kritisk – den er nu sendt i offentlig høring.
Den nye forvaltningsplan for skarv har høringsfrist mandag den 2. august 2021.
Skarven er en fredet, men meget omdiskuteret fugl. Den er først og fremmest omfattet af EU´s fuglebeskyttelsesdirektiv, men fredningen kommer i nogle tilfælde på tværs af menneskelige interesser – ikke mindst erhvervsfiskernes, fordi den næsten udelukkende lever af fisk. Den gør indhug i fangsten og kan derfor true sårbare fiskebestande.
Derfor skal en ny, revideret forvaltningsplan åbne for en afbalanceret og mere fleksible og lokalt tilpassede muligheder for at mindske konflikterne om skarv.
Den nye forvaltningsplan vil tillade forskellige former for lokal regulering af skarv, hvor den volder alvorlige problemer. Det skal dog ske uden at reducere den samlede skarvbestand i Danmark.
Kystfiskerne har nu fundet en forbundsfælde i fritidsfiskere og lystfiskere, der med stigende bekymring har læst DTU Aqua’s nye studie, der viser at skarven i visse vandløb, æder i mellem 50 og 98 % af al lakse- og ørredyngel. Det er chokerende nyt for lystfiskerne, der således kan risikerer, at dette skarv overgreb med stor sandsynlighed vil føre til en reduceret opgang af ørred og laks i forhold til en situation uden skarv.
Kritikken fra denne kant, er usædvanlig hård og skarp, men velbegrundet. I en kommentar til planens forfattere fra DTU Aqua, spørger man fra medlemmerne af facebook siden »Den Europæiske Skarvproblematik«, om fatterne til denne bekendtgørelse, overhovedet er bekendt med situationen ved de danske vandløb?
Som en illustration på situationen ved vandløbene, føjer Dansk Laksefonds knivskarpt en kommentar til høringen, hvor de starter idylisk med en sommerdag ved åen.
»Før 2010 var en sommerdag ved åen et studie i variation. Der var flokke af strømskaller som snappede insekter i overfladen, afbrudt af et større plask når stallingen fangede en majflue. På de rolige aftener kunne man kigge udover ti, tyve, ja måske 100 aktive fisk i overfladen. I de rolige høller var der aborrer og i bagvandet måske en stor gedde. Havørreder og laks var de store fisk. laksen var så småt ved at få fodfæste igen i åen. Alt tegnede således godt.
Åens dambrug var netop blevet nedlagt og vandet var derfor renset endnu bedre. Ligeledes blev åen lagt tilbage i sine naturlige sving og fik endda sit frie løb igen. Der blev etableret gydebanker og samfundet og de mange frivillige brugte millioner af kroner og ikke mindst utallige timer på at forbedre forholdene for fiskene. Men antallet af fisk fortsatte med at falde.
En sådan en sommeraften kan ikke sammenlignes med det man oplever en juni aften 2021 ved åen. Der er ikke meget liv tilbage i overfladen.
Der er enkelte storlaks i åen (glædeligt for de laks er særlig robuste over for skarv!), men de mange små fisk er væk. Der er blevet meget stille på overfladen. Stallingen er væk. Strøm-skallen er væk. Ser man en ring på overfladen er man glad. Og lader tankerne flyve tilbage i tiden, til før skarvens indtrængen. Her kunne der snilt og meget nemt være helt op til 50 ringe på overfladen – næsten samtidigt.
Så dét er situationen for Åen for nærværende, for biologisk set har åen ikke haft det bedre i nyere tid. Men trods dette, så falder antallet af fisk, antallet har aldrig været lavere. For Skarv-flokken har været der, og åen er derfor næsten tømt for fisk.
Lystfiskerne stiller sig kritisk overfor den nye forvaltningsplan for Skarv 2021, som netop er sendt i høring. Med sagkyndig hånd af DCE Aarhus Universitet og DTU Aqua, har Miljøstyrelsen med en langt række interesse-organisationer fra Skarv-arbejdsgruppen 2021, udfærdiget dette forslag til en forvaltningsplan.
Dansk Laksefond mener at undersøgelsen og forslaget mere ligner en naturforståelse med negligering af hensynet til både fisk og fiskebestande
De mener ved en gennemgang af skarvforvaltningsplanen i sin helhed afslører den gennemgående tone i teksten, at skarvbestanden – trods fyldord som ’balanceret forvaltning’ – skal kunne udvikle sig som den nu engang udvikler sig. Øvrig natur og fiskeliv er en residual; en grå masse som vi kan justere lidt på ’ved lokale tiltag’.
Det er udmærket, at planen navngiver enkelte fiskearter som laks, ørred, stalling og snæbel, men man bør spørge hvorfor disse fisk skulle være væsentligere at beskytte end de andre fisk som er truede som følge af skarv prædation. Hvad med strømskallen, som er forsvundet mange steder? Betyder den noget for Miljøstyrelsen?
Mange steder i teksten er der ikke blot tale om en bestemt tone, men om et indhold som er faktuelt forkert. Her er et eksempel på en tekst (side 11 fra forvaltningsplanen for Skarv), der er så fejlbehæftet og næsten demonstrativt afvisende af feltets forskningsresultater, at den i sig selv burde diskvalificere en dansk styrelse som afsender af forvaltningsplanen:
Teksten kan læses herunder med kommentar i kursiv og ramme
’I de seneste par år (nej, siden 2009), er skarverne begyndt at søge føde i mindre (og større, ja alle) vandløb, hvor de kan have (hvor de har) en negativ påvirkning på ikke fuldt udvokset laks, ørred og stalling (og på fuldt udvoksede stalling og ørred og mange andre fisk, såsom strømskalle, aborre og sø-ørred,).
Den seneste dokumentation af skarvers effekt på fiskene i vandløbene, viser med skræmmende tydelighed, at situationen er helt uholdbar og at formuleringer som ovenstående er helt ude af trit med forskningen.
Danmark skal beskytte truede dyrearter, men det er laks og snæbel også
Som en fond med særlig fokus på laks, er det især bekymrende at det nu er dokumenteret, at skarverne ikke blot æder 50% af smoltene, men også kraftigt reducerer antallet af vilde lakse-unger, der overlever til smolt alderen. Danmark er internationalt forpligtet til at beskytte truede arter som laks, snæbel, lampretter og stavsild gennem konventioner som OSPAR, Natura 2000 og Bern konventionen.
Specifikt for laks er Danmark som EU-medlem forpligtet til aktivt at arbejde for styrkelse af laksebestande gennem NASCO og at følge NASCO/ICES anbefalinger. Dette sker ikke i øjeblikket.
Når man har dokumentation for en voldsom negativ påvirkning af beskyttede arter, er det Miljøstyrelsens opgave at lave tiltag, der kan afhjælpe problemet. Her burde forvaltningsplanen for skarv, være det vigtigste værktøj, men som den foreligger nu, yder den ingen reel beskyttelse for truede fisk overhovedet.
', kan sektoren skabe op mod 22 millioner job globalt frem mod 2050. foto: Harnesing the waters](https://fiskerforum.dk/wp-content/uploads/Harnessing-the-waters-worldbank-150x150.jpg)
