Fortsat gode vinde for dansk fiskeri

Fortsat gode vinde for dansk fiskeri

Dansk fiskeri forventes i 2011 at få et økonomisk fornuftigt år, om end ikke på højde med 2010, som var begunstiget af særdeles positive vinde. Bruttooverskuddet var i 2010 rekordhøjt, ikke mindst grundet et meget indbringende industri- og makrelfiskeri. Faldende fangster i 2011 kombineret med stigende brændstofpriser medvirker til, at 2011 ikke bliver ligeså godt som 2010, men året forventes stadigvæk at blive det næstbedste år målt på bruttooverskuddet i det seneste tiår, fremgår det af rapporten Fiskeriets Økonomi 2011.
Danske fiskere ventes i 2011 at lande 664 tusinde tons fisk, som afsættes til en samlet værdi af 2,7 mia. kr. Dette er en reduktion i værdien på 11 % i forhold til 2010, og årsagen hertil skal findes i flere forhold. For det første vil landingerne være på det næstlaveste niveau i de seneste to årtier og 15 % mindre end i 2010. For det andet forventes priserne på torskefisk, fladfisk og makrel at falde mellem 5 og 10 %, hvilket dog modvirkes af prisstigninger på blandt andet sild, industrifisk og jomfruhummer.

Færre fartøjer

Størsteparten af dansk fiskeri har nu i en årrække været reguleret med individuelle rettigheder. Dette har medvirket til en koncentration af fangsterne på færre fartøjer. Således var størrelsen af den danske fiskerflåde ved udgangen af 2010 på 2.826 fartøjer, hvilket er syv færre end i 2009, men en reduktion på mere end 1.000 fartøjer, siden individuelle rettigheder blev anvendt første gang i 2003. Tilsvarende er antallet af kommercielle fartøjer – med en årlig omsætning over 250.000 kr. – næsten blevet halveret siden 2003, og der var således kun 688 kommercielt aktive fartøjer i 2010.

Den gennemsnitlige fangstværdi pr. kommercielt fartøj er steget siden 2003 og vil være på sit næsthøjeste niveau i 2011, kun overgået af rekordåret 2010. Således vil disse fartøjer i gennemsnit sælge fisk til en værdi af 3,8 mio. kr. Fradrages de variable omkostninger til blandt andet brændstof, landing og besætning, ender bruttooverskuddet pr. fartøj på 922 tusinde kroner, hvilket er 31 % lavere end i 2010, men 48 % højere end gennemsnittet for perioden 2007-2009.

I forhold til 2010 får samtlige fartøjsgrupper et lavere bruttooverskud, dog med et varierende niveau. Sammenlignet med situationen i 2007-2009 har samtlige fartøjsgrupper under 24 meter med enkelte undtagelser et lavere bruttooverskud, mens de store fartøjer, som primært fanger industrifisk, makrel og sild, har et markant højere overskud.

Produktionen i den danske fiskeforarbejdningssektor faldt med 4 % til 530 tusinde tons fra 2009 til 2010. En stigning på over en krone i den gennemsnitlige afsætningspris mere end modvirkede dette fald, hvorfor den samlede produktionsværdi blev 8,9 mia. kr., hvilket er 4 % højere end i 2009. Det var især det gunstige industrifiskeri og højere priser grundet en negativ udvikling i den sydamerikanske produktion af fiskemel og -olie, som bidrog til forbedringen.

Markedet fungerer godt

Årets publikation indeholder to specialkapitler. Det første konkluderer, at værdikæden for fisk i Danmark fungerer godt med god konkurrence i de forskellige led af værdikæden. Med få undtagelser får fiskerne, hvad markedet vil betale, og forbrugerne betaler ikke mere, end fiskene koster at fange, forarbejde og distribuere.

Dansk pioner

Det andet specialkapitel indeholder en gengivelse af Jens Warmings artikel fra 1911 i Nationaløkonomisk Tidsskrift med titlen Om Grundrente af Fiskegrunde. Artiklen har i mange år været overset, ikke mindst internationalt, fordi Warming skrev på dansk. Udover gengivelsen af originalartiklen i forbindelse med dens 100 års jubilæum indledes kapitlet med en lille historisk note, der perspektiverer Warmings tanker i relation til udviklingen inden for fiskeriøkonomi og fiskeriforvaltning.

Warming påviste således for hundrede år siden, at et ureguleret fiskeri vil betyde, at fiskeressourcerne ikke udnyttes samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, og at der kan sikres et samfundsøkonomisk overskud (ressourcerente) ved at regulere fiskeriet. (Se kapitel 7, s. 157 i Fiskeriets Økonomi 2011)

 

Skriv et svar

Luk menu