Mange forskere mener stadig vi i fællesskab kan redde verdenshavene og langer i den forbindelse kraftigt ud mod medier og kollegaer, der kun har fokus på det negative og katastrofehistorierne, ofte med fake news, hvor de helt glemmer at fortælle de gode historier, der mange gange ikke ser så sorte ud, man ellers for smidt i hovedet når man åbner aviserne og fagbladene.
Vi kan stadig redde livet i verdenshavene
Det skriver forskere i et nyt studie, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige magasin »Nature«. Verdenshavene har de seneste mange år været udsat for alt fra forurening til overfiskeri og til ødelæggelse af naturlige levesteder for mange af havets fisk og havpattedyr.
Men som en kærkommen GameChanger, kan vi ændre tingenes gang ved at fortsætte de bæredygtige initiativer, som på små 30 år stadig positivt kan ændre og genopbygge livet i havene.
I forskernes studie, har man analyseret en lange række videnskabelige artikler for at lave en balanceret vurdering af de gode og negative faktorer, der påvirker verdenshavene. Konklusionen fra forskerne er entydig »Det ser ikke så sort ud, som det ellers er blevet beskrevet og sagt«.
De positive historier er blevet skubbet i baggrunden af de negative historier, der traditionelt også sælger flere blade, syntes at være konklusionen fra hovedforfatterne bag det nye forskerstudie, professor Carlos Duarte Quesada fra Arctic Research Center ved Aarhus Universitet og King Abdullah University af Science and Technology i Saudi Arabien
Til Videnskab.dk uddyber han det således: »Derfor tror folk, at det ikke nytter noget at gøre noget for verdenshavene, men det kan det entydigt godt, og hvis vi fortsætter med at lave flere tiltag, kan tingene om 30 år se meget bedre ud, end de gør i dag.«
Herefter remser han en lang række tiltag op, som har haft en positiv effekt på livet i havene:
- I Danmark er der gjort en stor indsats for at bremse udledning af næringsstoffer til havene, og det har reduceret omfanget af iltmangel i blandt andet i Østersøen.
- Pukkelhvaler blev fredet i 1968, og i dag er bestanden af de store dyr gået fra ganske få individer til over 40.000. i antal.
- Antallet af nordlige søelefanter er steget fra blot 120 ynglende individer i 1880 til over 200.000 individer
- I Østersøen stiger bestanden af gråsæler.
- Det samme gør bestanden af blåhvaler i verden.
- Antallet af havoddere i det vestlige Canada var på et lavpunkt i 1980 med under 100 individer. Nu er der flere tusinde.
- I 1980’erne talte man om ophobning af bly i økosystemerne i havene, men forbud mod bly i benzin har elimineret dette problem væsentligt.
»Mange af initiativerne for at redde de her dyr blev igangsat i 1980’erne, og kiggede man på tingenes tilstand i år 2000, ville man tro, at det ikke hjalp noget at lave de her indsatser. Men det gør det, og det kan vi se nu, hvor der er gået tilstrækkeligt med år, til at initiativerne har haft en rimelig effekt,« forklarer Carlos Duarte Quesada.
