DTU Aqua er i samarbejde med DFPO, DPPO, MID og GEUS i færd med at kortlægge tobisens bevægelser imellem forvaltningsområder. Det sker med tre forskellige metoder, som sammenlagt har til formål at give en mere præcis rådgivning til forvaltning af tobisbestanden.
TRUST-projektet arbejder for det første med at sætte en lille chip, et såkaldt PIT tag ind i fangede tobis, hvorefter de sættes fri igen. Hvis en mærket tobis genfanges, vil chippen ved losning til fiskemels fabrikken afgive et signal til en af de antenner, som er blevet monteret omkring sugerørene på fiskemelsfabrikkerne.
»Indtil videre har vi fået omkring 50 »gen-fangster«, og vi vurderer, at dette er en god metode til at se, hvor meget tobisene svømmer rundt i Nordsøen.«
»Indtil videre har vi blandt andet fået gen-fangster af tobis mærket i område 2r, som kollektivt har svømmet omkring 50 km og sidenhen er blevet fanget i område 3r. Det vidner utvetydigt om migration mellem områderne. Andre gen-fangster er sket 100 km væk fra det sted, tobisene oprindeligt blev mærkede,« siger Henrik Mosegaard, som er leder af DTU Aquas sektion for Marine Levende Ressourcer.
Udover PIT mærkningen benytter forskerne sig også af genetikanalyser samt kemiske analyser af tobisens øresten.
Sidstnævnte øre-sten indlejrer kalk blandet med det udvalg af vandkemiske sporstoffer, som et bestemt område byder på. Ændrer disse aflejringer deres kemiske sammensætning gennem tobisens liv, tyder dette på, at tobisen har flyttet sig fra et sted til et andet,« forklarer Henrik Mosegaard.
Kan muligvis sammenlægge områder
Om resultaterne af projektet lægger op til en anbefaling om at droppe område inddelingen er Henrik Mosegaard ikke afvisende overfor, selvom det på nuværende tidspunkt er for tidligt at konkludere nærmere på.
»De foreløbige undersøgelser tyder på, at i hvert fald det britiske område 4 fortsat skal holdes særskilt, da genetikanalyserne indikerer, at tobisene i dette område adskiller sig fra de øvrige.«
»Men det kan godt ske, vi finder ud af, at andre banker er forbundne, så det vil give mening at lægge disse områder sammen,« siger Henrik Mosegaard.
Henrik Mosegaard understreger i samme ombæring, at projektet langt fra er ved vejs ende, da det løber indtil 2023 og derfor afventer væsentligt flere undersøgelser.
»Det her projekt er en stor fælles indsats i samarbejde mellem forskning og erhverv, og det giver så også rigtig meget ny information. Der er store perspektiver i det, og mit håb er, at det hermed bliver muligt at forvalte direkte efter den bestand, man har. Da tobisen er en vigtig fiskeriressource i Danmark, er det målet at få en bedre indsigt i dens bestandsforhold, så man undgår et fejlbehæftet forvaltnings-grundlag med deraf følgende negative effekter for fiskeri og fabrikker« siger Henrik Mosegaard til slut.