Denne gang foregår Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation’s (DFPO) generalforsamling, som en digital video-konference for medlemmerne og med nogle få indbudte gæster.
Formanden Svend-Erik Andersen DFPO havde da også hellere set en ordinær generalforsamling med en god og konstruktiv debat, med indbudte gæstetaler og en mere festlig afvikling af året der gik. Men sådan skulle det ikke være. Men generalforsamlingen afvikles i henhold til vedtægterne, bare under lidt andre former.
Formanden Svend-Erik Andersen har sendt denne lidt længere formandsberetning ud til lokalforeningerne og vil istedet med en lidt kortere version holde beretningen digitalt fredag. Han lægger i den skrevne version af beretningen ud med en konstatering, at fiskeriet er et økonomisk presset erhverv og henviser til rapporten for »fiskeri i tal 2020«, der giver en ganske pænt og en meget fin beskrivelse situationen og af året der gik.
Formanden fortæller videre, at der ligeledes i årets løb har været kommunikeret effektivt på de sociale medier og ikke mindst gennem Fiskeri Tidende om dansk fiskeri og Danmarks Fiskeriforenings arbejde.
Som det fremgår af »Fiskeri i tal 2020«, så faldt fiskeriets samlede bruttoomsætning i 2019 med ca. 10 pct. i forhold til 2018. Dette samlede tal dækker naturligvis over store variationer fra fiskeri til fiskeri, men desværre var billedet for mange fiskerier mod årets udgang, at det især var en positiv prisudvikling, som var med til at holde den samlede omsætning i dansk fiskeri over 3,0 mia. kr. Fangstmængderne var faldende.
Det hjælper naturligvis på den samlede økonomi, hvis brændstofpriser og finansierings-omkostninger er lave, men hvis nogen skulle være i tvivl, så er det danske konsumfiskeri her i 2020 et fiskeri under økonomisk pres.
Det skyldes naturligvis Corona-situationen: Stort set alle vores vigtige eksportmarkeder for fersk fisk og skaldyr har nu været lukket i 3 måneder, og det har medført en halvering af priserne for de gode spisefisk og skaldyr.
Der kommer desværre nok til at gå måneder, før markeds-situationen bliver normaliseret. Men selv hvis corona-situationen kommer helt under kontrol, efterspørgslen normaliseres og pris-niveauerne stabiliseres, så vil vi i dansk fiskeri fortsat have udfordringer:
- Torskebestandene i Nordsøen og Østersøen er under pres. Det er ikke kun et problem i sig selv, det begrænser også mulighederne for at udnytte andre arter, hvor torsk er en bifangst
- EUs fastlagte forvaltningsplaner for Øster- søen og Nordsøen bruges til at begrænse fiskeriet unødigt, fx med meget restriktive kvoteniveauer og lukkeperioder i Østersøen
- Nogle arter som rødspætter er svære at fange og særligt i det kystnære fiskeri er der generelt udfordringer med at udnytte fangstmulighederne
- For især industriarterne tobis og brisling ser vi, at der er problemer med kvotefast- sættelsen i rådgivningssystemet. Kvoterne afspejler ikke de faktiske fangstmuligheder – og begrænser fiskeriets indtjeningsmulig- heder
Dette er strengt taget ikke nye typer af udfordringer. Det er den slags udfordringer, som vi ved opstår, når vi arbejder med naturen og den fælles fiskeripolitik. Og vi skal nok komme videre. Men dansk fiskeri er generelt økonomisk under pres som følge af Corona-situationen, og politikerne både herhjemme og i EU må forstå, at der ikke er plads til eksperimenter med dansk fiskeri.
Corona-situationen
Lad os lige gøre corona-situationen færdig. Da vi fredag den
6 marts 2020 var til generalforsamling i Thyborøn Havns Fiskeriforening eller lørdag den 7. marts i Bælternes Fiskeriforening var der vist ikke mange, der nævnte Corona eller COVID-19.
Få dage efter gik det stærkt. Danmark blev lukket ned og Europa lige så samt resten af verden fulgte med. Og selv om nedlukningen formodentlig har fået flere danskere til at spise mere fisk, så kan mange fiskere, særligt i konsumfiskeriet, se tilbage på en reduktion i omsætning og indtjening på mellem 30 og 40 pct. de sidste 3 måneder. Det er massivt – som det også har være for mange andre erhverv i Danmark.
Derfor sætter vi også pris på det arbejde, som regeringen støttet af et enigt Folketing har gennemført for at sikre kompensationsmuligheder til de erhverv, som er hårdt ramt af Corona-krisen. Vi har ikke fået en egentlig fiskeriordning, men vi har fået nogle muligheder, som mange i erhvervet har adgang til. Og mange har oplevet, at administrationen af Erhvervs-ministeriets ordninger har fungeret efter hensigten.
Desværre gælder det ikke for hesterejefiskeriet. Det er nemlig et fiskeri, som heller ikke havde et særligt godt 2019. Derfor er de kommet i klemme omkring mulige referenceperioder for kompensation – og det virker uhyre bureaukratisk. Hestereje-fiskeriet skal naturligvis også have adgang til kompensations-mulighederne.
Og når de generelle danske kompensationsordninger forventeligt lukker ned i starten af juli måned, så skal vi have
en oplægningsordning for konsumfiskeriet finansieret af EU-midler på plads. Det bedste ville være, hvis det ikke var nødvendigt. Allerhelst vil vi egentlig bare gerne have lov til
at fiske. Men netop fordi det tager lang tid at få genetableret vores afsætningskanaler og stabiliseret vores eksportmarkeder, så har vi brug for en oplægningsordning til at stabilisere markedstilgang og fiskeriets indtjeningsmuligheder.
DFPO’s Strategi
Som de fleste af vores medlemmer forhåbentlig husker, så fastlagde vi i Danmarks Fiskeriforening for et par år siden en ny strategi, som blev suppleret med en ny kommunikations- strategi.
Vores langsigtede mål er, at vi skal være et erhverv i balance. Og vi fastlagde i den sammenhæng 8 mærkesager:
- Havmiljøet skal være sundt
- Fiskerimulighederne skal afspejle den faktiske bestandssituation
- Fiskeriet skal være bæredygtighedscertificeret
- Den frie adgang til farvandene skal opretholdes
- Erhvervspolitikken for dansk fiskeri skal styrkes
- Rekrutteringen til fiskeriet skal øges og generationsskifte sikres
- Dansk fiskeri skal have et positivt image
- Fiskerisektoren skal tale med én stemme
Jeg ved godt, at vi i vores hverdag i fiskeriet har for vane
at fokusere på dagligdagens helt aktuelle emner. Der skal reageres her og nu, og det kan være svært at løfte sig op
og danne sig et mere langsigtet og strategisk overblik. På den front har det forløbne år ikke været nogen undtagelse. Alligevel så skal der ikke være nogen tvivl om, at det er vores mærkesager, som har været og er styrende for Danmarks Fiskeriforenings arbejde.
Store forandringer i persongallereit omkring fiskeripolitikken i det forløbne år
Sjældent er det sket så store udskiftninger i persongalleriet omkring fiskeripolitikken, som tilfældet har været det seneste år:
- Vi fik sidste sommer efter folketingsvalget et nyt Folketing – en ny regering og en ny opposition
- Vi har fået Mogens Jensen som ny fiskeriminister og et nyt folketingsudvalg med nye fiskeriordførere
- Fiskeriområdet kom tilbage til Miljø- og Fødevareministeriets område efter at have været lånt ud til Udenrigsministeriet. Vi har derved igen fået nye folk på de ledende stillinger i ministeriet
- Vi fik sidste sommer også et nyt EU-Parlament, bl.a. et nyt Fiskeri-udvalg med Søren Gade som næstformand
- Vi fik også en ny EU-kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri; en litauer ved navn Virginijus Sinkevičius
- Og endelig skal det ikke glemmes, at vi det forløbne år har fået Danmarks Naturfredningsforening som meget aktiv spiller på den hjemlige fiskeripolitiske bane
På mange måder har disse ændringer medført, at vi har fået en ny begyndelse – vi er startet forfra: Vi har fået et betydeligt bedre »forhandlings- klima« – ikke mindst i den nationale fiskeripolitik sammenlignet med for et år siden. Der er umiddelbart ikke så meget fokus på enkeltsager som tidligere, og der er også en tendens til, at man igen inddrager fiskeri- erhvervet i beslutningsprocessen – til gavn for alle.
Styrer regeringens støttepartier den danske fiskeripolitik
Men der er vist heller ingen tvivl om, at regeringens støttepartier synes, at sagen er BØF! For de 3 støttepartier – De Radikale, SF og Enhedslisten (og som på Christiansborg går under betegnelsen BØF efter deres parti-bogstaver) har relativ stor indflydelse på regeringens fiskeripolitik. Det er ikke på fiskeriområdet, at regeringen ønsker at udkæmpe kampe med sine støttepartier.
Særligt har man indtryk af, at Enhedslisten får sat store fingeraftryk på dagsordenen. Både når det drejer sig om miljøforhold i fiskeri-politikken og for den sags skyld fiskeriforvaltning og kvotefastsættelse. Dette er grundlæggende ikke i fiskerierhvervets interesse.
Jeg skal derfor opfordre til, at regeringen søger mod mere brede forlig eller mod andre alliancer på fiskeriområdet. Vi skal ikke have en enkeltsagsstyret fiskeripolitik eller en politik, som måske fokuserer mere på Enhedslistens vælgere i København – cykelpigerne på Nørrebro, som et af vores bestyrelsesmedlemmer har døbt dem – frem for det brede Danmarks fiskeri-interesser.
Og når det er sagt, så tror jeg da, at vi er mange, som gerne vil i dialog med Enhedslistens og SF’s fiskeriordførere – så min klare opfordring til dem er: Kom nu ud af busken og mød det erhverv, som I så gerne vil regulere og som I mangler indblik i. Kun gennem dialog kan vi sikre en fortsat bæredygtig udvikling af dansk fiskeri.
Initiativer for dansk erhvervsfiskeri dec. 2019
Sammen med Danmarks Pelagiske PO præsenterede vi i december måned 2019 et oplæg med 25 initiativer rettet mod en fortsat bæredygtig udvikling af dansk fiskeri. Oplægget indeholder både lavt hængende frugter, som vi er kommet i mål med og så en række initiativer, som forudsætter politisk velvilje.
Vi vil fortsætte arbejdet med disse punkter i de kommende måneder og håber, at kunne få en god dialog med den samlede fiskerisektor og fiskeriordførerne om initiativer, som kan hjælpe det samlede dansk fiskeri.
Vores initiativpakke er rettet mod at skabe muligheder for en dynamisk udvikling af dansk fiskeri og derved holde liv i både store og små havne.
Derfor skal det gøres mere attraktivt at etablere sig i fiskeriet, og vi skal have flere lokale initiativer: fx fællesskab om bedre opbevaringsfaciliteter i havnene, direkte lokalt salg til forbrugere, detailhandel og restauranter gennem sms-kæder eller hjemmesider – og gerne med en mærkning for
»lokal fanget dansk fisk«.
Med hensyn til etablering skal vi have en generationsskifte- og etableringspakke for unge fiskere. Det skal gøres nemmere at få fod på eget dæk; måske skal mindre fartøjer i større omfang have lærlinge i første praktik-periode. Vi skal også gøre det muligt for de helt unge at stifte bekendtskab med fiskeriet, fx i form af en skolefisk-ordning, hvor unge kan få lov at fiske lidt og sælge fisken.
Brexit
Det er nu snart 4 år siden, at man i Storbritannien fandt ud af, at man ville forlade EU. En beklagelig beslutning, som på mange måder har været en hæmsko for dansk fiskeri – usikkerheden om hvornår og hvordan Brexit skulle gennemføres, har hvilet som en tung dyne over dansk og europæisk fiskeri. Det har været svært at planlægge langsigtet.
EU og Storbritannien fik langt om længe påbegyndt forhandlingerne om det fremtidige samarbejde den 1. marts 2020. Og selv om forhandlingerne har været hæmmet af Corona-situationen, så er man godt i gang. Men der er lang vej igen. Det vil være en overraskelse, hvis forhandlingerne er afsluttet den 1. juni, som forudset i udtrædelses-aftalen mellem EU og Storbritannien.
Det er lykkedes os i fiskerisektoren, at få fiskeriet højt på dagsordenen i EU og i Danmark, og det skal vi holde fast i. Dansk fiskeri i britisk farvand betyder meget for hele vores sektor.
Vi har sammen med vores kolleger i de øvrige EU-lande klart udtrykt vores krav:
- uændret kvotefordeling
- adgang til britisk farvand
- kobling af fiskeriet med handelsaftaler
Dette er som følge af vores fælles indsats i EUFA og med Danmarks støtte blevet del af EU’s forhandlingsmandat.
Vi håber, at Kommissions forhandler Michel Barnier kan levere varen – og at EU-landene står sammen til det sidste.
Tiden efter Brexit
Der kommer en tid efter Brexit. En tid, hvor vi forhåbentlig fortsat har et godt forhold til vores britiske kollegaer. Efter Brexit har vi fortsat også fælles bestande med UK og Norge. UK vil fortsat være medlem af ICES som selvstændig kyst-nation og vil være forpligtet til en ansvarlig fiskeriforvaltning.
At briterne forlader EU, vil også få betydning for EU’s fiskeri- aftale med Norge. Det gælder både i forhold til forvaltningen i Nordsøen af de vigtige bestande så som torsk, sej og sild – EU vil skulle finde sig i, at man fremover bliver »lillebror«, hvad angår kvoteandele i forhold til Norge og Storbritannien samlet set. Ligeledes vil Brexit også få store konsekvenser for »balancen« – den årlige udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og Norge.
I den sammenhæng skal vi sammen med den danske regering byde ind på den norske idé om en Nordsø-kommission med EU og Storbritannien, som skal sikre en fortsat bæredygtig fiskeriforvaltning for Nordsøen, samt en speciel konstruktion for Skagerrak omfattende Danmark, Sverige, EU og Norge.
Nordmændene er allerede godt i gang med dette arbejde – og selv om Norge i indeværende år allerede har haft 3 fiskeriministre, så har alle 3 været på besøg i London for at diskutere det fremtidige samarbejde.
EU’s Fælles Fiskeripolitik
På godt og ondt fastlægges 70 til 80 pct. af de fiskeripolitiske rammer for dansk fiskeri gennem EU’s fælles fiskeripolitik.
Derfor er det så vigtigt, at dansk fiskeri er tilstede i Bruxelles og at vi i fællesskab med Danmarks Pelagiske PO fra årsskiftet 2019/2020 med etableringen af »Dansk Fiskeri i Bruxelles« har kunnet styrke vores arbejde i forhold til EU-Kommissionen, EU-Parlamentet m.fl.
Vi har i fiskeriet over alt i EU nok været lidt sent ude med at forstå, hvor stor en magt EU-Parlamentet har, når centrale overordnede emner i den fælles fiskeripolitik besluttes i fællesskab mellem EU-Parlamentet og ministerrådet, dvs. EU-landene.
Vi sætter derfor stor pris på, når danske medlemmer af EU-Parlamentet engagerer sig i arbejdet med fiskeripolitikken, og vi er stolte over, at en kapacitet som Søren Gade har sat sig i næstformandsstolen for Fiskeriudvalget i EU-Parlamentet.
Når det er sagt, så er det tankevækkende, så begrænset indflydelse en så stor fiskerination som Danmark har haft på den fælles fiskeripolitik over de sidste 10 år. Danmark er jævnligt blevet »kørt over« i Ministerrådet og af Kommissionen, fx da der blev arbejdet med revision af de tekniske regler og den demersale forvaltningsplan for Nordsøen. Selv små sager, som dog er vigtige for at sikre et bæredygtigt fiskeri, har man også svært ved at komme igennem med, fx brug af mere selektive redskaber i Østersøen.
Både EU’s fælles fiskeripolitik og de politikker fx på miljøområdet, som indirekte har betydning for dansk fiskeri, skal vi konstant søge indflydelse på for at sikre danske fiskere de bedst mulige vilkår.
Derfor indgår det også i det tidligere omtalte initiativpapir, at Danmark skal være bedre til at få indflydelse på EU’s fælles fiskeripolitik – det skal fx ikke kun være sydlige EU-lande og vores svenske naboer, der skal styre EU’s fælles fiskeripolitik. Danske fiskeri-interesser skal sikres bedre i EU-arbejdet, og det bidrager Danmarks Fiskeriforening gerne til.
Også blandt de europæiske fiskeri-organisationer kan vi gøre det bedre i forhold til EU-arbejdet i Bruxelles.
Vi har medlemskab af den europæiske PO organisation – EAPO – og er med i EUFA, den fiskerialliance, der arbejder med Brexit. Derudover er der foreningen Europeche, som vi tidligere har været medlem af. Men tiden er kommet til, at vi i fiskeriorganisationerne bygger en ny struktur op, så vi kan sikre, at europæiske fiskere taler med en stærk fælles stemme i Bruxelles.
Ligesom dansk fiskeri har fået vores egen repræsentation og kontor i Bruxelles.
Revision af EU’s fiskerikontrol
Lige nu foregår der et arbejde i EU med revision af EU’s kontrolforordning. Der er en ny kontrolforordning på vej. Det har den været i 2 år, og der er stadig et stykke vej igen.
I årevis har vi hørt om gode hensigter hos alle om forenklinger af kontrollen – uden at der er sket så meget. Og man kan godt blive bekymret, når man ser den virkelighedsfjerne tilgang, som der er til arbejdet i Bruxelles. Der er en tilgang om, at der skal være de samme regler, uanset om man fisker i Middelhavet eller Vesterhavet. Vi frygter, at vi ender med en tekst, som bebyrder fiskeriet med kontrolforanstaltninger, som mangler proportionalitet – mål står slet ikke i forhold til omkostninger og bureaukrati.
Ved seneste revision af kontrolforordningen i 2009 stemte Danmark imod kompromisteksten – bl.a. fordi der ikke var fundet en løsning på udfordringerne med kontrol af usorterede landinger i det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet.
Den situation håber vi ikke, at Danmark kommer i igen denne gang. Vi skal have fundet en løsning for kontrol af industrifiskeriet – de seneste måneders arbejde med kontrol- og prøvetagningsplaner osv. illustrerer med al tydelighed, hvor vigtigt dette arbejde er.
Kommende revision af EU’s fælles fiskeripolitik
Måske skal vi lige have Brexit på plads, men i de kommende år skal der ske en revision af grundreglerne for den fælles fiskeripolitik, som er at finde i den såkaldte grundforordning.
For os i fiskerierhvervet er det klart, at det i den forbindelse haster med at få etableret en forståelse af, hvad det vil sige
at fastlægge fiskerimulighederne i overensstemmelse med kravet om maksimalt bæredygtigt udbytte – det såkaldte MSY. Med andre ord, vi skal have defineret MSY ordentligt.
Der er vist ingen som fiskerierhvervet, der har interesse i at stræbe efter maksimalt bæredygtigt udbytte for alle de vigtigste bestande. Alligevel skyder de grønne konstant fiskeriet i skoen, at vi ikke vil følge den biologiske rådgivning og er uansvarlige – underforstået at NGO’erne redder verden.
Men problemet er, at vi arbejder med natur, og derfor med bestande, som svinger op og ned. Vi skal derfor have MSY-mål, som giver mening – også set fra det enkelte fartøj. Det vil tilgodese den biologiske, den økonomisk og den sociale bæredygtighed, som er målet for den fælles fiskeripolitik.
Og så er spørgsmålet, om ikke det er på tide at gøre op med en tung og bureaukratisk beslutningsproces på fiskeri området, hvor selv de mindste detaljer besluttes i Bruxelles?
Vi skal fortsat udvikle en mere regionaliseret fiskeripolitik,
så det i større omfang fx er landene omkring Nordsøen, der træffer beslutninger om rammerne for fiskeriet i Nordsøen og tilsvarende landene omkring Østersøen, der træffer beslutninger om fiskeriet i Østersøen.
Et sundt havmiljø er forudsætningen for sunde fiskebestande
WWF, Greenpeace og OurFish m.fl. vil gerne, ikke mindst i EU-systemet i Bruxelles, fremstille fiskerierhvervet som havmiljøets fjende nummer 1.
Det til trods for, at fiskeriet i EU er blandt verdens allermest gennem- regulerede fiskerier.
Spørger man de grønne organisationer, så mener de, at en meget stor andel af vores bestande overfiskes. Hvis EU fastsætter kvoterne det mindste højere, end hvad man umiddelbart kan læse som MSY-rådgivningen fra ICES – uanset hvilke forudsætninger, der ligger bag rådgivningen – så bliver bestandene »overfisket« og er i fare for at blive udryddet. Der vil ikke være fisk i havet til vores børn. Et dommedagsbillede, som medierne gerne videregiver.
Beskyldningerne om overfiskeri er absurde. Det viser desværre, at man ikke altid sætter sig ordentligt ind i rådgivningen. Det er udtryk for, at man ikke anerkender, at man arbejder med en natur, som vi ikke er herre over: det, der er et MSY-mål det ene år, kan sagtens være noget andet næste år.
Men hvis der er nogen, som har interesse i et sundt havmiljø, så er det fiskerierhvervet: Et sundt havmiljø er jo forudsætningen for sunde fiske-bestande – og sunde fiskebestande
er forudsætningen for et godt fiskeri!
Vi er i erhvervet bekymret for havmiljøets tilstand
Vi har selv i erhvervet over de sidste 20 år gjort en stor indsats for at gøre fiskeriet mere og mere bæredygtigt. Fiskeridødeligheden – altså den på- virkning, som fiskeriet har på fiske- bestanden – er for mange bestande på et historisk lavt niveau. Fiskeflåden er reduceret væsentligt, ikke bare i Danmark, men også i de lande, som vi deler fiskebestande med.
Alligevel ser vi i disse år en rigtig trist udvikling for fx torskebestandene i såvel den østlige del af Østersøen som
i den sydlige del af Nordsøen. Vi oplever også i fiskeriet, at fiskene bevæger sig længere og længere fra land og bliver sværere at finde og fange.
Vi må konstatere, at fiskeripolitikken ikke virker efter hensigten. Vi har naturligvis bestande, som har det godt, men vi har generelt ikke fået større og stærkere fiskebestande igennem de seneste 20 år – og det er skræmmende. I det lys kan man også godt reflektere over MSY-begrebet og manglerne i EU’s fælles fiskeripolitik.
Det er nødvendigt at få bedre styr på sagerne.
Sæler og skarv
Nogle sager ved både fiskere og forskerne rigtig meget om. Det gælder sælerne og skarvene. Der er lavet talrige analyser og forskningsprojekter, og vi ved alt, hvad der er at vide om disse dyrs hærgen. De har særligt lokalt en stor indgriben i økosystemerne, og det er måske mest udtalt i den østlige del
af Østersøen, hvor sælen har været med til at bringe torskebestanden i krise.
Her har jeg kun en melding til politi- kerne: Gør noget effektivt! Nu! Ellers forsvinder det garnfiskeri og bundgarns- fiskeri, som vi alle gerne vil have
i de indre danske farvande.
Biologisk rådgivning
DTU Aqua er et af verdens bedste institutter for arbejde med havbiologi. Det er derfor heller ikke uden grund, at DTU Aquas direktør er præsident for ICES. Vi er ikke i tvivl om, at der har vi i dansk fiskeri en medvirkende rolle – for vores fisker-forsker dialog og samarbejde på alle områder fra indsamling af data, arbejde med udvikling af forvaltnings-modeller og projekter om redskabs-udvikling er med til at udvikle DTU
Aqua. Det betyder ikke, at vi er enige om alt – tværtimod – men dialogen er med til at udvikle både dansk fiskeri og DTU Aqua – og der er mange steder i verden, hvor man misunder vores fisker-forsker samarbejde.
I den sammenhæng er det rigtigt ærgerligt, at vi ikke har fundet nøglen til stabile og bæredygtige forvaltningsmodeller for tobis og brisling. For det er nu en gang »danske« arter, som ikke andre EU-lande bruger 5 sekunder på.
Det er ikke uden grund, at det er en af vores mærkesager, at fiskekvoterne i større omfang afspejler de faktiske fangstmulig- heder – dvs. være baseret på realtids-data.
Igen og igen ser man, at ICES’s rådgivning er baseret på data, som måske ikke fanger den faktiske udvikling i fiskeriet. Kvoterne bliver derfor for restriktive i forhold til de faktiske fangstmuligheder eller omvendt.
Vi skal derfor arbejde på et skift i tilgangen til bestands-vurderingen i ICES. Vi skal have et system, som i højere grad er baseret på realtids-data. Fiskeriet skal involveres direkte og meget mere – både i dataind-samlingen, men også i forståelsen af data. Det duer ikke, at det blot er forskere, som mødes over en matematisk model og fastlægger den biologiske rådgivning. Det er en kendsgerning, at fiskerne har fingeren mere og tidligere på pulsen end alle andre.
Klimaet under forandring
Sommeren 2019 skete der en mærkbar forandring af klimaet! Den ene hede- bølge efter den anden medførte en kollektiv erkendelse af, at menneskers aktiviteter over alt på kloden er med til
at påvirke klimaet. Der er heller ingen tvivl om, at klimaet forandres, og vi oplever en tid med temperaturstigninger
– og det er vi i fiskeriet nogen af de første, der har bemærket gennem ændringer i havtemperaturen, hav- strømme, udvaskninger fra land og by som følge af regnmængder og ændringer i havets økosystemer.
Formodentlig er klimaforandringer mere styrende for fiskebestandsudviklingen end EU’s fælles fiskeripolitik!
Der foregår globalt en masse arbejde for at reducere menneskets ressourceforbrug og gøre vores CO2-aftryk neutralt.
Mere ambitiøse er vi i Danmark, hvor den socialdemokratiske regering i november 2019 blev enig med et stort flertal i Folke- tinget om en bindende klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhus-gasudledningerne i 2030 i forhold til 1990. Der blev i den forbindelse også etableret en række klimapartnerskaber, hvor vi i fiskeriet har været med i det partnerskab, som omfatter »det blå Danmark« – søfart, færger og fiskeri.
Vi kan i den sammenhæng godt tillade os at skyde brystet frem, for vi har i fiskeriet siden 1990 på godt og ondt leveret en reduktion i CO2 udledningen på 40 pct. – målt ved CO2 ækvivalenter pr. kg fangst. Der er selvfølgelig stadig et stykke vej at gå, før vi er i mål – og der skal også være politisk vilje til at følge op på partnerskabets anbefalinger fx i forhold til en brændstofpakke. Men foreløbig kan vi godt være vores bidrag bekendt i dansk fiskeri.
At spise fisk er også godt for miljøet
Samtidig kan vi glæde os over, at fisk og skaldyr i forhold til andre fødevarer har et relativt lavt CO2-aftryk. Så endnu en god grund til at spise fisk – det giver også god samvittighed.
Men vi kommer til at arbejde med at analysere fiskenes CO2-aftryk i de kommende år – for det vil man gøre for alle fødevarer, og vi har brug for analyser i forhold til dansk fiskeri: Vi skal have lavet en grundig beskrivelse af dansk fiskeris CO2-aftryk.
Kampen om adgang til havet
Behovet for en indsats for klimaet øger desværre også konkurrencen om adgangen til havet: Der er ikke det antal havvindmølle-parker, som politikere og andre mener, kan stilles op på havet, og senest vil Danmark etablere to energi-øer i henholdsvis Østersøen og i Nordsøen.
Flere politikere har endda givet udtryk for, at hvis man placerer vindmølleparkerne til havs, så generer de jo ingen!
Men energi-øer og vindmølleparker fylder faktisk op på hav-territoriet, og kabler knyttet hertil er også til gene for fiskeriet. Vi kan ikke forhindre havmøllerne. Det vil vi heller ikke. Og det kan også være, at dansk fiskeri selv skal have et par vindmøller for, at vi kan nå vores CO2 mål- Men vi vil inddrages fra første dag med hensyn til placeringen, og vi vil have kablerne gravet ned i havbunden, så vi stadig kan fiske.
Og vindmøller og energi-øer er ikke de eneste aktiviteter, som er med til at øge konkurrencen om adgang til havet og havnene. Der skal også være plads til en voksende skibsfart, krydstogt-aktiviteter, turisme, råstofindvinding som olie, sand og grus samt klapninger m.m.
Det skal grundlæggende gælde for alle tiltag på søterritoriet, at fiskeriet skal med i planlægningsfasen – så fungerer det bedst for alle parter.
Havmiljøet i fokus
Den måske største udfordring for fiskeriet i de kommende år i kampen om adgangen til havet er diskussionen om behovet for at sikre biodiversitet og sammenhængende lukkede områder i havene. Der er fokus på havmiljøet særligt fiskeriets påvirkning af hav- bunden.
I den sammenhæng er det værd at bide fast i tallet 30 pct. For inspireret af særligt amerikanske NGO’er er der både i FN og i EU et voksende ønske om, at 30 pct. af havarealet skal beskyttes i forhold til fiskeri. Senest har EU-Kommissionen netop fremsat forslag til en biodiversitetsstrategi, hvor der lægges op til, at der i 30 pct. af havarealet skal være »havbeskyttelses-områder«, hvoraf der i 10 pct. ikke må fiskes overhovedet. Dette svarer tilfældigvis også til de mål for et arbejde, som Miljø- og Fødevareministeriet har iværksat, og som der formodentlig skal laves en politisk aftale om i indeværende år.
Igen – sker dette arbejde med en tidlig inddragelse af fiskerierhvervet i planlægningsfasen, og sker det på en saglig faglig baggrund, så skal vi nok finde en løsning.
Spørgsmålet er blot, om der hos NGO’er og politikere er vilje til et sagligt og seriøst arbejde for at beskytte hav- miljøet?
Dette kan illustreres med plastik- diskussionen: På trods af at alle godt ved, at mikroplastik er den største kilde til plastik i havene, så er der mest fokus på det synlige plastik-affald, og her er der en tilbøjelighed til at hænge fiskeriet ud – selvom plastikken hovedsageligt kommer fra andre menneskelige aktivi- teter på land.
Vi skal naturligvis feje for egen dør. Vi har i årevis ilandbragt affald både vores eget og det, vi fanger. Heldigvis har danske havne modtaget og bortskaffet affaldet gratis, og vi har også engageret os i en række initiativer, som skal forsøge at mindske plastikforureningen til havs yderligere.
Det ville være på sin plads, hvis NGO’er og politikere anerkendte denne indsats. Det ville også være på sin plads, hvis man også fokuserer på de aktiviteter til lands, særligt omkring byerne, som er den største kilde til, at vi ikke alle steder har et sundt havmiljø. Den aktuelle sag om spildevand i Øresund er desværre ikke en enlig svane. Kan vi få Danmark til at tage førertrøjen her?
Der er brug for en indsats fra alle lande omkring Østersøen for at rette op på havmiljøet. Der skal gøres noget ved spildevandsudledninger og forsuring af havvandet. Alene Natura 2000-områder m.v. med restriktioner i forhold til fiskeriet forbedrer ikke havmiljøet!
Miljø- og Fødevareministeriet
Med dannelsen af den socialdemokratiske regering sommeren 2019 vendte fiskeriet »hjem« til Miljø- og Fødevare-ministeriet, og så fik vi endda både en fødevare- og fiskeriminister og en miljøminister.
Det er positivt. Det sikrer, at mange af de emner, som vi beskæftiger os med, er samlet under et tag, og vi har én indgang til systemet. Og vi har et godt og professionelt samarbejde med mini- steriet, det har vi fx oplevet her under corona-situationen.
Ministeriet skal være erhvervets indgang til arbejdet på de forskellige minister- områder, som har betydning for fiskeriet. Det samme gælder i forhold til EU- arbejdet, og det forudsætter en god og konstruktiv dialog. Der skal arbejdes sammen med erhvervet, ikke mod erhvervet.
I den sammenhæng har vi særligt efter- lyst et arbejde for at sikre, at Danmark får større indflydelse i EU-arbejdet – for selv små EU-relaterede sager virker det som om, at man har svært ved at løfte.
Forsøgsfiskeri
Forsøgsfiskeri og mulighederne for at udvikle fiskeriet gennem de videnskabe- lige forsøgskvoter, som EU-landene har mulighed for at udnytte, er desværre et eksempel på, hvordan man ikke arbejder
Vi lavede fra erhvervets side tilbage i 2017 et oplæg til, hvordan Danmark kunne udnytte de videnskabelige forsøgskvoter til at forbedre den videnskabelige indsats.
Her i 2020 må vi desværre konstatere, at ordningen først lige er kommet på plads her i maj måned, og det eneste vi har fået ud af det, er en mere bureaukratisk ordning. De muligheder, som vi foreslog for at udnytte forsøgskvoterne bedre, er stadig ikke undersøgt i EU. Summa Summarum, vi frygter, at vi vil se et mindre brug af forsøgskvoterne til ud- vikling af fiskeriet i de kommende år. Det er rigtigt ærgerligt.
Dertil kommer, at arbejdet bevidst blev forsinket godt og grundigt under den tidligere regering og den tidligere fiskeri- direktør. Derved har mulighederne for fx at udvikle selektive redskaber i Danmark stort set været sat i stå de sidste 2 år.
Vi håber, at ordningen kan blive evalueret snarest muligt.
Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen har kæmpet de senere år på at komme på fode igen efter at være skudt godt og grundigt i sænk af Rigsrevisionens og efterfølgende Kammeradvokatens arbejde. Det går den rette vej, men langsomt. Vi oplever fortsat lange svarfrister eller uklarheder på en række områder. Ikke af uvilje, men formodentligt som følge af den handlingslammelse og tab af ressource-personer, kritikken uundgåeligt har medført. Men områder som e-log og digital indberetning af landingserklæringer og usikkerhed om gamle kontrolsager er til unødig stor gene for dansk fiskeri.
Der er ingen tvivl om, at manglende kommunikation fra dansk side i EU-systemet om, hvad der var op og ned i Rigsrevisionens kritik af fiskerikontrollen, har givet NGO’er i Bruxelles som Oceana frit spil til at udlægge teksten. Den danske fiskerikontrol bliver derfor igen og igen omtalt negativt i Bruxelles, og i EU-Kommissionen er sammenlignet med andre EU-lande helt urimeligt på banen i forhold til den danske fiskeri- kontrol– der er ikke meget »level playing field« her.
Det giver problemer for dansk fiskeri.
Eksempelvis kan de tolkninger af kontrolkravene, som man er ved rulle ud over industrifiskeriet, skabe store problemer for dansk fiskeri. Arbejdet med prøvetagningsplaner skaber både en unødvendig bureaukratisk og økonomisk byrde fx som følge af vejningskrav, som ikke giver mening.
Dansk fiskeri bidrager gerne i en konstruktiv dialog til at sikre respekt om dansk fiskerikontrol. Det er også i dansk fiskeris interesse, at Fiskeristyrelsen får genskabt sit ry og omdømme i EU-systemet. men det skal være i samspil med fiskeriet – ikke på bekostning af fiskeriet.
Kameraovervågning
Der er desværre et område, hvor vi i dansk fiskeri slet ikke er på bølgelængde med Fiskeriministeriet og Fiskeristyrelsen: Kameraovervågning af dansk jomfru- hummerfiskeri i Kattegat.
Det er til gengæld et emne, som har kunnet samle dansk fiskeri. Det sås tydeligt med stormødet i Aalborg den 31. januar 202, hvor 300 fiskere var samlet i protest mod projektet. 40 fartøjer kom endda sejlende til byen for at deltage i protesten.
Det er helt beklageligt – men også uanstændigt – som ministeriet har begået sig i denne sag.
Ministeriet har efterhånden brugt mange argumenter for, hvorfor man vil gennemføre dette projekt:
- det er for at beskytte torsk i Kattegat
- det er for at sikre overholdelse af landingspligt
- der sker ikke ordentlige registreringer af fangster af torsk under mindstemålet i Kattegat
- det er for at sikre mulighederne for et fortsat jomfruhummerfiskeri i Kattegat
- det er for at sikre det bedst mulige datagrundlag for den biologiske rådgivning
Det er ikke i denne allerede lange beretning, at dette skal diskuteres nærmere, men lad os blot konstatere, at der ikke er hold i disse argumenter, og at der er manipuleret godt og grundigt med data for at underbygge disse argumenter, desværre. I sidste ende, så er argumentet for kameraovervågningen, at det er den ultimative kontrolmulighed – som Fiskeristyrelsen også har meldt det ud!
At man så hverken har analyseret de erhvervsøkonomiske konsekvenser eller haft et forudgående arbejde sammen med erhvervet for at udrede de juridiske og tekniske forhold, er åbenbart underordnet. Man vil gerne skyde gråspurve med kanoner og gøre fiskerisektoren til et laboratorium for overvågnings-samfundet i den fagre nye verden, som venter os.
Jeg siger ikke, at vi ville have tilsluttet os projektet, hvis forløbet havde været anderledes, men det har været et helt uacceptabelt forløb, hvor ministeriet har snigløbet sit eget erhverv. Fra vi fik den biologiske rådgivning fra ICES om torsk i Kattegat, søgte vi dialog med ministeriet om mulige foranstaltninger – og blev blot holdt hen. Først efter at ministeriet havde valgt at køre dansk fiskeri over, blev vi orienteret om den danske enegang.
Det er ikke rimeligt at indføre et yderligere kontrollag, fordi man har skruet fiskeripolitikken forkert sammen, og at der ikke er ensartet kontrol i alle lande – og dermed ikke level playing field, som det hedder.
Kære minister, dette projekt er en ommer! Lad os viske tavlen ren og starte forfra igen – også i lyset af corona-situationen er der ingen grund til at smadre dansk fiskeri i Kattegat og de få fiskerihavne, som er tilbage der.
Lad os se, hvad der sker med kameraovervågning i forbindelse med arbejdet med revisionen af EU’s fiskeri-kontrol. Og lad os lave et ordentligt nationalt arbejde, hvor alle aspekter af kameraovervågning er analyseret.
Bæredygtighed og certificering
Kameraprojektet er også et problem, da det signalerer, at vi ikke har styr på fiskeriet.
Det er et problem, når man som os i dansk fiskeri eksporterer størsteparten af vores fangster til de velbetalende markeder sydpå – dels fordi vores fisk og skaldyr har høj kvalitet og del fordi vi har styr på tingene og er i den absolutte verdenselite, hvad angår omfanget af MSC-certificering af vores fiskeri.
Vi har over årene gjort en stor indsats for at forpligte os til et bæredygtigt fiskeri, og det er det store omfang af MSC-certificering af dansk fiskeri et synligt bevis på. Seneste bevis på vores indsats er, at vi sammen med de svenske, tyske og hollandske fiskere i fællesskab i efteråret 2019 kom i hus med verdens største MSC-certificering for bestande i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.
MSC-certificeringen er den absolut mest udbredte certificering i verden. Men der foregår omkring os i dag et arbejde på at søge alternativer – bl.a. fordi MSC har svært ved at begrænse presset fra NGO’er for standarder, som ingen kan opfylde.
Vi får i Danmark nu et statsfinansieret mærke for »skånsomt fanget fisk«, og det vil mange af vores medlemmer kunne få gavn af på det danske hjemme-marked. Jeg kan dog godt frygte, at der ikke er fisk nok tilgængelig til at tilfredsstille de danske restauranter, kantiner mv., som måtte være interesseret i
at købe denne fisk. Derfor har vores forslag hele tiden været, at mærket også skulle rumme den gode kvalitetsfisk fra de små trawlere.
Når det er sagt, så er spørgsmålet, om ikke tiden er inde til, at vi i lyset af den meget høje standard, som vi har i dansk fiskeri, får etableret en national mærkningsordning, som kan komme hele det danske fiskeri til gode både på hjemmemarkedet og ikke mindst på eksportmarkederne – og som kan være et godt alternativ til MSC-mærket?
Samarbejde og Fællesskab i fiskerisektoren
Vi er i Danmarks Fiskeriforening åbne for dialog og samarbejde med alle, som gerne vil beskæftige sig med erhvervsfiskeriet.
Vi har i fiskerisektoren på mange måder et godt samarbejde og særligt med Danmarks Pelagiske PO har vi i dag så godt et sam- arbejde, at vi bl.a. fra årsskiftet har etableret en fælles repræsentation i EU til gavn for dansk fiskeri. Også hvad angår Brexit har vi et konstruktivt tæt samarbejde.
Vi har også samarbejde med fødevare-sektoren, hvor det er relevant og et begyndende samarbejde med det øvrige blå Danmark, hvor vi har mange emner at samarbejde om, hvilket fx arbejdet i klimapartnerskabet for det blå Danmark bevidner. Emner som beskatning, uddannelse og arbejdsforhold kan være relevante at udvikle sammen med vores kollegaer i det blå Danmark.
Men når man ser på fiskerisektoren, så bør vi se på, hvordan vi kan styrke vores arbejde og opnå flere og bedre resultater ved at tale med én stemme. Det betyder ikke, at vi skal slå os sammen, men det kan være, at vi med fordel på flere områder kan rykke tættere sammen?
Når vi fx arbejder med den biologiske rådgivning, så kan vi måske i fiskerisektoren være bedre til at optimere vores indsats i fællesskab.
Og så er vi naturligvis også åbne for et bedre samarbejde mellem NGO’ere og fiskerisektoren. Det vil være til gavn for alle.
Det er positivt, at Danmarks Naturfrednings-forening gennem et større pengebeløb fra Veluxfonden er blevet meget mere aktive
på fiskeriområdet. Veluxfonden vil med en stor pose penge være meget aktiv i fiskeri-politikken i de kommende år, og det byder vi også velkommen – hvis det er ud fra en grundlæggende forståelse for, at der i Danmark skal være plads til et aktivt erhvervsfiskeri.
Danmarks Fiskeriforening – en sikker havn
Danmarks Fiskeriforening repræsenterer det brede fællesskab i dansk fiskeri. Det fællesskab, som du møder i hver en dansk fiskerihavn. Vores fællesskab har mange år på bagen og særligt i europæisk regi er vi anerkendt for vores store arbejde. Vi er en sikker havn for dansk fiskeri.
Vi skal sætte den fiskeripolitiske dagsorden – både herhjemme og internationalt. Vi skal være åbne og kunne bevæge os. Og det kan vi – det vidner vores strategiarbejde om. Og selv hvis vi tøver, så kommer vi uundgåeligt til at bevæge os, fordi vi det seneste år har skiftet ud i besætningen i DFPOs sekretariat og fået både en ny kaptajn Kenn Skau Fischer og 4 nye matroser ombord – friske kræfter til gavn for dansk fiskeri!
De seneste års danske fiskeripolitik har været hårde ved dansk fiskeri, bl.a. har et fokus på enkeltsager under den forrige folketingssamling slidt på fiskeriet. Det er nu en gang svært at rekruttere og holde folk i erhvervet, hvis man konstant fremstilles i et dårligt lys.
Vi har brug for en fiskeripolitik baseret på saglighed og faglighed, og hvor der er plads til alle, som vil deltage i et bæredygtigt fiskeri.
Alle danske fiskere er med til at bære en traditionsrig fiskerkultur videre. Vi er stolte af det, og det bør resten af Danmark også være.
Gennem handling, samarbejde og dialog vil vi være et erhverv i balance.
Med disse betragtninger har jeg nået afslutningen på min beretning.
Afviklingen af dette års generalforsamling er ikke ideel. Men jeg håber, at vi kan tage revanche til efteråret, fx når vi afholder seminar for lokalforeningernes bestyrelser i Rebild Bakker.
Jeg vil traditionen tro gerne sige tak for kampen til vores samarbejdspartnere det seneste år.
- En særlig tak skal gå til de politikere, som tager fiskeriets udfordringer alvorligt – i EU, i Folketinget og lokalt. En særlig tak for samarbejdet skal gå til borgmestrene i de fiskeriafhængige nordjyske kommuner med Frederikshavns Kommunes borgmester Birgit Hansen i spidsen.
- Tak til embedsmændene i ministerier og styrelser og tak til de NGO’ere, som holder os varme i kampen for et bæredygtigt dansk erhvervsfiskeri.
- Tak til kollegaerne i fiskerisektoren, specielt DPPO, for et voksende og positivt samarbejde.
- Tak til lokalforeningerne og danske fiskere – vores medlemmer – for medspil og modspil året igennem.
- Tak til mine 12 kolleger i bestyrelsen for vores store fælles indsats for dansk fiskeri.
- Endelig en særlig tak til Kurt S. Madsen, som stoppede i bestyrelsen i DFPO her i foråret. Kurt har ydet en jætte indsats i DFPO – bl.a. som formand for den gamle PO. Tak til Kurt og god vind fremover.
- Det samme gælder naturligvis for Niels Wichmann, som efter 25 år stoppede som direktør i Danmarks Fiskeriforening med udgangen af 2019. Vi ønsker også Niels god vind fremover.
- Og tak til DFPO’s ansatte i Taulov, København og Bruxelles for en forbilledlig og loyal indsats.
