Efter 16 år som arbejdende bestyrelsesformand for TripleNine blev Erik Bonde Pedersen ikke genvalgt til bestyrelsen på generalforsamlingen i december.
Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med Anker Mejnertz som ny formand.
Mens Erik Bonde Pedersen var i gang med at rydde sit kontor i Esbjerg, var der lige tid til at reflektere over hele forløbet og de 16 år på formandsposten:
Nødvendige fusioner
Det mest positive, gennemgående træk gennem min formandsperiode har nok været de mange fusioner mellem fiskemelsfabrikkerne på Vestkysten, som vi har fået gennemført. Det har betydet, at vi har fået samlet og rationaliseret produktionskapaciteten under TripleNine Fish Protein a.m.b.a.
Det var helt nødvendigt og meget positivt, at det kunne gennemføres. Men det er jo slet ikke tilstrækkeligt. Som det vist er mange bekendt, havde vi fra vores side ønsket yderligere sammenlægninger med andre fabrikker, og vi brugte også mange kræfter på at undersøge mulighederne for det. Men ærgerligt nok kunne det ikke lade sig gøre. Så i dag har vi omkring Nordsøen en produktionskapacitet, der er alt for stor i forhold til den råvaremængde, som det er muligt at skaffe.
Hjælp til generationsskifte
En anden aktivitet, som jeg husker tilbage på med stor glæde, er, at vi med bred opbakning fra havnerelaterede virksomheder og organisationer både i Esbjerg og i Thyborøn fik etableret Fiskeriets Generationsskifteselskab, der kunne stille rådgivning og billig, risikovillig kapital til rådighed for unge fiskere, der gerne ville starte for sig selv.
Det var godt, at vi gjorde det, og mange har haft glæde af det. Men der kom efterhånden en tendens til, at skibene blev solgt fra den forkerte ende, så det ikke så meget var de unge, der var købere til skibene.
Det gjorde det vanskeligt at gennemføre et generationsskifte i fiskeriet
Fiskeriloven må lempes
Det afstedkom naturligvis en effektivisering med store, moderne enheder, hvilket isoleret set er positivt nok. Men nu er disse enheder måske ved at blive for store og økonomisk for vanskelige at håndtere for danske fiskere.
Vi ser i dag fiskeriselskaber med over en milliard kroner på aktivsiden.
Hvis de danske myndigheder opretholder kravet om, at disse store enheder skal være ejet for to tredjedeles vedkommende af fiskere, så er jeg bange for, at disse enheder og dermed den store mængde råvarer, de repræsenterer, vil blive flyttet til udlandet.
Så jeg mener, at de danske myndigheder bliver nødt til at lempe fiskeriloven på dette område, hvis vi fortsat skal have disse store, moderne enheder tilknyttet dansk fiskeri.
Dygtige medarbejdere på land
Når jeg tænker tilbage på min egen situation, så har de seneste 16 år selvfølgelig været præget af både opture og nedture.
Det allermest positive var at se de mange dygtige og loyale medarbejdere på land, der til daglig knokler for virksomheden og dermed også for fiskerne. Det imponerede mig virkelig.
Fremover vil jeg uden tvivl savne den daglige kontakt med disse mennesker – både fagligt og når det bare gjaldt en hyggesnak over en kop kaffe.
Noget af en mavepuster
Det kom som en total overraskelse for mig, og det var noget af en mavepuster ikke at blive genvalgt på generalforsamlingen.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg godt ville have haft lejlighed til at gøre arbejdet færdigt og aflevere TripleNine som et aktieselskab til en ny bestyrelsesformand.
Det ville også have givet os mulighed for at køre en ny formand ind, så man ikke, som det nu er tilfældet med Anker Mejnertz, bliver kastet ud i det fra den ene dag til den anden.
Når det er sagt, skal der ikke være tvivl om, at jeg er enig i, at Anker Mejnertz i den givne situation er det rigtige valg til formandsposten.
Jeg er sikker på, at han, ligesom jeg, er klar over, at der skal træffes nogle svære valg og tages ansvar. Man kan ikke både puste og have mel i munden!
Her er betingelserne ens, hvad enten man er et anpartsselskab eller et aktieselskab.
Et par måneders pause
Mange har spurgt mig, hvad jeg så nu vil kaste mig over?
Og svaret er: Selvfølgelig har jeg fortsat megen energi og måske også noget viden, der vil kunne anvendes til nye, spændende aktiviteter. Men nu holder jeg foreløbig et par måneders pause og lader indtrykkene bundfælde sig. Og så tager vi den derfra!
En ting har glædet mig meget i hele dette forløb.
Som formand gennem 16 år – i storm og stille – får man kontakt med mange mennesker. Men når der har været storm, har der været forbavsende få, man har kunnet regne med. Det er naturligvis mennesker, man er kommet til at respektere og sætte pris på.
Det har varmet, at det netop har været disse personer, der lige er kommet forbi og givet et klask på skulderen, sendt et brev eller ringet. Det skal de have tak for.
Kilde: TripleNine
