Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm. Her dyrker vi den demokratiske samtale og mindsker afstanden mellem borger og beslutningstager.
Folkemødet er en fysisk ramme og en demokratisk ambition, som medskabe’s af hundredevis af organisationer, foreninger, partier og virksomheder.
Program for Folkemødet kan ses her
- Her møder du blandt andet Tænketanken Frej, der med en overskrift »Er du skarp som en haj eller dum som en torsk?« som udfordre om hvor godt bevandret man er i havets køkken. Her inviteres du til at udvide din mad-horisont med smagsprøver af andre fisk fra havet.. De nye officielle kostråd siger ellers, at vi skal spise mere fisk i Danmark – men det går ikke så godt for danskerne. Det kan måske være fordi meget få danskere rent faktisk kan kende forskel på de forskellige fisk man kan fange i de danske farvand – så kom ind og quiz med og se om du er den hurtigste delfin på molen?
- Kom også med når Danmarks Pelagiske Producentorganisation holder åbent skib eller når besætningen på kutter Anton inviterer til frokostmøder..
- Ligeledes kan du også komme til at høre lidt om universiteternes rolle i klimakampen. Vær med til denne stjernebesatte åbningsdebat og se, hør og rør ved universiteternes bud på de vigtigste løsninger, der kan gøre en klimaforskel.
- Og meget meget mere
Forskning og videnskab spiller en afgørende rolle i stort set alle politiske diskussioner. Men ofte kan det være svært at gennemskue, hvad der er op og ned, når videnskaben ’klemmes’ ind i højlydte paneldebatter eller skarpt skårne nyheder.
Derfor opretter Folkemødet i 2024 en ny, selvstændig temascene, der er dedikeret til mødet mellem borgere og forskere: ’Folkemødet Forskningsscene’. Her inviteres videnskabsfolk fra et bredt udvalg af forskningsfelter til at dele deres indsigter i og overvejelser om de udfordringer og muligheder, som præger vores verden lige nu – og inddrager publikum i samtalen.
Fordelt over 2 scener og 56 programpunkter, er 90 forskere – fra ph.d.-studerende til nobelprismodtagere – klar til at præsentere deres viden og diskutere samfund, sundhed, demokrati og videnskab med Folkemødets gæster.
Det er et kæmpeprogram med vidt forskellige interesseområder, så der er nok at tage fat på, hvis man deltager på Folkemødet.