Det første skib er nu stævnet ud fra Thyborøn søndag aften og sejler ud mod den kommende energi-ø i Nordsøen. Her skal skibet undersøge havbunden hundrede meter nede i et område på tusind kvadratkilometer. Det bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt til en pris på hele 210 milliarder kroner.
I februar måned 2021 blev et bredt politisk flertal enige om rammerne for en såkaldt energi-ø, der skal ligge 80 kilometer ud for den jyske vestkyst, hvor der er optimale forhold for havvindkraft.
Energinet.dk skriver om projektet på deres hjemmeside, at havbunden under den kommende energi-ø i Nordsøen skal undersøges og kortlægges grundigt, før arbejdet med at bygge selve øen og de store havvindmølleparker rundt om øen kan gå i gang.
Energinet har netop tildelt opgaven til to erfarne havundersøgelses-virksomheder, hvoraf det ene netop er stævnet ud fra Thyborøn Havn.
De to virksomheder er Fugro og MMT. Deres skibe er ladet med blandt andet seismisk udstyr, som minutiøst skal kortlægge havbunden under det mere end 1000 km2 store område ude i Nordsøen, hvor den kunstigt inddæmmede energi-ø og de tilsammen 3 GW store havvindmølleparker skal bygges.
»De geofysiske undersøgelser skal dække et meget stort område, og det er vigtigt, at tidsplanen holdes. Derfor er vi glade for, at det er to meget erfarne og professionelle selskaber som Fugro og MMT, der skal udføre undersøgelserne på havet i Nordsøen i den kommende tid,« siger Poul-Jacob Vilhelmsen, som er projektleder for Energinets arbejde med de kommende energi-øer i dansk farvand.
Sammen med andre forundersøgelser skal den geofysiske kortlægning af havbunden gøre det muligt at udføre anlægsarbejdet i forbindelse med energi-øen, de omkringliggende havvindmølleparker og søkabler på en måde, der både sikrer teknisk gennemførlighed og størst mulig hensyntagen til natur og miljø.
Havbund undersøges 100 meter ned i jorden
Nordsøen er relativt lavvandet selv 80 til 100 kilometer ude på havet, hvor den kunstige ø og havvindmølleparkerne skal anlægges. I undersøgelsesområdet er havet mellem 25 meter og 50 meter dybt, og det er netop den relativt lave havdybde og de gode vindforhold, der gør Nordsøen velegnet til at huse havvindmølleparker og nu altså også en kunstig energi-ø. En tredje vigtig faktor er naturligvis, at havbunden skal være egnet til fundering af de i første omgang cirka 200 havvindmøller og selve den kunstige ø-konstruktion.
Hver eneste af de cirka 200 vindmøller er i sig selv et ret imponerende bygningsværk med en forventet højde over havet på måske 260 meter, altså højere end fx Storebæltsbroens pyloner. Hertil kommer anlæggelsen af en kunstigt inddæmmet ø. Så det er ikke svært at begribe, at både overfladen af havbunden og de jordlag under havbunden, hvor anlæggene skal funderes, skal undersøges og kortlægges grundigt.
I maj måned begynder specialiserede skibe fra de to havundersøgelses-virksomheder derfor på arbejdet med at undersøge og kortlægge havbundens overflade og de geologiske lag helt ned til 100 meter under havbunden.
Du kan læse omkring projektet her på Energinet.dk
- En energi-ø er et samlingssted for store mængder af energi fra havvind. Fra energiøen omformes og videresendes energien til flere lande.
- Energi-øen i Nordsøen skal levere 3 GW havvind stigende mod 10 GW senere.
- Energi-øen i Nordsøen bliver en kunstig ø-konstruktion bestående af en eller flere former for sænkekasser 80 km. ude i havet fra den danske kyst – i første omgang med et areal, der svarer til 18 fodboldbaner.
- Omtrent 200 vindmøller på havet vil producere de 3 GW i første fase, når energi-øen i Nordsøen er i drift. Vindmøllerne bliver formentligt højere end hidtil, måske helt op til 260 meter høje. Det er højere end for eksempel pylonerne på Storebæltsbroen.
- 210 milliarder kroner er de estimerede samlede investeringsomkostninger for energi-øen i Nordsøen inklusive 10 GW havvindmølleparker, elektriske anlæg på øen og transportkabler til land.