Forskerne om bord på DTU’s havforskningsskib Dana er i marts og april måned i Sargassohavet for at undersøge, hvilken rolle klimabetingede ændringer i ålens gydeområder spiller for ålens voldsomme tilbagegang i Europa.
På facebooksiden ”Dansk Åleekspedition 2014”, kan man dagligt læse om ekspeditionen i dagbogsform.
Det var også her meldingen kom om den første ålelarve er fanget, hvilket har spredt en næsten vibrerende spænding blandt forskerne i havundersøgelsesskibet Danas laboratorie, som nu skal artsbestemme ålelarven. Noget der ikke er ligetil, da der findes 19 arter og underarter af ålen, hvoraf to af dem gyder i Sargassohavet, den amerikanske og den europæiske.
I den daglige opdatering af begivenhederne om bord, beskrives det også hvor vanskeligt der er, for selv eksperter, at kunne se forskel på ålelarverne, men et øvet øje kan se den lille synlige blodåre på larven, som i tilfældet, det er en amerikansk ålelarve, skal være langt tilbage og med mange muskelfibre. Udfra dette kunne man konstaterer at det var en amerikansk ålelarve der var den første til at gå i forskernes net.
Dana befinder sig i øjeblikket i Sargassohavet på positionen 28.10,0N – 068.33,4V og bevæger sig mere sydover nu. Vejret i området er lidt bisset med et lavtryk der lige har passeret skibet nordom og gav lidt vind og sø med blæst op til 25 – 30 knob. Alle om bord fik besked på at sure deres grej ekstra godt fast.
Forventningerne er fortsat høje og man er gået over til 12 timers vagter om bord, for bedre at udnytte tiden, så nu arbejdes der på skibet i alle døgnets 24 timer.